Projektbeskrivelse for undersøgelse af engelsksprogede uddannelser og undervisning

Baggrunden for undersøgelsen

I midten af 1990’erne blev den første korte videregående uddannelse udbudt på engelsk. Det var uddannelsen til markedsøkonom (i dag markedsføringsøkonom). Siden da er flere og flere korte og mellemlange videregående uddannelser blevet udbudt på engelsk.

Som led i forundersøgelsen til dette projekt gennemførte EVA i efteråret 2007 en kortlægning af de engelsksprogede uddannelser. Den viser at der er:

• 16 udbud af professionsbacheloruddannelser (fordelt på 12 forskellige uddannelser på 10 forskellige uddannelsesinstitutioner)
• 50 udbud af erhvervsakademiuddannelser (fordelt på 12 forskellige uddannelser på 28 forskellige uddannelsesinstitutioner).

Nogle af disse uddannelser har dansksprogede pendanter, mens andre er nye og særligt udviklede alene på engelsk. Uddannelserne retter sig mod både udenlandske og danske studerende.

Politisk er der bred opbakning til eksistensen af de engelsksprogede uddannelser. De kan være med til at fremme internationalisering, tiltrække flere udenlandske studerende til Danmark og øge de danske studerendes internationale indsigt og forståelse af andre kulturer. Bologna-deklarationen fra 1999 og de efterfølgende kommunikeer fra ministermøderne har som mål at etablere et åbent område for videregående uddannelser med fri mobilitet for studerende. Danske uddannelser udbudt på engelsk spiller her en vigtig rolle. Regeringens globaliseringsstrategi fra april 2006 berører direkte behovet for udbud af engelsksprogede uddannelser. Inden for indsatsområdet ”uddannelser med globalt perspektiv” beskrives det at der fortsat er ”institutioner og fag, især på de mellemlange videregående uddannelser, hvor det relevante udbud af kurser eller fag på engelsk er beskedent”. Der opfordres til at ”der skal være flere relevante fag og uddannelser på engelsk” på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Som en reaktion på den stigende brug af engelsk som undervisningssprog – især på universiteterne – har der rejst sig en sprogpolitisk debat om hvorvidt undervisningssproget i Danmark bør være dansk eller engelsk, hvilke fordele og ulemper der er ved brug af engelsk kontra dansk, og om engelsksproget undervisning truer dansk sprog og kultur.

Denne undersøgelse vil ikke gå ind i den sprogpolitiske debat om brugen af engelsksproget undervisning, og den vil ikke sammenligne kvaliteten af engelsk- kontra dansksproget undervisning. Undersøgelsen vil derimod fokusere direkte på de engelsksprogede uddannelser og undersøge muligheder og udfordringer ved engelsksproget undervisning.

I Sverige er der for nylig gennemført en kvalitativ undersøgelse af forholdet mellem undervisningssprog og læringsoplevelse for 22 fysikstuderende. Undersøgelsen viser en tendens til at de studerende er mindre aktive i undervisning der foregår på engelsk: De stiller og besvarer færre spørgsmål end når den tilsvarende undervisning foregår på svensk, og de har sværere ved at følge den røde tråd i undervisningen samtidig med at de tager noter. Undersøgelsen munder ud i en række konkrete råd til engelsksprogede uddannelser.

I Danmark er der ikke tidligere foretaget en lignende undersøgelse, og det vil være interessant at se om nogle af de samme udfordringer går igen her i Danmark. Undersøgelsen vil derfor indeholde både en kortlægning og en mere kvalitativ analyse af de engelsksprogede videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område.

Undersøgelsens formål og fokus

Undersøgelsens primære formål er at afdække de udfordringer og muligheder som er knyttet til at udbyde uddannelser på engelsk. Undersøgelsen vil samle og formidle erfaringer med at udbyde uddannelser på engelsk med fokus på hvordan udfordringerne kan løses. 

Projektets forundersøgelse har vist at der er en række udfordringer og muligheder forbundet med selve undervisningssituationen for både undervisere og studerende, og at det samtidig er nødvendigt at fokusere på tiltag på institutionsniveau, fx internationaliseringsstrategi og studiemiljø. At undervisningen foregår på engelsk, kan fx betyde:

• At underviserne har andre forudsætninger for at formidle uddannelsens indhold, hvilket stiller krav til både sproglige og pædagogiske kvalifikationer
• At de studerende har behov for længere forberedelsestid
• At der er både danske og udenlandske studerende på holdet, hvilket stiller krav til undervisernes kulturforståelse
• At hele institutionen skal kunne møde udenlandske studerendes behov, fx skal alle opslag være på engelsk, og kantinepersonalet skal kunne tale engelsk.

Udfordringer og muligheder knytter sig altså til andet end det at undervisningssproget er engelsk, og denne undersøgelse vil indkredse vigtige fokuspunkter for uddannelsesinstitutioner, undervisere og studerende.

Metode

Undersøgelsen vil kombinere en spørgeskemaundersøgelse med besøg på tre engelsksprogede uddannelser.

Spørgeskemaundersøgelser

Der gennemføres spørgeskemaundersøgelser blandt uddannelsesledere og undervisere på engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. De skal afdække spørgsmål om muligheder og udfordringer på uddannelsesniveau. Vurderinger af underviseres og studerendes engelsksproglige kompetencer, forskellige undervisningsforhold og udbytte af engelsksproget uddannelse vil indgå i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres som en totalundersøgelse blandt uddannelsesledere og undervisere på alle de uddannelser (erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser) der udbydes på engelsk.

Besøg

Der gennemføres besøg på tre uddannelser der udbydes og gennemføres på engelsk. Besøgene skal belyse hvad det konkret betyder i undervisningssituationen at undervisningen gennemføres på engelsk. Besøgene skal give indblik i de studerendes og undervisernes erfaringer med praksis – når det gælder både muligheder og udfordringer. Derudover skal de uddybe og nuancere den viden som spørgeskemaundersøgelsen vil afdække. Besøgene gennemføres som en kombination af undervisningsiagttagelse og interview. Hver uddannelse besøges to gange med et par ugers mellemrum.

Udvælgelsen af de tre uddannelser skal så vidt muligt tage følgende hensyn: Uddannelserne skal dække både erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og så vidt muligt være geografisk spredt. Alle uddannelser skal have både danske og udenlandske studerende indskrevet. To af uddannelserne skal repræsentere uddannelsesretninger med stort volumen (antal uddannelser der udbydes inden for pågældende uddannelsesretning) og høj anciennitet (antal år uddannelsesretningen har eksisteret, hvilket har betydning for erfaringerne med uddannelsen).

Referencegruppe

EVA nedsætter en referencegruppe af personer med viden om og erfaring med internationalisering, undervisning på engelsk (som underviser eller studerende), uddannelsespædagogik, det internationale koordinatorarbejde og problemstillinger forbundet med aftagere af dimittender fra engelsksprogede uddannelser. Referencegruppen bidrager med inspiration og input forud for gennemførelsen af casestudierne, kommenterer såvel spørgeskemaundersøgelsen som casestudiernes resultater og deltager i en efterfølgende konference om muligheder og udfordringer for engelsksprogede uddannelser i bred forstand.

Formidling

EVA skriver en rapport som samler op på undersøgelsens resultater. Rapportens primære målgruppe vil være undervisere og uddannelsesledere på engelsksprogede uddannelser.