Om projektet
Undersøgelser og evalueringer peger på at der skal gøres en særlig indsats for at tosprogede unge og unge fra uddannelsesfremmede miljøer skal klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Projektet ”Lige muligheder for alle” bygger på en antagelse om at tosprogede kursister og unge fra uddannelsesfremmede miljøer har nogle fælles vanskeligheder i forhold til at få det optimale udbytte af undervisningen. Disse vanskeligheder relaterer sig dels til skolens koder, dels til fagenes indhold og sproglige registre og kræver ofte forskellige tilgange for henholdsvis tosprogede og uddannelsesfremmede.
Projektets formål er på den baggrund at forbedre mulighederne for at kursisterne kommer succesfuldt gennem AVU, hf eller stx ved:
at kompetenceudvikle lærere ved hjælp af aktionslæring og her udvikle metoder og redskaber til undervisningen
at oprette en heldagsskole for kursisterne.
I projektet deltager som nævnt de fire skoler. Desuden indgår UC2 som bl.a. projektleder og sparringspartner der løbende giver faglige input i projektet og gennemfører en intern evaluering.
Til projektet er knyttet en følgegruppe som består af repræsentanter for følgende skoler:
Københavns Tekniske Skole (KTS)
CPH West - Uddannelsescenter København
Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC).
På Voksenuddannelsescenter Frederiksberg og VUC Vestegnen er projektet primært rettet mod kompetenceudvikling af lærere der skal undervise tosprogede kursister, på VUC Nordsjælland er projektet primært rettet mod kompetenceudvikling af lærere der skal undervise kursister fra uddannelsesfremmede miljøer.
Tabel 1 giver et overblik over hvor mange lærere fra hver uddannelsesinstitution der medvirker i projektet, dvs. lærere der skal kompetenceudvikles, og lærere der indgår som sparringspartnere og eksperter i denne kompetenceudvikling.
Lærere der deltager i projektet |
|||
|
Lærere der skal kompetenceudvikles |
Lærere der indgår som sparringspartnere/eksperter
|
Lærere i alt |
Voksenuddannelsescenter Frederiksberg |
2 AVU-lærere 3 hf-lærere 3 lærere fra studenterkursus |
4 fra sprogcenteret på VUF |
12 |
VUC Vestegnen |
3 AVU-lærere 2 hf-lærere 2 lærere fra gymnasiedelen på Kongsholm Gymnasium & HF |
1 lærer med dansk som andetsprog fra VUC'et 3 lærere fra Vestegnens sprog- og kompetencecenter |
12 |
VUC Nordsjælland |
3 AVU-lærere 3 hf-lærere |
1 FVU-lærer der sparrer med 2 grupper 1 fra UC2 |
8 |
Lærerne er udvalgt så de repræsenterer de tre forskellige faggrupper, dvs. den naturvidenskabelige, den humanistiske og den samfundsvidenskabelige faggruppe.
Tabel 2 viser projektets faser og aktiviteter.
Projektets faser og aktiviteter |
|
Tidspunkt |
Aktivitet
|
Skoleår 2008/2009 |
Nødvendig viden og klarlæggelse af problemfelter: De deltagende lærere skal opnå en større forståelse af de udfordringer der er for henholdsvis de tosprogede kursister og kursister fra uddannelsesfremmede miljøer i at gennemføre uddannelserne. Det skal bl.a. ske gennem relevante oplæg fra forskere og fagfolk på de to områder og gennem kortere kurser. Desuden skal det foregå gennem erfaringsudveksling omkring udviklingsarbejder som skolerne allerede har gennemført. |
Skoleår 2008/09 |
Kompetenceudvikling gennem aktionslæring: Lærere der skal kompetenceudvikles, indgår i sparringsteam med eksperter. Selve aktionslæringen foregår ved at lærerne på baggrund af ny viden om området, deres sparringspartners observationer af deres undervisning og erfaringsudveksling med kollegaer opstiller teser om hvordan undervisningen skal tilrettelægges så den er særlig egnet til tosprogede kursister/kursister fra uddannelsesfremmede miljøer. Teserne bliver derefter afprøvet i praksis, og undervisningen evalueres og justeres på den baggrund. Evalueringen foregår i sparringsparrene, i team der arbejder på et problemfelt, på faggruppemøder og samlet for hele projektet. I forløbet er der kursusdage med erfaringsopsamling og input til det videre forløb. |
Skoleår 2008/09 |
Heldagsskole: Heldagsskolen består i at kursisterne skal deltage i lektieværksteder og studiekredse. På Voksenuddannelsescenter Frederiksberg og VUC Vestegnen fungerer lektieværkstederne med støtte fra lærere der har viden om dansk som andetsprog, på VUC Nordsjælland indgår FVU-lærere. Studiekredse er intensive forløb hvis indhold og længde kan variere, men de giver fx kursisterne mulighed for at arbejde intensivt med opgaver og særlige emner som udgør en udfordring for dem. Baggrunden for heldagsskolen er at kun få tosprogede eller unge fra uddannelsesfremmede miljøer har mulighed for at få lektiehjælp fra forældre eller andre i deres bagland. Desuden viser erfaringer at en del af disse kursister selv har vanskeligt ved at overkomme at forberede sig til undervisningen. |
Skoleår 2009/10 |
Implementering og udbredelse af metoder og redskaber fra projektet: De deltagende lærere skal efterfølgende fungere som ressourcepersoner for deres kollegaer. Erfaringerne fra projektet udbredes blandt skolernes øvrige lærere i fx fagklynger, på intranettet og ved orientering på møder. |
