Projektprodukter
Her finder du materiale om EVA's evaluering af srogvurderinger i dagtilbud for børn.
- Sprogvurderinger af 3-årige - Erfaringer og perspektiver
- Hæftet her er tænkt som inspiration til alle de kommuner der står over for at skulle igangsætte tilbud om sprogvurderinger af 3-årige børn, jf. dagtilbudsloven af 1. august 2007. Det formidler konkrete erfaringer fra fem kommuner der har tilbudt sprogvurderinger i flere år – altså længe før det blev lovpligtigt.
- Temaartikel: Sprogvurdering af tosprogede børn
- Tosprogede børn skal som udgangspunkt ikke sprogvurderes efter dagtilbudsloven, men efter Folkeskolelovens § 4a, fx med materialet ”Vis, hvad du kan”, udgivet af Undervisningsministeriet. Børnene skal ikke sprogvurderes to gange. Du kan læse en kort perspektivering i artiklen Sprogvurdering af 3-årige tosprogede.
- Temaartikel: Sprogvurdering og overgang til skole
- Det er vigtigt at skabe sammenhæng i overgangene, først fra vuggestue til børnehave og siden fra børnehave til skole. Det forløb der sættes i gang efter sprogvurderingen, må ikke tabes på gulvet fordi barnet skifter miljø. Overdragelsesmøder, hvor forældrene og de fagpersoner der afgiver og modtager barnet, deltager, er et godt udgangspunkt som skal sikres gennem faste rutiner. Der bør som minimum være skriftlig dokumentation om de børn der har særlige behov. Et opmærksomhedspunkt er SFO’en der ofte kun er i periferien af overgangssamarbejdet, men spiller en meget vigtig understøttende rolle i stimuleringen af børns sprog. Læs mere i artiklen Sprogvurdering af 3-årige og overgang til skole.
