Kommunale kvalitetsrapporter

I perioden 2007-11 har EVA gennemført en undersøgelse af de kommunale kvalitetsrapporter om skolevæsnet.

Samlet set har formålet med undersøgelsen været:

  • at vurdere under hvilke betingelser og på hvilken måde kvalitetsrapporterne fungerer som et udviklingsredskab for kommuner og skoler
  • at belyse hvilken betydning kvalitetsrapporterne har for kommuners og skolers praksis på skoleområdet.

I delrapport 1 fra januar 2008 foretog EVA en indledende kortlægning af de første kommunale kvalitetsrapporters struktur og indhold for at få et overblik over hvordan kommunerne greb arbejdet med kvalitetsrapporter an det første år.

Delrapport 2 tog udgangspunkt i kommunernes kvalitetsrapporter fra 2007 og 2008. Den satte fokus på kommunernes opfølgning på kvalitetsrapporterne fra 2007 og i hvilket omfang kvalitetsrapporterne anvendes som et udviklingsredskab. Rapporten blev offentliggjort i juni 2009.

Delrapport 3 blev offentliggjort i oktober 2011 og ser på hvordan anvendelsen af kvalitetsrapporter har betydet og kan betyde en ændring af kommuners og skolers praksis på skoleområdet, og på hvilken betydning opfølgningen på kvalitetsrapporten har for kommuners og skolers praksis.

Du kan læse mere om undersøgelsen og de enkelte delprojekter i projektbeskrivelserne til højre.

Projektleder
Jais Brændgaard Heilesen
Evalueringskonsulent
Tlf. + 45 35 25 47 30
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion