Pressemeddelelser

Der er større sandsynlighed for at treårige børn af forældre der har en kort uddannelse, får brug for ekstra sprogstøtte, end børn hvis forældre har en længere uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af de obligatoriske sprogvurderinger af treårige.

Tre forsøg med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for elever med diagnosen Aspergers syndrom bærer frugt i form af et solidt karaktergennemsnit hos eleverne. Til gengæld har eleverne svært ved at klare de selvstændige arbejdsformer og gruppeorganiseret arbejde - de såkaldt overfaglige krav som fremgår af stx-bekendtgørelsen. Som en forælder til en elev med Asperger siger: ”Det er lidt ligesom at få en person med et amputeret ben til at springe højdespring”.

Når lærerne i den danske folkeskole tilrettelægger deres undervisning og udvælger undervisningsmateriale, falder valget først og fremmest på bøger - og kun i nogen grad på it-baserede undervisningsmidler. Det viser i en ny undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, offentliggør 17. december.

Læsevejleder, it-vejleder, AKT-vejleder, skolebibliotekar. Skal folkeskolens særlige ressourcepersoner komme til mest mulig gavn på skolen og opkvalificere lærernes undervisning, er det afgørende at skolelederne legitimerer ressourcepersonernes rolle og gør det tydeligt på hvilke områder og hos hvem lærerkolleger kan søge vejledning. Det viser en undersøgelse som EVA offentliggør 17. december 2009.

Skolelederne skal sikre dialog på skolerne om et af folkeskolelovens mest centrale begreber – elevernes alsidige udvikling. Det skal understøtte at lærerne bliver i stand til at sætte ord på hvordan de arbejder med begrebet i undervisningen - ellers risikerer skolerne at der ikke er en klar sammenhæng mellem målene for undervisningen og det lærerne gør.

Den lovpligtige kommunale behandling af daginstitutionernes evalueringer af deres pædagogiske læreplaner fungerer ikke som den tiltænkte løftestang for udvikling af dagtilbudssektoren. Det slår Danmarks Evalueringsinstitut nu fast i en evalueringsrapport der offentliggøres 30. november. Rapporten peger på at der er brug for at gå nye veje når kommunalpolitikere skal have brugbar viden om de pædagogiske resultater i dagtilbud.

En ny EVA-undersøgelse viser at de videregående voksenuddannelser påvirker deltagernes arbejdsliv positivt – mange vurderer fx at uddannelsen har givet dem nye karrieremuligheder og mere ansvar og højere løn. Men samtidig viser undersøgelsen at det ikke er alle faggrupper der har samme muligheder for at gå på en VVU.

Den politiske målsætning lyder at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er særligt vigtigt i den sammenhæng for det er især her de unge falder fra. En ny undersøgelse fra EVA peger på en række klare mønstre i hvem der falder fra grundforløbene på de merkantile erhvervsuddannelser.

Erhvervsskolerne opfatter samlet set grundforløbspakkerne som en positiv nyskabelse. Pakkerne medvirker til at eleverne får grundforløb som i højere grad tilgodeser deres forudsætninger og behov, at eleverne i højere grad får et socialt tilhørsforhold, og at frafaldet bliver minimeret, siger lederne. Det er samtidig tydeligt at der er meget store forskelle på hvordan skolerne og de enkelte indgange tilrettelægger grundforløbspakkerne, fx om pakkerne bliver tilrettelagt som et forløb der står i stedet for det ordinære grundforløb, eller om grundforløbspakkerne forbereder til et ordinært forløb.

Billedet af den it-forskrækkede folkeskolelærer hører fortiden til. It er kommet ind i undervisningen i folkeskolen, og lærere oplever et positivt udbytte ved at bruge internettet og andre it-redskaber – blandt andet fordi det motiverer eleverne. Den næste udfordring ligger dog klar. For brug af it i folkeskolen er ikke alene et mål i sig selv. It skal også være en faglig løftestang og højne kvaliteten i undervisningen. Men udfordringen i at bruge it bevidst som et fagdidaktisk redskab til at nå eleverne så de lærer mest muligt, har mange skoler og kommuner endnu ikke løst. Det viser en ny undersøgelse fra EVA.

