Spørgsmål og svar om akkreditering af professionsbacheloruddannelserne

Her på siden kan du finde svar på spørgsmål som ofte dukker op i forbindelse med akkreditering af en professionsbacheloruddannelse.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige evalueringskonsulent pr. mail, og vi vil svare dig hurtigst muligt. Mailadressen fremgår af Vejledning til redegørelse i forbindelse med akkreditering af professionsbacheloruddannelserne - som du finder til højre for denne tekst.

Spørgsmål der vedrører opgørelsen af undervisernes kvalifikationsniveau (kriterium 31)

Hvordan opgøres ikke-fastansatte underviseres kvalifikationsniveau?

En ikke-fastansat undervisers kvalifikationer skal indgå på lige fod med fastansatte lærerer i opgørelsen af undervisernes kvalifikationsniveau når timetallet for en underviseren er 10 % eller mere af det samlede undervisningstimetal på uddannelsen.

Sådan skal underviserne kategoriseres

En institution anvender to ikke-fastansatte undervisere A og B. De har hver især mindst 10 % af det samlede undervisningstimetal på uddannelsen.

  • Underviser A er uddannet på en længerevarende videregående uddannelse (LVU-niveau). Det kan være som civilingeniør, læge eller lignende.
  • Underviser B er uddannet på en mellemlang videregående uddannelse (MVU-niveau). Det kan være som teknikumingeniør, sygeplejerske eller lignende.

Det betyder at A skal tælles med i gruppen af undervisere med en uddannelsebaggrund på LVU-niveau, og B skal tælles med i gruppen af underviser med en uddannelsesbaggrund på MVU-niveau.

Ovenstående eksempel er konstrueret.

Hvordan udregner vi undervisningstimetal?

Undervisningstimetal er konfrontationstimer med de studerende. Vejledningstimer til individuel- eller gruppevejledning indgår ikke i undervisningstimetallet.

Hvad indgår i opgørelsen af underviseres kvalifikationsniveau?

I opgørelsen af underviseres kvalifikationer indgår kun deres formelle kvalifikationsniveau. Det sker udfra følgende retningslinier:

  • Alle fastansatte undervisere; adjunkter, docenter, lektorer og eksterne lektorer skal tælles med i den samlede opgørelse over undervisernes kvalifikationsniveau.
  • Ikke-fastansatte undervisere tælles med hvis deres undervisningstimetal overstiger 10 % af det samlede underviningstal på uddannelsen.

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion