Projektbeskrivelse: Evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx

Gymnasiereformen

Reformen af de gymnasiale uddannelser udgør en helhed der etablerer et samlet gymnasialt uddannelsessystem som bl.a. skal bidrage til at øge fleksibiliteten mellem de uddannelser der indgår. Uddannelserne i systemet – dvs. hf, hhx, htx og stx – skal være forskellige, men ligeværdige gymnasiale uddannelser. Inden for en fælles ramme har de enkelte uddannelser derfor selvstændige profiler som bl.a. kommer til udtryk i fagrækkerne.

I forhold til de enkelte uddannelser indeholder gymnasiereformen en række markante nyskabelser. De treårige uddannelser har fået en ny struktur hvor de er opdelt i et grundforløb og et studieretningsforløb. Alle fag har desuden fået nye læreplaner som definerer kernestoffet i fagene og indeholder didaktiske principper for undervisningens tilrettelæggelse. I langt højere grad end tidligere lægges der vægt på en kompetencebaseret målstyring frem for en detaljeret pensumstyring. Endelig er der indført nye prøveformer, og i mange fag har man desuden fået mulighed for at vælge mellem flere prøveformer.

Reformen har lagt vægt på at sætte fagenes samspil i fokus og styrke sammenhængene i uddannelsesforløbene. Eleverne skal nu vælge mellem bestemte studieretninger hvor de enkelte klasser typisk har tre fag i en samlet pakke – ud over de obligatoriske fag der indgår i den pågældende uddannelse. Det betyder at mulighederne for samspil mellem fagene forbedres i de enkelte klasser. Desuden er der indført nye elementer som almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx, dvs. at der er afsat en timeramme til at arbejde med flerfaglige og overfaglige mål.

Den øgede vægt på sammenhænge og samspil i de enkelte uddannelser har betydet at man på skolerne i langt større udstrækning end tidligere er nødt til at organisere arbejdet i fællesskab for at virkeliggøre intentionerne i reformen. Det stiller store krav til samarbejdsformerne på skolerne, og dermed kan reformen også ses som et skoleudviklingsprojekt.

Overordnet sigter gymnasiereformen mod at styrke fagligheden i uddannelserne, men den ændrer ikke ved uddannelsernes principielle formål som studieforberedende og almendannende forløb. Reformen skal således styrke og udvikle de formål uddannelserne havde i forvejen, dvs. at den skal skærpe det studieforberedende sigte og opdatere uddannelsernes almendannede funktion. I den sammenhæng skal elevernes evner til at arbejde selvstændigt styrkes, og især på stx har det desuden været et vigtigt mål at sikre at den naturvidenskabelige dimension får en mere markant plads.

Samlet må reformen ses som en proces. Implementeringen under det første gennemløb har været fulgt med stor opmærksomhed. Forskellige forhold – fx hvordan udvalgte fag fungerer efter reformen – er allerede blevet evalueret, og undervisningsministeren har nedsat en følgegruppe som følger arbejdet med implementeringen og bredt vurderer reformens konsekvenser. Undervisningsministeriet har desuden nedsat en dialoggruppe der specifikt vurderer de administrative konsekvenser af reformen. Resultaterne fra disse evalueringer og arbejdsgrupper har ført til justeringer i love og bekendtgørelser så de nu på nogle punkter adskiller sig fra de regler der trådte i kraft i 2005.

Evalueringens formål og fokus
I forbindelse med gymnasiereformen gennemførte EVA i 2007 en række evalueringer af fag i de gymnasiale uddannelser. I 2008 gennemføres yderligere en række evalueringer af fag og fire evalueringer af fagområder. Størstedelen af disse evalueringer har Undervisningsministeriet rekvireret. Evalueringen af gymnasiereformen, som EVA gennemfører som led i Handlingsplan 2008, er en overbygning på de øvrige evalueringer. På baggrund af de konkrete data og analyser fra de øvrige evalueringer skal reformevalueringen belyse gymnasiereformen i sin helhed.

Evalueringens formål er at undersøge og vurdere nyskabelserne i uddannelserne i forhold til reformens overordnede sigte og inden for de formål der gælder for de enkelte uddannelser. Evalueringen skal både forholde sig til gymnasiereformens indholdsside som kommer til udtryk i reglerne og intentionerne bag dem, og til implementeringen af reformen, dvs. til arbejdet med at implementere reglerne og virkeliggøre intentionerne på skolerne.

Evalueringen har tre fokusområder:

• Evalueringen skal belyse og vurdere uddannelsernes struktur og overordnede faglige og pædagogiske indhold i forhold til formålene om at styrke uddannelsernes studieforberedende funktion og opdatere deres almendannende funktion. I den sammenhæng skal evalueringen vurdere fremmedsprogs og den naturvidenskabelige dimensions placering i uddannelserne, og den skal vurdere fleksibiliteten i og mellem uddannelserne.

• Evalueringen skal desuden belyse og vurdere prøveformerne og prøvestrukturen på uddannelserne set i forhold til uddannelsernes formål.


• Evalueringen skal endelig vurdere reformen som skoleudviklingsprojekt og belyse de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer. I denne sammenhæng skal evalueringen belyse ændringer i måder at tænke fag og faglighed på og i samarbejdsformer på skolerne mellem lærerne, mellem lærere og elever og mellem lærere og ledelse.

Inden for evalueringens fokusområder lægges der vægt på at undersøge sammenhængene mellem de forskellige elementer i reformen og de indholdsmæssige og strukturelle balancer i uddannelserne. Evalueringen skal give anbefalinger til det videre arbejde og til eventuelle justeringer i arbejdet med gymnasiereformen til skolerne og til Undervisningsministeriet.

Evalueringens dokumentationsgrundlag
Evalueringens dokumentationsgrundlag vil bygge på desk research af allerede eksisterende materiale, herunder analyser af de evalueringer der allerede er gennemført af forskellige aspekter i reformen. Derudover vil evalueringen bygge på nyt materiale som tilvejebringes som led i evalueringen.

Dokumentationen består af følgende elementer:

• Tværgående analyser af allerede eksisterende materiale om gymnasiereformen, herunder notater, rapporter og evalueringer og tilgængelig statistik som er udarbejdet i forbindelse med reformimplementeringen. Desuden inddrages de data som tilvejebringes i forbindelse med EVA’s fagområdeevalueringer og fagevalueringer i år.

De tværgående analyser skal identificere udfordringerne i reformen og vurdere resultaterne fra de forskellige delevalueringer i forhold til gymnasiereformens overordnede sigte.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige skoleledelser der skal belyse ledernes erfaringer og vurderinger i forbindelse med reformimplementeringen. Spørgeskemaet formuleres så det både dækker reformevalueringen og fagområdeevalueringer således at skoleledelserne ikke belastes af flere spørgeskemaer. Undersøgelsen skal belyse ledelsernes erfaringer med og overvejelser om reformen med hensyn til: 

Derudover skal de forskellige skoleformer have en række specifikke spørgsmål. På stx-skoler lægges der særlig vægt på at belyse naturvidenskab, fremmedsprog og det kunstneriske fagområde. På hhx-skoler belyses især fremmedsprog og det økonomiske fagområde, mens der især lægges vægt på at belyse det naturvidenskabelige og teknologiske fagområde på htx-skoler.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever hvor populationen både sammensættes af dimittender fra sommeren 2008 og af elever der går på tredje år i efteråret 2008. Undersøgelsen skal belyse elevernes opfattelser og vurderinger med hensyn til: 

• gennemskueligheden af uddannelserne og de valg de har skullet foretage undervejs, herunder drivkræfter bag deres valg 
• elevindflydelsen 
• de faglige samspil og teamorganiseringen blandt lærere 
• uddannelsernes almendannende funktion 
• læringsudbyttet i forhold til en række kompetencer – specielt med henblik på videregående uddannelse 
• prøveformer og prøvestruktur.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere. Undersøgelsen skal belyse deres erfaringer og vurderinger af reformen med hensyn til: 

