Undervisningen på engelsksprogede kandidatuddannelser
Når engelsk bruges som undervisningssprog på danske uddannelser, kan det påvirke kvaliteten af undervisningen. Derfor er det relevant at undersøge hvilke problemstillinger der opstår når undervisning udbydes på engelsk, og hvordan universiteterne griber udfordringerne an.
Formål
Samlet set er formålet med undersøgelsen at besvare følgende spørgsmål
- Hvilke udfordringer og muligheder opstår i forhold til undervisningens kvalitet når hele kandidatuddannelser udbydes på engelsk?
- Hvilke konsekvenser kan det have for undervisningens faglige kvalitet at alle aktiviteter foregå på engelsk?
- Hvordan arbejder universiteterne for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning.
Metode
Undersøgelsen omfatter følgende elementer:
- En kortlægning af engelsksprogede kandidatuddannelser
- En spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere
- En spørgeskemaundersøgelse blandt studerende
- Caseundersøgelser af 4-5 uddannelser, herunder interview med studerende, undervisere, studie- og institutledelser m.fl., samt undervisningsobservation.
Du kan læse mere om undersøgelsen via linket til projektbeskrivelsen øverst til højre.
Offentliggørelse
Rapporten er offentliggjort 3. december 2010 - download den fra den blå boks til højre.
Efter offentliggørelsen af rapporten er Syddansk Universitet (SDU) blevet opmærksom på at de udbød 29 engelsksprogede uddannelser i studieåret 2009-10 - og ikke 19 som de tidligere har oplyst. Det betyder at det samlede antal engelsksprogede uddannelser er 203 uddannelser og ikke 193 uddannelser som vi skriver i rapporten. Du finder en ny oversigt fra SDU i den blå boks til højre.
