Projektbeskrivelse

Baggrund

Familieministeriet lægger i deres lovforslag om dagtilbud op til en ny bestemmelse der pålægger kommunerne at give alle treårige børn et tilbud om en sprogvurdering. Den skal sikre at det bliver afdækket hvilke børn der ikke har et alderssvarende sprog, sådan at de kan få den nødvendige sprogstimulering. Et veludviklet og nuanceret sprog ses som en af de væsentligste forudsætninger for at børn kan få et positivt og udbytterigt skoleforløb. Bestemmelsen ventes at træde i kraft fra sommeren 2007.

Evalueringen vil undersøge de hidtidige erfaringer med forskellige typer af sprogvurderinger i dagtilbud og den pædagogiske praksis der følger op på vurderingerne, og som skal støtte børnenes sproglige udvikling. Evalueringen vil omfatte det kommunale niveaus rolle i organiseringen af dette arbejde.

Resultatet af evalueringen formidles til kommunerne og dagtilbuddene til brug for den videre udvikling. 

Formål

Evalueringen har tre formål:

1. at kortlægge hvordan sprogvurderinger anvendes i dagtilbud i dag. Her vil vi se på hvilke metoder der anvendes, hvem der udfører vurderingerne, hvor udbredte de forskellige vurderinger er, hvilke erfaringer der er gjort med dem, i hvilken grad, og hvordan vurderingerne følges op af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene og hvordan effekten af de forskellige vurderinger/praksisser opleves. Kortlægningen skal også indeholde spørgsmål om hvorvidt vurderingerne og den pædagogiske praksis differentieres i forhold til køn, udsathed eller børnenes modersmål.
   
   Kortlægningen skal både anvendes som baggrund for den kvalitative del af evalueringen (se punkt 3) og give Familieministeriet og kommunerne et statusbillede af situationen i dag før de obligatoriske sprogvurderinger indføres.
   
2. at belyse samarbejdet mellem kommuner og dagtilbuddene om sprogvurderingerne. Hvem tager initiativ, gennemfører og følger op? Hvordan er sammenhængen til andre relaterede indsatser (fx § 4 og 4a i folkeskoleloven), er der fastsat overordnede retningslinjer, og er forældrene inddraget?
   
   Denne del af evalueringen kan give kommunerne eksempler på hvordan de kan organisere sprogvurderingerne. Samtidig får ministeriet et billede af hvilke former for organisering der anvendes på området.
   
3. at vurdere en række konkrete eksempler på hvordan sprogvurderingerne bliver anvendt, og på hvordan der følges op på resultaterne af dem i den pædagogiske praksis.
   
   Vurderingen skal være med til at identificere eksempler på ”best practice”. Eksemplerne skal kunne bruges som inspiration for kommunerne og dagtilbuddene i deres fremtidige arbejde med børnenes sproglige udvikling. Desuden skal de give ministeriet et billede af hvor langt enkelte kommuner er kommet på området.

Punkt 1 og 2 vil blive afdækket kvantitativt i en spørgeskemaundersøgelse, mens punkt 3 belyses med kvalitativ metode. 

Evalueringsområde

Afdækningen af sprogvurderingernes anvendelse vil omfatte samtlige kommuner i landet ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse.

Til den kvalitative vurdering vælger vi fire kommuner ud til nærmere analyse. Kriterierne for udvælgelsen vil tilstræbe at sikre en rimelig variation i de anvendte sprogvurderingers metode (hvilken test der anvendes) og organisering (initiativ hos kommunen eller den enkelte institution, obligatorisk i den enkelte kommune eller ikke, erfaring fra mere end et enkelt/nogle få år, kommunens geografiske beliggenhed etc.). Udvælgelsen tager udgangspunkt i den kvantitative kortlægning og vil som udgangspunkt omfatte fire kommuner, medmindre der er så mange forskellige eksempler at det ikke vil give undersøgelsen tilstrækkelig bredde kun at tage fire.  

Evalueringens organisering

EVA nedsætter en ekstern evalueringsgruppe der består af faglige eksperter på området. Evalueringsgruppen vil være ansvarlig for evalueringens vurderinger af de udvalgte eksempler på anvendelse af sprogvurderinger og for anbefalingerne knyttet til dem.

• Evalueringsgruppen skal have tre medlemmer med følgende profiler:Forsker med særlig indsigt i sprogvurderingsmetoder
• Pædagogisk konsulent eller chef for børneforvaltning
• Pædagog (leder) med praktisk erfaring med sprogvurderinger.

