2001
Her kan du finde de projekter EVA har sat i gang i 2001.
- Evaluering af børnehaveklassen
- Denne evaluerings formål er at beskrive og vurdere den pædagogiske tænkning og praksis i børnehaveklassen.
- Evaluering af folkeskolens afgangsprøver
- Eleverne i 9. klasse vælger selv om de vil gå til afgangsprøve i matematik og dansk, det gjorde 90% i 2000. I løbet af det 9. skoleår skriver eleverne en obligatorisk projektopgave. Her har de mulighed for at vise at de kan arbejde med tværgående emner og problemstillinger.
- Evaluering af Master of Public Administration
- En masteruddannelse er det højeste trin i videre-uddannelsessystemet for voksne. Den svarer til en kandidatgrad.
- Selvevaluering i uddannelsessektoren
- Selvevaluering er en metode der i stigende grad bruges i forbindelse med kvalitetsudvikling og -vurdering i uddannelsessektoren. Men hvordan anvender de enkelte uddannelsesområder selvevalueringsprincippet? Det kortlægger og analyserer undersøgelsen blandt andet.
- Evaluering af undervisning i faget pædagogik i pædagoguddannelsen og læreruddannelsen
- Pædagogik-evalueringen omfatter undervisning i faget pædagogik i grund- og videreuddannelse samt efteruddannelsesmulighederne for personer uddannet inden for de grunduddannelser evalueringen omfatter.
- Evaluering af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet
- Ved at evaluere på fakultetsniveau er det muligt at fokusere på overordnede mål og strategier for institutter og studienævn. Det er muligt at undersøge og vurdere de vilkår og rammebetingelser som institutter og studienævn fungerer under.
- Evaluering af datamatikeruddannelsen
- Reformen af de korte videregående uddannelser i 1999 havde ingen indflydelse på datamatikeruddannelsen. Den står nu foran en reform, og resultaterne fra denne evaluering vil indgå som grundlag for en revision.
- Efteruddannelse af lærere ved erhvervsskoler og AMU-centre
- Lærere skal løbende kvalificere sig for at kunne sikre at den undervisning der foregår på skolerne er tidssvarende, og lever op til de aktuelle faglige og pædagogiske udfordringer.
- International evaluering af agronomuddannelser
- I 2001-2002 gennemfører EVA en international evaluering af fire europæiske uddannelser i landbrugsvidenskab (agronomi). Evalueringen vil på tværs af grænser undersøge kvaliteten af uddannelserne hvad angår kernekompetencer, kvalitetssikringsmekanismer og internationalisering.
- Evalueringen af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx
- De erhvervsgymnasiale uddannelser har en dobbelt forpligtelse; de skal både være erhvervsrettede og alment dannende. Økonomifag og teknologi- og teknikfag betragtes som hhx's henholdsvis htx's profilfag og rummer en tydelig erhvervsrettet dimension.
- Nøgler til forandring
- EVA har samlet sine første erfaringer på evaluering på skoleområdet i et hæfte om skoleudvikling der integrerer evaluering.
