Projekter
< Tilbage Forside Projekter 2004 Akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser 2004-2006

Akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser 2004-2006

EVA har siden 2004 gennemført akkrediteringer inden for det videregående uddannelsesområde. Akkrediteringerne drejede sig fra 2004 om professionsbacheloruddannelser, og i 2005 begyndte også akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU) til kvalitetstitlen University College (UC). Her finder du information og materiale om akkrediteringerne af professionsbacheloruddannelserne fra 2004 til 2006.

Den oprindelige plan var at alle danske professionsbacheloruddannelser i perioden 2005-2009 skulle akkrediteres. I akkrediteringerne blev uddannelserne vurderet i forhold til om de opfylder minimumskravene for at være uddannelser på professionsbachelorniveau. Minimumskravene var udmøntet i en række kriterier. 

Akkrediteringerne blev gennemført på Undervisningsministeriets foranledning efter en femårig turnusplan der har fastlagt hvornår en given uddannelse kunne forvente at blive akkrediteret.  

Undervisningsministeriet besluttede ved udgangen af 2006 at udskyde de akkrediteringer der var planlagt til at blive gennemført i 2007. Beslutningen blev taget for sikre at kommende akkrediteringer er i overensstemmelse med intentionerne i forslaget til akkrediteringsloven der blev fremsat af videnskabsministeren 15. december 2006.