Projektbeskrivelse: Læsning i folkeskolen

90´erne blev det årti hvor især internationale undersøgelser satte læsning højt på den nationale, kommunale og lokale dagsorden i Danmark. OECD´s seneste PISA-undersøgelse fra 2000 viser at danske folkeskoleelever på de mindste klassetrin har styrket deres læsefærdigheder, mens eleverne i 8. klasse ikke er blevet bedre læsere siden den første internationale læseundersøgelse fra 1991. Ca. 18 % af eleverne forlader folkeskolen uden at kunne anvende læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde. Det problem bliver større i takt med at samfundet stiller stadigt højere krav om læsefærdigheder.

Evalueringen er indledt med en forundersøgelse som har præciseret hvor der er behov for at fremme udviklingen. Forundersøgelsen peger bl.a. på at mange undersøgelser og initiativer i de seneste år har genereret meget viden og mange erfaringer om læsning, men det er usikkert hvordan de bliver anvendt af kommuner og skoler. Videre viser forundersøgelsen at elevernes færdigheder testes og evalueres hyppigt, men at opfølgningen ikke altid er lige så synlig. Desuden har forundersøgelsen afdækket at træning af læsefærdigheder ikke bliver prioriteret højt på mellemtrinnet og i overbygningen. Endelig stiller Fælles Mål en række krav til lærerne i form af trinmål og slutmål for læsning, og forundersøgelsen peger på at det er uklart hvordan disse relativt nye krav harmonerer med den indsats der allerede er i gang.

Formål
Formålet med evalueringen er at afdække og vurdere hvordan skoler og kommuner i et samspil arbejder med at indsamle, anvende og udvikle viden og erfaringer om elevernes læseindlæring på især 1.-6. klassetrin. Herunder belyses faktorer som har indflydelse på hvordan denne viden bliver omsat til pædagogisk praksis.

Evalueringen indledes med en undersøgelse af hvordan de følgende to perspektiver præger praksis i indskolingen (1.-3. klasse):

• Det eksterne perspektiv - Viden og erfaringer skabt uden for kommunen:
  Hvordan påvirker ekstern viden og erfaring om udvikling af læsefærdigheder skolers og kommuners valg af strategi og praksis for læseundervisning? Det kan fx være resultater og anbefalinger fra undersøgelser og evalueringer, forskning, netværkssam­arbejde og forskellige slags inspirationsmaterialer der bliver inddraget i evalueringen. 
• Det interne perspektiv - Viden og erfaringer skabt inden for kommunen:
  Hvordan arbejder skoler og kommuner med at udvikle egen viden og erfaring om læseundervisning? Det kan fx være mål, test, evalueringer, handleplaner og kompe­tenceudvikling der bliver inddraget i evalueringen.

I lyset af praksis i indskolingen vil praksis på mellemtrinnet herefter blive undersøgt:

• Den fortsatte læseundervisning:
  Hvordan sikrer skoler og kommuner at elevernes læsefærdigheder vedligeholdes og udvikles på mellemtrinnet? Her bliver blandt andet set på skolernes og kommunernes rutiner for hvordan viden og erfaringer fra indskolingsundervisningen bliver fastholdt, hvordan ny viden indsamles, anvendes og udvikles, og hvordan mål for læseundervisningen indvirker på praksis.

Desuden bliver sammenhænge til praksis i udskolingen vurderet.

Evalueringsområde
Evalueringen omfatter normalklasseundervisningen i dansk (læsning) på folkeskolens 1.-9. klassetrin.

Fælles Mål for dansk rummer trinmål og slutmål af relevans for læsning og er grundlag for evalueringen.

Evalueringens organisering
EVA nedsætter en evalueringsgruppe der er ansvarlig for evalueringens vurderinger og anbefalinger. Evalueringsgruppen skal identificere styrker og svagheder ved læseindsatsen som beskrevet i evalueringens formål. Tilsammen skal gruppen have viden om og erfaringer med:

• praktisk undervisning i læsning i folkeskolen
• læsningens didaktik
• kompetenceudvikling af lærere på læseområdet
• organisatoriske og ledelsesmæssige vilkår i folkeskolen
• læsning i en nordisk sammenhæng
• forskning om læsning.

EVA's projektgruppe skal sikre at der i evalueringen bliver anvendt hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Den har desuden det praktiske ansvar for evalueringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evaluerings­gruppen og udarbejder den endelige rapport.

Evalueringsmetode

Forundersøgelse
Projektgruppen har som grundlag for dette kommissorium gennemført en forundersøgelse med litteraturstudier og interview med faglige aktører på læseområdet. Formålet har været at sikre at evalueringen bliver rettet mod relevante forhold og problemstillinger.

Selvevaluering og anden dokumentation
Der bliver gennemført selvevalueringer på seks skoler i seks kommuner. Skolerne er udvalgt som eksempler på kommuner/skoler hvor der er stor opmærksomhed på læseindsatsen. Hver af de seks skoler skal nedsætte en selvevalueringsgruppe af mindst tre og højst fem lærere som tilsammen skal:

• have undervist i læsning både på indskoling og mellemtrin
• have forskellige erfaringer i forhold til læsning (alder, uddannelse)
• undervise i dansk kun i indskolingen (hvis lærerne underviser afdelingsopdelt)
• undervise i dansk kun fra mellemtrin (hvis lærerne underviser afdelingsopdelt).

Desuden skal gruppen så vidt muligt have erfaringer fra opgaver som funktionslærer eller specialundervisnings­lærer med ansvar for læsning og have erfaringer fra kommunalt arbejde med læsning.

Selvevalueringen bliver rent praktisk gennemført som et arbejdsseminar over to dage for lærerne i selvevalueringsgruppen. Inden seminaret arrangerer EVA et besøg på skolerne og udleverer og uddyber selvevalueringsvejledningerne. Skolerne afleverer efter seminaret en selvevalueringsrapport.

Skolen skal indsende aktuelle årsplaner/handleplaner for dansk på 2. og 5. klassetrin hvor læsning er berørt. I det omfang skolen har opgørelser over læsetestresultater på de to klassetrin, skal disse også indsendes.

Skolelederne skal op til arbejdsseminaret udarbejde en kort selvevaluering hvor de gør rede for forhold på deres skole med betydning for læsning – herunder generelle forhold vedrørende læseindsatsen på overbygningen. Desuden skal den kommunale forvaltning udarbejde en redegørelse hvor de forholder sig til vilkår i kommunen med betydning for læsning. Udgangspunktet er en skriftlig vejledning fra EVA.

Skolerne og kommunerne får i den endelige evalueringsrapport en direkte tilbagemelding på deres praksis baseret på selvevalueringsrapporterne og skolebesøgene.

Skolebesøg
Efter selvevalueringen vil medlemmer af evalueringsgruppen og projektgruppen besøge de deltagende skoler. Her vil de interviewe lærere der har selvevalueret, ­lærere der ikke har deltaget i selvevalueringen, ledere, repræsentanter fra forvaltningen og elever.

Undersøgelser
Der gennemføres en national kortlægning af hvordan læseundervisningen på mellemtrinnet bliver praktiseret. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål af relevans for evalueringens formål. Målgruppen er lærere på 5. klassetrin og skoleledere.

Høring
Evalueringsrapporten sendes til høring på de skoler som har selvevalueret. Høringen giver skolerne mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere evalueringens proces, metode og resultater. Høringen er skriftlig.