Kommissorium

Undervisningsdifferentiering ifølge loven

Med folkeskoleloven fra 1993 blev undervisningsdifferentiering for første gang gjort til et bærende princip for hele folkeskolens undervisning. Indtil da var lovens differentieringsbegreb knyttet til mere organisatorisk prægede tiltag som fx kursusdeling og prøveniveauer. Folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i formålsparagraffens formulering om at undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Kravet bliver yderligere præciseret i § 18:

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Derudover forholder andre paragraffer i loven sig til emner der på forskellig vis ses som forudsætninger for eller dele af princippet om undervisningsdifferentiering. I den sammenhæng tænkes specielt på § 10 om nationale trin- og slutmål, § 13 om den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og § 25 om holddeling.

Formål

Formålet med evalueringen er først og fremmest at undersøge hvordan princippet om undervisningsdifferentiering er udmøntet i praksis, og hvilke muligheder og barrierer der er for en undervisning der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Evalueringen vil både se på hvordan lærernes opfattelser af begrebet undervisningsdifferentiering påvirker deres praksis, og hvilke forventninger forældre, elever og skoleledere har til en differentieret undervisning.

Evalueringen vil fokusere på følgende:

Definitioner
Hvilke opfattelser har lærerne af begrebet undervisningsdifferentiering, og hvilke forventninger findes hos forældre, elever og skoleledere?

Undervisningsdifferentieringens vilkår
Hvilken betydning har forskellige organisatoriske, strukturelle og fysiske forhold for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning?

Undervisningens tilrettelæggelse
Hvilke overvejelser danner grundlag for lærernes tilrettelæggelse af en differentieret undervisning, og i hvilke samarbejdsrelationer foregår tilrettelæggelsen?

Undervisningens praksis
På hvilken måde kommer lærernes opfattelse af og samarbejde om undervisningsdifferentiering til udtryk i den konkrete undervisning?

Evalueringens afdækning af de enkelte elementers betydning og gensidige sammenhæng vil have betydning for i hvilket omfang de indgår i den endelige rapport.

Evalueringsområde

Evalueringen omfatter undervisningen i dansk på folkeskolens mellemtrin i 4.-6. klasse. Otte skoler deltager i selvevaluering, skolebesøg og undervisningsiagttagelse.

Evalueringens organisering

EVA nedsætter en evalueringsgruppe der er ansvarlig for evalueringens vurderinger og anbefalinger. Evalueringsgruppen skal identificere styrker og svagheder ved praksis i forhold til princippet om undervisningsdifferentiering.

Evalueringsgruppen skal samlet dække følgende kompetencer:

• praktisk erfaring med undervisning i faget dansk i folkeskolen
• organisatorisk og ledelsesmæssig erfaring med tilrettelæggelsen af differentieret undervisning
• generel pædagogisk/psykologisk erfaring
• didaktisk forskningserfaring i faget dansk
• kendskab til undervisningsdifferentiering i en nordisk sammenhæng.

EVA's projektgruppe har det praktiske ansvar for evalueringen og skal desuden sikre at evalueringsprocessen anvender hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og skriver den endelige rapport.

Evalueringsmetode

Forundersøgelse
Projektgruppen har som grundlag for udformningen af kommissoriet gennemført en forundersøgelse. Den har bestået af litteraturstudier, studier af det centrale regelgrundlag og skolebesøg. Formålet var at fastlægge relevante temaer og problemstillinger for evalueringen.

Forundersøgelsen har bl.a. vist at der ikke er en nærmere formel definition af begrebet undervisningsdifferentiering end den i § 18. Der er derimod ind til flere uformelle. Dette forhold overlader en væsentlig tolkningsopgave til lærerne selv. En tolkningsopgave som foregår i samspil med andre opfattelser og forventninger fra fx forældre, elever og skoleledere. Dette forhold er inddraget i evalueringens fokus.

Selvevaluering og anden dokumentation fra udvalgte skoler
Der gennemføres selvevaluering på otte udvalgte skoler fordelt over hele landet. Skolerne er valgt ud fra kriterierne geografisk spredning, kommune- og skolestørrelse. Selvevalueringen gennemføres som et todages seminar hvor deltagerne ud fra en vejledning udarbejdet af EVA diskuterer, beskriver og vurderer evalueringens temaer. Efter seminaret har de selvevaluerende skoler en periode på tre uger til at færdiggøre deres selvevalueringsrapport. Hver skole er blevet bedt om at udpege to repræsentanter fra skoleledelsen og mindst tre og højst fem dansklærere til at deltage i selvevalueringen. Mindst tre lærere skal repræsentere danskundervisningen i skolens 4.-6. klasse.

Skolelederne skal op til selvevalueringsseminaret udarbejde en kort redegørelse for forhold på deres skole af betydning for undervisningsdifferentieringen. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i en skriftlig vejledning fra EVA.

Skolerne får i den endelige evalueringsrapport en direkte tilbagemelding på deres praksis baseret på selvevalueringsrapporterne og indtrykkene fra skolebesøg og undervisningsiagttagelser.

Skolebesøg og undervisningsiagttagelse
Efter selvevalueringen vil skolerne modtage besøg efter to modeller:

• Fire skoler modtager besøg af evaluerings- og projektgruppen. Her vil de interviewe de selvevaluerende lærere, klasseteamet omkring de udvalgte klasser og særlige ressourcepersoner, fx skolebibliotekar og speciallærer, skolens ledelse og udvalgte elever fra mellemtrinnet.
• Fire skoler modtager besøg fra projektgruppen med det formål at gennemføre en række undervisningsiagttagelser. Hvert besøg varer to dage. Der vil både være tale om målrettede iagttagelser i udvalgte klasser på mellemtrinnet og mere uformelle iagttagelser i andre klasser og gennem tilstedeværelse på skolen i øvrigt. I forbindelse med de målrettede iagttagelser gennemføres der en kort samtale med den involverede lærer før og efter iagttagelsen.

Undersøgelser
Der gennemføres en national spørgeskemaundersøgelse blandt dansklærere om en række af evalueringens centrale temaer. Formålet med undersøgelsen er at afdække dansklærernes opfattelse af undervisningsdifferentiering, deres vurderinger af egne muligheder og deres syn på skolens og undervisningens rammer i forhold til at kunne differentiere deres undervisning. Spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes på baggrund af et kvalitativt interview med udvalgte dansklærere.

Fokusgruppeinterview med forældre
Der gennemføres fokusgruppeinterview med forældre på de fire skoler der modtager besøg af evalueringsgruppen. Forældrene skal have børn på skolens mellemtrin. Interviewene har til formål at afdække forældrenes opfattelser af og forventninger til en differentieret undervisning og i hvilket omfang de finder at deres børn modtager en undervisning der lever op til denne forventning.

Evalueringsrapporten

Evalueringsrapporten sendes til høring på de selvevaluerende skoler. Formålet med høringen er at give deltagerne mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere evalueringens proces, metoder og resultater. Høringen er skriftlig.