Evaluering af pædagogiske læreplaner

EVA deltager i en evaluering af de såkaldte pædagogiske læreplaner som blev indført ved lov på dagtilbudsområdet i 2004. Evalueringen udføres fra 2006-2008 for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender af et konsortium bestående af EVA, NIRAS-konsulenterne, AKF og Udviklingsforum.

Formål

Evalueringen skal afdække omfang, anvendelse og effekt af de pædagogiske læreplaner. Samtidig skal evalueringen resultere i et konkret og brugbart materiale til inspiration for det løbende arbejde med pædagogiske læreplaner i dagtilbud til de 0 til 6-årige.

Evalueringens forløb

Forløbet i evalueringen er tilrettelagt som en cyklus med dataindsamling der gentages over de to år projektet forløber, dvs. i 2006 og 2007. Cyklusforløbet er valgt for at kunne dokumentere hvilken effekt de pædagogiske læreplaner har over tid. 

Evalueringen tager afsæt i:

  • en række landsdækkende undersøgelser blandt formænd for forældrebestyrelser, institutionsledere og dagplejeledere og forvaltningschefer på børneområdet
  • et casestudie der går i dybden i 12 kommuner, som efter kommunalreformen i 2007 bliver til 8 kommuner.
  • et casestudie på 16 daginstitutioner, to i af hver af de deltagende kommuner, og et casestudie blandt 8 dagplejegrupper.

Konsortiet

Sammen med EVA består konsortiet af: 

NIRAS

Udviklingsforum

AKF

Bestiller

Det tidl. Familieministeriet.

Offentliggørelse

Evalueringen løber over to år.  En rapport der samler evalueringsresultater og anbefalinger, er offentliggjort 13. marts 2008 af Velfærdsministeriet.

EVA har i marts 2008 udgivet et materiale der kan støtte og udvikle institutionslederes og pædagogers arbejde med de pædagogiske læreplaner.  Find materialet Tegn på læring her .

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513