Evalueringsgruppen deltager i besøg (selvevalueringsseminarer) i de udvalgte kommuner. 

Herudover anvender vi i evalueringens sidste fase et ekspertpanel, bestående af forskere, der sammen med evalueringsgruppen får til opgave at vurdere de udvalgte eksempler i en forskningsmæssig sammenhæng.

EVA’s projektgruppe skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og

pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Den har desuden det

praktiske ansvar for evalueringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og udarbejder to rapporter – en kort med de vigtigste resultater og en længere dokumentationsrapport om evalueringen.

Dokumentation og metode

Evalueringen bygger på en forundersøgelse der ligger til grund for kommissoriet. Evalueringen vil derudover bestå af følgende elementer:

 

Spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuner

Undersøgelsen skal skaffe dokumentation til at belyse de to første punkter i formålsbeskrivelsen. Den skal vise i hvilket omfang dagtilbuddene allerede i dag anvender sprogvurderinger i, hvilke erfaringer de har gjort sig med dem og – i det omfang det er muligt – give nogle bud på hvordan resultaterne af dem efterfølgende anvendes i den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud. Undersøgelsen spørger desuden til i hvilket omfang test og pædagogisk praksis tager højde for eventuelle forskelle mellem udsatte og ikke udsatte børn, etnisk danske og tosprogede børn eller mellem drenge og piger.

Da undersøgelsen skal afdække hidtidig praksis, vil ”samtlige kommuner” være de kommuner der eksisterede før kommunesammenlægningerne. Det vil udvælgelsen af de konkrete svarpersoner i kommunerne tage højde for. 

 

Kvalitativ undersøgelse i fire kommuner

Undersøgelsen skal give eksempler på anvendelse af sprogvurderinger. På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen udvælger vi fire kommuner der har arbejdet med sprogvurderinger på forskellige måder, og i hver kommune udvælger vi to-tre eksempel-institutioner.

Kommunerne/institutionerne vil blive bedt om at indsende eksisterende skriftligt materiale om sprogvurderingerne så det kan indgå i dokumentationen. Vi vil desuden forsøge at afdække deres erfaringer under et selvevalueringsseminar i hver kommune. Her kan de involverede chefer og medarbejdere på kommunalt niveau og de relevante institutionsledere/souschefer eller andre relevante nøglepersoner drøfte fordele, ulemper og udviklingsmuligheder i de metoder de har anvendt. Vi lægger også op til en diskussion af hvordan forskelle på udsatte og ikke-udsatte samt etnisk danske og tosprogede børns sprogudvikling håndteres, og hvorvidt der kan eller bør tages højde for forskelle i drenges og pigers sprogtilegnelse. Projektgruppen og evalueringsgruppen deltager i disse seminarer som observatører og evt. moderatorer.

Afrapporteringen sker i form af referater som projektgruppen udarbejder, og evt. opsamlende papirer som mødernes deltagere selv udformer.

 

Perspektiverende seminar

I forbindelse med det evalueringsgruppemøde hvor 1. rapportudkast foreligger fra projektgruppen, afholdes et forskerseminar hvor en række forskere på området for børnesprog og sproglig udvikling bliver bedt om – sammen med evalueringsgruppen – at diskutere materialet og perspektivere det i forhold til den aktuelle forskning og debat på området. Udbyttet af seminaret vil enten være et selvstændigt kapitel i rapporten eller et perspektiverende afsnit som integreres i den.  

Spørgeskemaundersøgelsen afrapporteres særskilt af det konsulentfirma der står for den praktiske gennemførelse. Ministeriet får rapporten til orientering så snart den foreligger.

EVA udarbejder en kort rapport om projektets resultater. Rapporten vil konkret fokusere på eksempler på ”best practice” i de fire udvalgte kommuner til inspiration for det videre arbejde med sprogvurderinger i dagtilbuddene og perspektivere praksis og muligheder i relation til aktuel forskning og den kommende lovgivning på området. Den offentliggøres trykt og elektronisk. Rapportens primære målgruppe er de ansatte i kommunerne og dagtilbuddene der arbejder med dette område, og den sekundære er Familieministeriet. 

Høring

Evalueringsrapporterne sendes til høring i de kommuner der har deltaget i evalueringen.

Formålet med høringen er at give deltagerne mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere evalueringens forløb, metode og resultater. Efter høringen offentliggør EVA den endelige rapport.