Forsøgsordningen med de særlige ord- og regneværksteder bør gøres permanent, lyder det fra de udvalgte skoler som i næsten fire år har tilbudt voksne elever med læse-, skrive- eller regnevanskeligheder særlig hjælp på ”værkstederne”. Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret forsøgsordningen for Undervisningsministeriet.

Kommunerne har taget kvalitetsrapporterne på skoleområdet til sig som et redskab til udvikling og opfylder i højere grad end tidligere de formelle krav til rapporterne. Men for at kvalitetsrapporterne kan give størst mulig mening for de kommunale skolevæsener skal kommunerne arbejde med at tilpasse dem til den lokale kontekst. Sådan lyder hovedkonklusionen i EVA’s rapport om kommunernes arbejde med de kommunale kvalitetsrapporter. De årlige kvalitetsrapporter har været lovpligtige for alle kommuner at udarbejde siden 2007.

Erhvervsuddannelsernes vurderinger af nystartede elevers kompetencer bliver primært brugt til at finde frem til de elever der har brug for ekstra støtte, mens kompetencevurderinger sjældent fører til at eleverne får godskrevet dele af uddannelsen eller får flere faglige udfordringer. Men det er vigtigt at fokusere på alle elevers behov, påpeger en ny evaluering af kompetencevurderingerne på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Det er ikke lige meget hvilken del af landet man bor i hvis man har et barn med behov for specialundervisning i det meste af undervisningstiden. Der er nemlig store variationer i hvordan de enkelte kommuner organiserer den form for specialundervisning, og i den kvalitet forældrene oplever de møder i systemet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som også peger på de største udfordringer.

For andet år i træk udgiver EVA magasinet Bakspejlet der stiller skarpt på aktuelle pædagogiske emner, og som formidler forskningsbaseret viden til medarbejdere i dagtilbud.

Læsevejlederen skal med ud i klasseværelset og være ”medpraktiker” hvis læsevejledningen skal have den tiltænkte virkning og gøre eleverne til bedre læsere. Det viser erfaringerne fra en virkningsevaluering af læsevejlederfunktionen i en casekommune som EVA offentliggør 21. januar 2009.

Studieretningerne står som helt centrale elementer i de gymnasiale uddannelser – de skal skabe sammenhæng i de enkelte fag op gennem uddannelsen og give mulighed for at fagene i studieretningen spiller sammen. I praksis har lærerne dog ikke fokus på samspillet mellem fagene i studieretningerne, og derfor er der behov for at skolerne bruger kræfter på netop at styrke studieretningernes indhold og profiler. Sådan lyder en central anbefaling i en evaluering af gymnasiereformen som EVA offentliggør 15. januar 2009.

Glade elever, tilfredse forældre og positive lærere. Bredt set er der solid opbakning til elevplanerne – bl.a. fordi de giver både forældre og lærere god mulighed for forberedelse til skole-hjem-samtalen, og fordi eleverne sætter pris på at have individuelle mål og aftaler om hvordan de arbejder hen mod dem. Men elevplanen er også født med et andet vigtigt formål som den endnu ikke indfrir i praksis: Elevplanen skal styrke lærernes undervisnings-differentiering og deres grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det gør arbejdet med elevplanerne ikke endnu. Sådan lyder hovedkonklusionerne i en rapport som EVA offentliggør 16. december 2008.

Fra 2009 bliver det et lovkrav for alle kommuner at de skal vurdere børns sprog i tiden omkring skolestart. Vurderingerne kan bruges som et grundlag for at tilrettelægge en differentieret undervisning ved at give skolen viden om barnets sproglige kompetencer. Men som oftest har den børnehave som barnet kommer fra, allerede vigtig viden om barnets sprogkompetencer og om særlig sprogstimulering hvis barnet har fået det. Og den viden ser nogle fagfolk en reel risiko for at man taber på gulvet når barnet går fra børnehave til skole, viser ny EVA-undersøgelse.

Den sprogstimulering som kommunerne giver tosprogede børn med behov for at udvikle deres danske sprog, fungerer bedre i dag end for fem år siden, vurderer pædagogiske konsulenter i landets kommuner. Konsulenterne mener at de metoder og materialer som anvendes til sprogstimulering, er af højere kvalitet end tidligere, og at indskolingen for tosprogede småbørn som resultat fungerer bedre. Men der stadig er vigtige udfordringer at tage fat på.