It på erhvervsuddannelserne

EVA gennemfører i 2009-2010 en evaluering af it på erhvervsuddannelserne. Evalueringen vil have et særligt fokus på brugen og udbyttet af it som læringsredskab.

Evalueringen undersøger i hvilket omfang og på hvilken måde it er blevet en del af den pædagogiske praksis på erhvervsuddannelserne. Den svarer på tre centrale spørgsmål: 

  • I hvilket omfang og på hvilke måder anvendes it i undervisningen?
  • Hvordan vurderer ledere, lærere og elever potentialet for og udbyttet af forskellige it-anvendelser i undervisningen?
  • Hvilke drivkræfter og barrierer er der for at anvende it i undervisningen?

Fokus i evalueringen er på hvordan eleverne lærer gennem it set i lyset af nationale mål og forventninger om en mere ambitøs anvendelse af it, bl.a pædagogisk. Evalueringen lægger altså særlig vægt på at belyse hvordan it anvendes som et redskab til at fremme læringen på erhvervsuddannelserne, herunder hvordan it-anvendelsen understøtter og spiller sammen med erhvervsuddannelsernes karakter af vekseluddannelser, dvs. uddannelser der omfatter både skolebaserede og praktikbaserede dele.

Evalueringsdesign

Evalueringen bygger både på kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og kvalitative data fra interview med lærere og andre centrale aktører inden for it i undervisningen.

Offentliggørelse

Rapporten er offentliggjort 24. august 2010. Du kan downloade den fra den blå boks til højre.

Projektleder
Sanya Gertsen Pedersen
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 61
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion