Projektbeskrivelse: Evaluering af den forlængede ungdomsuddannelse

Støtte til elitesportsfolk i forbindelse med ungdomsuddannelser er derfor et centralt element i Team Danmarks overordnede virke. En central støtteforanstaltning er muligheden for at forlænge en gymnasial uddannelse med et år til i alt fire år (tre år i forhold til hf). Denne mulighed har eksisteret som forsøgsordning siden 1988 og blev i forbindelse med gymnasiereformen skrevet ind i de gældende love på det gymnasiale område (lov nr. 95, lov nr. 96 og lov nr. 97 fra 2004).

Idrætsmæssige vilkår

Ordningen dækker principielt alle idrætsgrene. De krav som den unge eliteidrætsudøver møder, er imidlertid forskellige alt afhængig af hvilken idrætsgren der er tale om. Væsentlige parametre er i den sammenhæng om der er tale om individuel eller holdbaseret sport, og i hvilken grad der er tale om ”kontraktidrætsgrene” med højt professionaliseringsniveau. Desuden er der stor forskel på træningsmængden og rejseaktiviteten i ungomsårene idrætsgrenene imellem. Derfor er der også ofte meget forskellige vilkår for at kombinere eliteidræt med en ungdomsuddannelse.

Tidligere undersøgelser af danske eliteidrætsudøveres vilkår peger på at det stigende konkurrence- og træningsniveau, især inden for de mest professionelle idrætsgrene, gør det stadig vanskeligere at tage en kompetencegivende uddannelse eller opnå joberfaring sideløbende med elitekarrieren.

I forhold til ungdomsuddannelserne er problemstillingen at professionaliseringen af især fodbold, håndbold og ishockey, stiller krav til udøverne om (i varierende udstrækning) at deltage i klubtræning om formiddagen hvor der ofte er skemalagt undervisning. I nogle tilfælde kan de forlængede forløb således i praksis stå i modstrid til intentionen om fleksibilitet, da udøverne i flere år vil være forhindret i at deltage i den relevante træning.

Idrætsgrenenes forskelligartede karakter har ikke kun betydning for hvilke krav de unge møder, men også for hvilke muligheder der realistisk set er for at tilrettelægge målrettede uddannelsesforløb og støttetilbud for grupper med fælles idrætsgren eller ensartede træningsbehov. Her kan antallet af sportsudøvere på eliteplan være en væsentlig parameter.

Uddannelsesmæssige vilkår

Med gymnasiereformen i 2005 blev ordningen gjort permanent. Samtidig er der imidlertid strukturelle forhold i gymnasiereformen der besværliggør tilrettelæggelsen af forlængede uddannelsesforløb. I 2003 havde Undervisningsministeriet på Team Danmarks foranledning udsendt et brev til skolerne hvor man opfordrede skolerne til at udvise stor smidighed og samarbejdsvilje i bestræbelserne på at imødekomme eliteidrætsudøvernes særlige behov. Bl.a. opfordrede man til at alle gymnasier valgte samme fordeling af fagene over fire år med henblik på at smidiggøre flytning fra et gymnasium til et andet. Efter gymnasiereformen er en ens fordeling af fagene ikke længere mulig, idet gymnasierne nu udbyder forskellige studieretninger og i det hele taget tilrettelægger uddannelsen forskelligt.

Hertil kommer at det på den enkelte skole kan variere fra år til år hvilke studieretninger der udbydes og oprettes. Derfor kan det være problematisk for elever at forlænge et gymnasialt forløb inden for én studieretning. Endelig lægger reformen op til en højere grad af tværfagligt samspil hvilket kan være problematisk for den elev der har udskudt nogle fag i forbindelse med et forlænget forløb.

75 % af de unge der har Team Danmark godkender til forlængede forløb, søger en almen gymnasieuddannelse (STX). Idan og EVA forventer at en stor del af de resterende unge søger en af de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser (HF, HHX, HTX), og at det derfor primært er udfordringerne ved de disse uddannelser der er relevante for evalueringen. Ordningen er dog også åben for unge elitesportsudøvere der søger en erhvervsuddannelse, fx HG, hvorfor problemstillinger om placeringen af praktik og skoleperioder, ansættelsesforhold mv. også kan være relevante at inddrage i evalueringen.

Sociale og personlige forhold

Ud over udfordringerne ved at skulle koordinere ofte konkurrerende vilkår og krav fra en idræt på topplan og en ungdomsuddannelse skal Team Danmarks samlede tilbud også tilgodese de unges sociale og personlige forhold.

Danske unge bor typisk hjemme mens de gennemfører en ungdomsuddannelse, og derfor er det en vigtig problemstilling hvordan de unge elitesportsudøvere vægter muligheden for at blive i det vante miljø i forhold til at kunne modtage et mere målrettet tilbud et andet sted i landet. Et forlænget forløb vil som oftest betyde at man ikke får et fast klassetilhørsforhold på samme måde som unge der gennemfører en ungdomsuddannelse på normal tid, og det skaber måske behov for ekstra vejledning og støtte. Ligeledes kan det i sig selv være en stor mundfuld for den enkelte både at skulle honorere kravene fra undervisningen og fra træning og stævnedeltagelse mv. på samme tid.

Hypoteser om udviklingen af ordningen

Team Danmark peger på en række hypoteser om hvordan ordningen med fordel kunne videreudvikles. En overordnet hypotese er at der vil være stor sportslig og social gevinst ved at tilpasse tilbuddene efter idrætsgrenens karakteristika og dermed skabe mulighed for en mere differentieret og fleksibel ordning.

I forlængelse heraf er der tre strukturelle kendetegn ved ordningen som kan ændres og justeres i lyset af de unges sociale og personlige forhold og de uddannelses- og idrætsmæssi-ge vilkår. 

1. Uddannelsens varighed er en væsentlig faktor. Nogle idrætsudøvere kunne have behov for yderligere forlængelse, mens andre måske i større omfang kunne gennemføre på normeret tid under fleksibel tilrettelæggelse på skolerne og udnyttelse af Team Danmarks eksisterende støtteordninger og/eller udvidelser af disse, fx accept af sportsligt betinget fravær, tilknytning af elitære træningsforløb mv. 
2. Antallet af godkendte skoler er en anden væsentlig faktor. I dag har Team Danmark godkendt et stort antal skoler, men det kunne være hensigtsmæssigt at samle eleverne på færre skoler, evt. med hele Team Danmark-klasser således som det i dag kendes fra Marselisborg Gymnasium og Falkonergaardens Gymnasium. En høj koncentration af elever giver udvidede muligheder for at støtte op om elitesportsudøverne og udvikle supplerende tilbud. Omvendt kan det være en fordel at de unge elitesportsudøvere kan tilbydes et forlænget forløb lokalt uden at skulle flytte fra familie og venner.
3. Endelig er optaget til uddannelsen af stor betydning for hvor langt tilbuddet når ud, og hvilke elitære træningsmiljøer det er muligt at skabe på skolerne. Inden for visse idrætsgrene kan der være behov for at få subeliten med ved fx at udvide samarbejdet med lokale idrætsklubber.

Ændrer man ved tilbuddenes varighed, antallet af skoler og optag, har det konsekvenser for hvordan Team Danmarks samlede støttemodel på dette område skal udformes, og for hvordan undervisningen, træningen mv. kan tilrettelægges. Tilpasninger af støttemodellen og tilrettelæggelsen af undervisningen og sportsaktiviteterne vil derfor være forudsætninger der nødvendigvis må tænke ind i forskellige udviklingsmodeller der ændrer på ordningens grundlæggende strukturer.

Løsningsbeskrivelse

På baggrund af ovenstående overvejelser vil Idan og EVA tilrettelægge og gennemføre evalueringen af Team Danmarks tilbud om forlængede ungdomsuddannelsesforløb. Evalueringen vil munde ud i en række analyser af de centrale problemstillinger og i fremadrettede bud på hvordan ordningen kan udvikles og videreføres fremover.

Fokus i evalueringen vil ligge i at afdække fordele og ulemper ved de forlængede forløb i lyset af de gymnasiale krav og bestemmelser og i lyset af de idrætsmæssige krav som den enkelte udøver bliver mødt med inden for elitesportsverdenen. Herunder vil det specifikt blive vurderet om der er behov for at kunne tilbyde differentierede forlængede forløb, fx inden for en ramme fra 3-årige til 5-årige forløb afhængig af idrætsgren, kombineret med differentierede støttetilbud, fx skemalagt morgentræning, udvidet vejledning mv.

Undersøgelsesdesign

Evalueringen af Team Danmarks forlængede ungdomsuddannelse udgør samlet set et særdeles komplekst felt med de mange forskelligartede problemstillinger og hypoteser om hvordan ordningen kan forbedres fremover. Derfor må evalueringen tilrettelægges med et differentieret design der inddrager en bred vifte af ordningens interessenter som respondenter i både kvantitativt og kvalitativt orienterede undersøgelser.

De data der skal indsamles og bruges til at belyse problemstillingerne og hypoteserne, bygger helt overvejende på respondenternes oplevelser og erfaringer. Idan og EVA vil dog også nyttiggøre tidligere erfaringer og undersøgelser med relevans for problemstillingerne. EVA besidder en omfattende viden om gymnasiereformen fra både igangværende og afsluttede evalueringsprojekter, og Idan har gennemført en række analyser hvis resultater kan belyse dels den ramme som udøverne bevæger sig inden for, dels give nogle værdifulde indikationer på de uddannelsesmæssige udfordringer for idrætseliten og de forlængede forløb. Her er det en særlig fordel at Idan fortsat ligger inde med rådata fra de tidligere undersøgelser.

Evalueringen af de forlængede uddannelsesforløb baserer sig på tre hovedkilder: 

• Personer der er blevet godkendt af Team Danmark til et forlænget uddannelsesforløb
• Repræsentanter fra skoler med Team Danmark-elever
• Personer fra idrætsverdenen som arbejder med Team Danmark-elever.

Nedenfor følger en gennemgang af de delundersøgelser vi planlægger at gennemføre med henblik på at skaffe data til veje fra disse tre hovedkilder.

Undersøgelser blandt godkendte udøvere

Vi gennemfører en postal spørgeskemaundersøgelse i forhold til målgruppen med fokus på at afdække erfaringer og tilfredshed med ordningen. Spørgeskemaundersøgelsen vil handle om de udfordringer som kombinationen af uddannelse og idræt på eliteniveau indebærer for den enkelte unge elitesportsudøver. Desuden vil spørgeskemaundersøgelsen bidrage med data der belyser hvor mange af de godkendte unge der hhv. benytter ordningen, gennemfører uddannelsen og falder fra på forskellige uddannelser. Da langt størstedelen af de godkendte unge søger en af de gymnasiale uddannelser vil fokus ligge på disse.

Vi udtrækker en stikprøve baseret på året for Team Danmarks godkendelse af udøveren til et forlænget ungdomsuddannelsesforløb. Da det er væsentligt både at indhente erfaringer fra udøvere som har gennemført en ungdomsuddannelse, og fra udøvere som gennemfører en uddannelse efter den nye gymnasiereform, foreslår vi at stikprøven omfatter samtlige godkendte udøvere i årene 2001, 2003, 2005 og 2006. Med 400-500 godkendelser om året, vil antallet af respondenter til spørgeskemaundersøgelse blive 1.600-2.000 idrætsudøvere. Det vurderer vi er et tilstrækkelig antal som også gør det muligt at lave analyser og test, fx med udgangspunkt i udøvernes idrætsgren.

Team Danmarks adresseoplysninger på de godkendte udøvere veksles til aktuelle adresseoplysninger i cpr-registret. For årene 2003 til 2006 er dette en forholdsvis simpel proces, mens øvelsen for 2001 indebærer en mere arbejdsintensiv proces, da cpr-registret kun kan gennemføre automatiske kørsler fem år tilbage i tiden.

For at kvalificere spørgeskemaundersøgelsens fokus og spørgsmålsformulering gennemfører vi indledningsvist ca. fire eksplorative telefoninterviews med godkendte idrætsudøvere og videnspersoner fra skolerne med værdifulde erfaringer. Ud over baggrundsspørgsmål om idrætsgren, alder, køn og typen af ungdomsuddannelse, forventer vi at skemaet vil indeholde ca. 40 spørgsmål om udøvernes erfaringer fra uddannelsen og videre færd sportsligt og erhvervsmæssigt.

Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen gennemfører vi tre fokusgruppeinterview for at uddybe og nuancere resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerne udvælges på baggrund af besvarelserne.

De tre fokusgrupper sammensættes på følgende måde: 

• Fokusgruppe 1 sammensættes af godkendte idrætsudøvere der har gennemført en ungdomsuddannelse. Hovedfokus vil være at sammenligne erfaringer med at gennemføre ungdomsuddannelser hhv. på normale vilkår og som forlængede forløb.
• Fokusgruppe 2 sammensættes af godkendte idrætsudøvere der er i gang med et normalt forløb eller et forlænget forløb med særlig fokus på aktuelle erfaringer med at gennemføre en gymnasial uddannelse under gymnasiereformen fra 2005. I den forbindelse vil der være fokus på de udfordringer som konstruktionen med studieretninger og tværfagligt samarbejde indebærer.
• Fokusgruppe 3 sammensættes af godkendte idrætsudøvere der ikke er i gang med, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse med fokus på årsager til at de har fravalgt eller er faldet fra en ungdomsuddannelse.

Interview med repræsentanter fra skoler

Vi gennemfører to fokusgruppeinterview med repræsentanter fra skoler der har Team Danmark-elever, herunder både skoler med mange Team Danmark-elever og skoler med få Team Danmark-elever. Det ene fokusgruppeinterview afholdes i Østdanmark, og det andet afholdes i Vestdanmark med deltagelse af ledelsesrepræsentanter, fx rektorer, uddannelseschefer eller lignende og vejledere der har erfaring med Team Danmark-elever og eventuelt andre videnspersoner. Disse fokusgruppeinterview skal bidrage med skolernes syn på og vurderinger af ordningen med særligt henblik på de opstillede hypoteser. 

Interview med personer fra idrætsverdenen

Vi gennemfører to fokusgruppeinterview med repræsentanter fra de idrætsgrene hvis unge udøvere kan godkendes som Team Danmark-elever. Udvælgelsen af deltagere skal sikre at de kan bruges til at afdække idrættens erfaringer med ordningen. I den forbindelse vil vi forsøge at kaste lys over forskellige interesser og vurderinger som knytter sig til forskellige idrætsgrene.

For samtlige fokusgruppeinterview gælder at Team Danmark kommer med forslag til interviewpersoner på baggrund af nogle kriterier fastsat af Idan og EVA.

Analyser og anbefalinger

Undersøgelsen vil tilvejebringe et omfattende datamateriale som Idan og EVA vil analysere ved at lægge vægt på følgende problemstillinger:

Idrætsgrenes forskellighed: Hvem udgør eliten og er relevante målgrupper? Hvordan tilrettelægges træningen? Hvor omfattende er træningen? Hvordan er turnerings- og stævneaktivitet fordelt over året? Hvilke kontraktlige bindinger er gældende i de professionaliserede idrætsgrene? Hvor stor fleksibilitet er der for hver enkelt sportsudøver?

Analysen sigter på at kortlægge vilkårene i de forskellige idrætsgrene og afklare hvilke mønstre der gør sig gældende inden for og på tværs af idrætsgrenene. Alle de planlagte undersøgelser samt data fra Idans tidligere undersøgelser vil indgå i analyserne.

Uddannelsesmæssige udfordringer: Hvilke forhold skaber størst udfordring ved at forlænge ungdomsuddannelserne? Hvordan påvirker gymnasiereformen mulighederne? Hvilke erfaringer har eleverne? Hvordan adskiller udfordringerne sig for elever der befinder sig i grupper der er blandet med hensyn til om eleverne deltager i forlængede forløb eller forløb af normal længde sammenlignet med elever der er samlet på skoler med særlige tilbud for Team Danmark elever? Hvilke muligheder er der for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisning, eksamener mv.?

