Meritlæreruddannelsen
Undervisningsministeriet har bedt EVA om at gennemføre en undersøgelse af meritlæreruddannelsen i 2005. Undersøgelsen inddrager lærerseminarier, dimittender og skoleledere
Meritlæreruddannelsen blev etableret i 2002 for at bidrage til at afhjælpe fremtidig lærermangel og samtidig give andre grupper end ordinært uddannede lærere mulighed for at undervise i folkeskolen.
Bekendtgørelsen for uddannelsen (BEK nr. 340 af 12/05/2003) blev vedtaget i foråret 2003, og i henhold til den skal bekendtgørelsen tages op til revurdering senest 1. august 2005.
Formål
Formålet med undersøgelsen er:
- at gøre status over de hidtidige erfaringer med meritlæreruddannelsen og belyse dens relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov
- at bidrage med perspektiver på dimittendernes kompetencer
- at producere et grundlag for beslutninger om uddannelsens fremtid.
Offentliggørelse
Rapporten er offentliggjort i maj 2005.
