Sprogvurderingerne løfter børnenes sprog
Daginstitutionernes fokus på de treårige børns sprog bærer frugt. Selve det at vurdere børnenes sprog gør det ikke i sig selv, men pædagogernes arbejde med at stimulere børnenes sprog gavner det enkelte barns sprogudvikling og løfter det sproglige miljø i daginstitutionerne. Det peger en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut på. Den har analyseret sprogarbejdet i seks institutioner i to kommuner, som er langt fremme i arbejdet med de treåriges sprog.
Undersøgelsen viser at de obligatoriske sprogvurderinger og ikke mindst pædagogernes arbejde med børnene har en række positive gevinster. For det første tyder det på at sprogstimuleringen virker: Børnenes sprog bliver bedre af pædagogernes målrettede arbejde med at stimulere deres sprog, viser analysen af de 21 børn fra de seks institutioner som fik sprogstimulering.
Styrker sprogmiljøet og pædagogernes kompetencer
Undersøgelsen peger på at sproget er kommet ind i den pædagogiske hverdag med et mere bevidst fokus efter de obligatoriske sprogvurderinger. Det generelle sproglæringsmiljø har fået et løft af at pædagogerne har arbejdet med sprogvurderinger og -stimulering de seneste tre år.
Pædagogerne oplever fx at de har fået en større og mere nuanceret viden om børnenes sprog med sprogvurderingerne. Vurderingerne giver nemlig pædagogerne et mere konkret indblik i barnets sproglige kompetencer, både styrker og svagheder: Hvis barnets sprog ikke svarer til alderen, hvilke områder er det så man skal arbejde mere med? Eller har barnet særlige sproglige styrker som pædagogerne ikke kendte i forvejen? Den viden peger pædagoger på at de kan bruge i sprogarbejdet og det pædagogiske arbejde i øvrigt.
Og så ”smitter” sprogfagligheden: Ledere i undersøgelsen fremhæver at pædagogernes arbejde med sprogvurderingerne for mange resulterer i en større interesse i pædagogisk teori og metode også på andre områder.
Pædagoger savner kompetencer til god sproghjælp
I undersøgelsen har hovedparten af pædagogerne der vurderer de treåriges sprog, gode kompetencer og en rutine i at vurdere børnenes sprog. Men der er stadig udfordringer når det kommer til opfølgningen, nemlig at stimulere børnenes sprog: De metoder pædagogerne vælger til at stimulere børnenes sprog, matcher ikke altid det behov som sprogvurderingen har vist at barnet har.
Nogle steder bruger man stort set de samme metoder til alle børnene selvom de har forskellige udfordringer. Fx sætter man ind med øvelser der styrker mundmotorikken hos børnene, også selv om det er ordforrådet som ikke er alderssvarende. For andre børn bliver der sat fokus på at de skal have ”korte, præcise beskeder” selvom det ville stimulere barnets sprog bedre at tale et rigt og nuanceret sprog med dem. Pædagogerne mangler ofte – og efterlyser – mere viden om hvordan de kan fremme specifikke dele af børns sprogudvikling. En anden barriere for at barnet får den rigtige sprogstimulering er at der ikke altid er en god kommunikation om barnet mellem den pædagog der har vurderet det, og den pædagog der skal arbejde med at sprogstimulere det.
Så selvom sprogarbejdet allerede nu er blevet løftet, ligger der med andre ord en udfordring i at sikre en klarere sammenhæng mellem ”diagnose” og ”kur”.
Fakta om sprogvurderinger
Sprogvurderingerne blev indført i 2007. Kommunerne skal tilbyde alle treårige børn en sprogvurdering og efterfølgende sprogunderstøttende aktiviteter ved behov. Regeringen har i marts måned fremsat et lovforslag der ændrer reglerne om sprogvurderinger af treårige. Ifølge lovforslaget skal der fremover gennemføres sprogvurderinger af børn der ikke er i dagtilbud, og af børn i dagtilbud hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om at barnet kan have behov for sprogstimulering.
Fakta om EVA’s undersøgelse
EVA analyserer hvordan seks institutioner i to kommuner arbejder med at gennemføre sprogvurderinger og opfølgende sprogindsatser for treårige i daginstitutionerne.
Undersøgelsen bygger på interview med ansatte i de kommunale forvaltninger, pædagogiske ledere og personale og med forældre til børn der har fået en opfølgende sprogindsats i daginstitutionen. Herudover indgår sprogvurderinger, handleplaner og revurderinger for de børn i de medvirkende institutioner der er blevet vurderet til at have behov for en fokuseret indsats. Der har været tilknyttet en ekspertfølgegruppe til undersøgelsen.
Læs rapporten
Du kan dowloade rapporten her.
Kontakt om undersøgelsen
Vil du vide mere om EVA's undersøgelse, kan du kontakte projektleder Nanna Høygaard Lindeberg - nhl@eva.dk eller 3525 4683.
