Projektbeskrivelse

Baggrund

Produktionsskolerne har op gennem 1990'erne fået en større og mere formel rolle som brobygger mellem grundskolen og ungdomsuddannelsessystemet. Det er sket som led i det øgede fokus på at sikre at flest mulige unge får en kompetencegivende uddannelse. Produktionsskolerne tilbyder undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion. De retter sig mod unge under 25 år som enten ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke umiddelbart har forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse, eller som har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. I gennem de senere år har andelen af elever med en afbrudt erhvervsuddannelse bag sig været høj. I 1999 fik produktionsskolerne deres egen selvstændige lov (lov nr. 1124 af 29. december 1999). Loven understregede produktionsskolernes funktion som overgang og brobygger til særligt de tekniske erhvervsuddannelser, blandt andet ved at skolernes fagudbud skal knytte an til disse.

I 2000 blev der gennemført en erhvervsuddannelsesreform der blandt andet betød at erhvervsskolernes grundforløb fik en mere fleksibel tilrettelæggelse, og at skolerne skal udarbejde uddannelsesplaner i samarbejde med den enkelte unge. Begge dele er rammebetingelser, der understøtter en tættere tilknytning mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Det er muligt at tilrettelægge kombinerede forløb, hvor produktionsskolen og erhvervsskolen arbejder sammen om den enkelte unges uddannelse. 

I tiden op til produktionsskoleloven og erhvervsuddannelsesreformen blev der gennemført forsøg med samarbejde og kombinerede uddannelsesforløb de to skoleformer i mellem. Pro-Tek forsøget involverede henholdsvis fire produktionsskoler og tre tekniske skoler. Forsøget er evalueret og afrapporteret i en rapport fra UVM, maj 2000. Rapporten identificerer en række faktorer i samarbejdet, der ser ud til at have betydning i forhold til målet om at flere unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Der er fortsat flere samarbejdsforsøg i gang, og herudover har en del produktionsskoler og erhvervsskoler indgået konkrete aftaler om brobygnings- eller kombinationsforløb.

Formål

Formålet med evalueringen er at vurdere samarbejdet mellem produktionsskoler og tekniske skoler i lyset af produktionsskolernes rolle som brobyggere til erhvervsuddannelserne. Fokus i evalueringen er status, muligheder og barrierer i forhold til udvikling og implementering af samarbejdsaftaler og -modeller der fremmer elevernes muligheder for fleksible uddannelsesforløb. Evalueringen fokuserer på begge sider af samarbejdsrelationen, det vil sige på hvordan både produktionsskolerne og erhvervsskolerne løser deres del af opgaven. Evalueringen vil have et fremadrettet perspektiv ved at give anbefalinger til en fortsat udvikling af samarbejdet mellem produktionsskolerne og mellem de to skoleformer.

Evalueringsområde

Evalueringen omfatter fire geografiske områder med hver en teknisk skole og omkringliggende produktionsskoler der indgår eller har mulighed for at indgå i et samarbejde. Praksis er ofte at flere produktionsskoler indgår i samarbejde med en enkelt teknisk skole. Udvælgelsen skal på den måde fremme fokus på konkrete samarbejdsrelationer skolerne i mellem. Skolerne udvælges så der sikres en variation i forhold til:

• Skolestørrelser
• Geografisk nærhed/spredning skolerne imellem
• Antallet af skoler i samarbejdet
• Beliggenhed i forhold til land/by
• Omfanget af og erfaringer med samarbejde.

De 18 udvalgte skoler er:

Område 1:

• TeSe - Teknisk Skole Ishøj
• Pile Mølle - Ishøj Produktionsskole
• Greve Produktionsskole
• Fløng Produktionshøjskole.

Område 2

• Bornholms Erhvervsskole
• Bornholms Produktionshøjskole.

 Område 3

• Randers Tekniske Skole
• Mimers Brønd - Den økologiske Produktionshøjskole
• Virring Produktionsskole
• Randers Produktionshøjskole.

Område 4

• En teknisk skole under EUC Syd
• Vesteregnens Naturfaglige Produktionshøjskole
• Stenderup Produktionshøjskole
• Haderslev Produktionshøjskole
• EFA-Syd Produktionshøjskolen
• Bov Produktionshøjskole, Profilen
• Sønderborg Produktionshøjskole
• Als Produktionshøjskole.

Evalueringens organisering

EVA nedsætter en evalueringsgruppe der er ansvarlig for evalueringens vurderinger og anbefalinger. Evalueringsgruppen skal identificere styrker og svagheder ved det nuværende samarbejde og pege på udviklingsmuligheder i henhold til evalueringens formål. Evalueringsgruppen består af ca. fem medlemmer der tilsammen dækker følgende:

• viden om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge
• erfaring med ledelse af en produktionsskole
• erfaring med ledelse af en teknisk skole (afdeling)
• erfaring med samarbejde mellem produktions- og erhvervsskoler
• erfaring med vejledning af unge på produktions- og erhvervsskoler
• et skandinavisk perspektiv på særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge.

EVA's projektgruppe skal sikre at der i evalueringen bliver anvendt hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Den har desuden det praktiske ansvar for evalueringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evaluerings­gruppen og udarbejder evalueringsrapporten.

Evalueringens dokumentation

Selvevaluering: Der gennemføres en selvevaluering på baggrund af en vejledning fra EVA. Der nedsættes en selvevalueringsgruppe på hver skole. I forlængelse af den enkelte skoles selvevaluering nedsættes der en samlet selvevalueringsgruppe i hvert af de fire områder bestående af repræsentanter fra erhvervsskolen og produktionsskolerne. Fokus i selvevalueringen er status, muligheder og barrierer i forhold til udvikling og implementering af samarbejdsaftaler og -modeller der fremmer elevernes muligheder for fleksible uddannelsesforløb.

Fokusgruppeinterview med lærere

Der gennemføres et antal fokusgruppeinterview med lærere på produktionsskoler og på tekniske skoler. Interviewene skal dokumentere lærernes oplevelse af samarbejdet og fleksibiliteten i mellem de to skoleformer.

Spørgeskemaundersøgelse

Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervs- og produktionsskoler. Undersøgelsen skal afdække omfanget af samarbejde på landsplan og skolernes vurderinger af muligheder og barrierer for samarbejde.

Besøg

EVA og evalueringsgruppen gennemfører et besøg af en til to dages varighed i hvert af de fire områder. Besøget ligger i forlængelse af selvevalueringsprocessen. Formålet med besøgene er at underbygge og nuancere det øvrige dokumentationsmateriale.

På besøget gennemfører evalueringsgruppen blandt andet samtaler med elever der er i målgruppen for eller er deltagere i kombinerede/fleksible uddannelsesforløb på produktionsskolerne og de tekniske skoler.

Evalueringsrapporten sendes til høring på de skoler der indgår i evalueringen gennem selvevaluering. Formålet med høringen er at give deltagerne mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere evalueringens proces, metode og resultater. Høringen er skriftlig.

Efter høringsperioden offentliggør EVA en endelig evalueringsrapport der indeholder evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger på baggrund af den indhentede dokumentation.