• uddannelsernes almendannende funktion 
• elevernes læringsudbytte i forhold til en række kompetencer – specielt med henblik på videregående uddannelse 
• samarbejdsformer i forhold til eleverne, herunder elevindflydelse 
• udviklingen i fagsyn og faglige samspil 
• samarbejdet med kollegerne, herunder teamstruktur og fagsamarbejdet 
• den pædagogiske ledelse, ledelsesinvolvering og evt. koordinationsorganer 
• prøveformer og prøvestruktur.

• Casebesøg på udvalgte skoler. Der gennemføres 15 casebesøg på 8 stx-skoler, 3 hhx-skoler, 2 htx-skoler og 1 kombinationsskole der både deltager med sin hhx- og sin htx-afdeling. Casestudierne på skolerne der udvælges efter størrelsesmæssige og geografiske kriterier, indebærer at EVA’s projektgruppe besøger skolerne og gennemfører interview med:

• en bredt sammensat gruppe af 3. årselever 
• 2-3 særligt sammensatte lærergrupper (inkl. vejledere) 
• ledelsen 
• en evt. reformimplementeringsgruppe.

Besøgene vil vare 1 til 1½ dag.

Casestudierne har til formål at belyse erfaringerne med og vurderinger af gymnasiereformen og skal således nuancere og uddybe spørgeskemaundersøgelserne. Ud over at belyse arbejdet med at implementere reformen generelt vil hver casestudie desuden fokusere på et til to særligt udvalgte fagområder afhængig af hvilken uddannelse der er tale om, fx naturvidenskab og teknologi, fremmedsprog og det økonomiske fagområde eller det kunstneriske fagområde. Resultaterne fra skolerne kan på den måde indgå i dokumentationsgrundlaget for både reformevalueringen og fagområdeevalueringerne.

• Seminar hvor evalueringsgruppen får mulighed for at drøfte de tværgående analyser af tidligere evalueringer og nye resultater fra EVA’s undersøgelser med indbudte repræsentanter for vigtige aktører på området, herunder repræsentanter fra: 

• skoleforeningerne 
• lærerforeningerne 
• elevforeningerne.

Herudover indbydes en række eksperter til seminaret, fx repræsentanter fra den faglige enhed for gymnasiepædagogik under Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier på SDU og studiechefer fra forskellige videregående uddannelser eller repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg.

Endelig vil seminaret indeholde en del hvor evalueringsgruppen får mulighed for at møde de fire følgegrupper der er nedsat i forbindelse med EVA’s samtidige evalueringer af fagområder i de gymnasiale uddannelser.

Seminaret har til formål at belyse eksperter og centrale aktørers overordnede perspektiv på gymnasiereformen.

Evalueringsgruppen
Evalueringsgruppen skal omfatte 5-6 deltagere. Evalueringsgruppen skal samlet set have en profil således at den kan anlægge et overordnet og alment perspektiv på de treårige gymnasiale uddannelser samtidig med at den kan dække de forskellige hovedområder inden for de videregående uddannelser. Evalueringsgruppen skal således tilsammen dække
• det naturvidenskabelige, herunder fx det sundhedsvidenskabelige område, og det teknologiske område
• det humanistiske område, herunder indsigt i fremmedsprog og de kunstneriske fagområder
• det samfundsvidenskabelige område.

Evalueringsgruppen skal desuden rumme en profil med teoretisk indsigt i og erfaring med at udvikle og tilrettelægge studieforberedende ungdomsuddannelser på gymnasialt niveau i et andet nordisk land.

Tidsplan

April - maj 2008: Forundersøgelse og projektbeskrivelse

Medio maj – medio september 2008: Dokumentationsindsamling

Ult. september 2008 – primo januar 2009: Analyse og udarbejdelse af rapport

Medio december – primo januar: Offentliggørelse af rapport.