Vejledning om valg af uddannelse og erhverv

Evalueringen sætter fokus på den vejledning der gives unge om valg af uddannelse og erhverv.

Den 1. august 2004 trådte en reform af vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg i kraft. Reformen satte nationale mål for vejledningen, og ansvaret for vejledningen om overgange mellem uddannelser og erhverv blev samlet i to nye vejledningsenheder: Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg.

Evalueringen skal vurdere i hvilket omfang vejledningsindsatsen lever op til de nationale mål. Evalueringen vil se på de organisatoriske rammer for vejledningsindsatsen, bl.a. samarbejdet mellem vejledningsenheder og uddannelsesinstitutioner og mellem vejledningsenheder og erhvervsliv.

Evalueringen undersøger også vejledningsenhedernes arbejde og den vejledning der foregår via den nationale vejledningsportal.

Og evalueringen vil se på hvordan reformens elementer – dvs. vejledningscentrene, vejledningsportalen, vejlederuddannelsen, det nationale dialogforum og videnscenteret – spiller sammen, og i hvilket omfang organiseringen bidrager til at opfylde de nationale mål for vejledningen.

Offentliggørelse

Evalueringen er offentliggjort 8. februar 2007.

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion