Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen
Evalueringen undersøger hvordan skoler organiserer og gennemfører undervisningen af tosprogede elever, og hvordan undervisningen kan tage højde for elevernes forudsætninger og bringe deres potentialer i spil. Evalueringen har også set på hvordan kommuner og skoler prioriterer og sikrer kvaliteten af denne undervisning.
Evalueringen konkluderer bl.a. at det sprogsyn der er fremherskende på nogle skoler, ikke støtter tosprogede elevers læring, og at de bør udvikle deres syn på sprog. Evalueringen anbefaler også at skoleledelser sikrer at alle lærere der har tosprogede elever i deres klasser, har viden om andetsprogspædagogik så de bedre kan støtte de tosprogede elevers læring i forskellige fag.