Analysen skal give et klart billede af både barrierer og muligheder ved en fleksibel og forlænget tilrettelæggelse af ungdomsuddannelserne. De gymnasiale uddannelser vil være i fokus for analysen som gennemføres på baggrund af især spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene blandt nuværende og tidligere Team Danmark-elever og personer med tilknytning til skolerne.

Personlige og sociale behov og præferencer: Hvilke udfordringer på det personlige plan oplever Team Danmark-eleverne? Hvilken hjælp og støtte har de haft behov for? Hvad var afgørende for deres valg af et forlænget forløb? Hvad er de vigtigste forklaringer på at de gennemførte? Hvorfor valgte de ikke benytte muligheden eller afbrød undervejs? Hvor vigtigt er det at kunne blive i sit lokalområde? Hvilke supplerende tilbud kunne de have behov for?

Analysen sigter på at kortlægge de unges behov og undersøge om der er mønstre der peger på forskellige grupper med forskellige behov. Det er primært spørgeskemaundersøgelsens resultater og fokusgruppeinterviewene der vil indgå i analysen, men med supplerende oplysninger fra det øvrige datamateriale.

Analyserne af de tre forhold vil give et stærkt grundlag for at vurdere ordningens udviklingsbehov og -muligheder. På den ene side vil de tydeliggøre de rammer og vilkår som de opstillede hypoteser om udviklingen skal vurderes på baggrund af, og på den anden side vil analyserne kunne pege på konkrete muligheder og modeller for at kombinere elitesport med uddannelse.

Det er en præmis for vurderingerne at ordningen også i fremtiden skal balancere mellem de ofte modsatrettede krav og vilkår. Det er naturligvis afgørende for sportsudøverne at de har mulighed for at stræbe efter de bedste sportslige resultater, men den samlede ordning skal udvikles med stor opmærksomhed på både fordele og ulemper ud fra både sportslige, uddannelsesmæssige og personlige og sociale hensyn.

Fremtidsseminar

Idan og EVA foreslår at der afholdes et fremtidsseminar for en mindre og udvalgt gruppe bestående af personer med indgående kendskab til og erfaring med unge eliteidrætsudøvere og Team Danmarks forlængede uddannelsestilbud. Formålet med seminaret er at opstille konkrete udviklingsmuligheder for ordningen og diskutere styrker og svagheder ved forskellige udviklingsmodeller. Udgangspunktet for seminaret er primært resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview præsenteret i en notits og et oplæg ved seminarets begyndelse.

Deltagerkredsen udvælges i samarbejde med Team Danmark. Seminaret forventes at vare en halv dag og vil levere et værdifuldt input til den endelige afrapportering af evalueringen i form af realistiske og dog ambitiøse udviklingsmodeller. Idan og EVA vil tilrettelægge et procesforløb for dagen som fx vil kunne omfatte øvelser som reflekterende teams mv.

Fremtidsseminaret indebærer en udvidelse i forhold til Team Danmarks beskrivelse af evalueringsopgaven og vil som sådan også forlænge den tid der er nødvendig for at færdiggøre evalueringen.

Afrapportering

Idan og EVA leverer to skriftlige produkter som afrapportering af evalueringen:

Som optakt til fremtidsseminaret udarbejder vi en notits som sammenfatter resultaterne af de gennemførte undersøgelser. Notitsen indeholder desuden de overordnede konklusioner om rammer, vilkår og udviklingsbehov samt skitser til mulige modeller for videreføringen af ordningen med forlængede ungdomsuddannelser. Notitsen forventes at have et omfang på mellem seks og otte sider.

Den endelige evalueringsrapport er en udbygning af indholdet af notitsen med en mere detaljeret fremlæggelse af de indsamlede data og gennemførte analyser. Evalueringsrapporten vil desuden inddrage resultaterne af fremtidsseminaret i form af modeller/scenarier for det fremtidige tilbud til elitesportsudøverne i lyset af de idræts- og uddannelsesmæssige vilkår og personlige/sociale forhold hos målgruppen. Evalueringsrapporten får et omfang på maksimalt 40 sider.

Både Idan og EVA ønsker naturligvis at deltage i en præsentation og drøftelse af evaluerin-gens resultater og anbefalinger ved et seminar hvor Team Danmark inviterer relevante inte-ressenter.