Læringsmiljøer i folkeskolen

- samspillet mellem læringssyn, fysiske rammer, undervisning og evaluering. Formålet med evalueringen er at se på hvordan skoler både i planlægningsfasen og i praksis arbejder med at etablere og udvikle læringsmiljøer for eleverne.

Der bliver taget udgangspunkt i fire fokuspunkter for at afdække og vurdere hvad samspillet mellem dem betyder for læringsmiljøet. De fire fokuspunkter, som også markerer hvordan læringsmiljøer bliver forstået, er:

  1. Læringssyn – herunder visioner, mål, pædagogiske principper og læringsopfattelser i relation til hvad skolerne vil opnå med deres læringsmiljøer.
  2. Fysiske rammer – herunder hvordan de fysiske rammer udnyttes i undervisningen.
  3. Undervisningens tilrettelæggelse – herunder refleksion over og anvendelsen af undervisningsformer og arbejdsmåder inden for de givne rammer.
  4. Evalueringskultur – herunder registrering og dokumentation af elevernes udbytte med henblik på vurderinger om eventuelle justeringer af læringsmiljøet.

Evalueringsområde

Evalueringen omfatter normalundervisningen med fokus på mellemtrinnet og inddrager alle tre fagområder, de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag, og de praktisk musiske fag.

Offentliggørelse

Evalueringsrapporten  er offentliggjort 27. september 2006.

Projektleder
Christel Sølvhjelm
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 89
E-mail
Projektartikler
EVA ser på læringsmiljø
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion