Projektbeskrivelse: Evaluering af fremmedsprog på hhx og stx
Evalueringen af fremmedsprog på hhx og stx indgår i denne række af fagområdeevalue-ringer der i øvrigt omfatter:
- Det økonomiske fagområde på hhx
- Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx
- Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf.
Evaluering af fremmedsprog
Fremmedsprog opfattes i denne sammenhæng som en dimension i uddannelsen, og evalueringen omfatter primært engelsk, fransk, spansk og tysk. Sekundært inddrages de mindre fremmedsprog samt de klassiske fag. Desuden kan evalueringen inddrage almen sprogforståelse og almen studieforberedelse på stx og studieområde 1 og 2 på hhx.
Evalueringen gennemføres samtidig med afslutningen af det første gennemløb efter reformen. Evalueringens dokumentation baserer sig således på erfaringer fra et enkelt samlet forløb, men den vil også inddrage vurderinger af i hvilket omfang fagområdets stilling i uddannelserne er ændret for de to årgange der påbegyndte deres gymnasiale uddannelse i 2006 eller 2007.
Evalueringens formål og indhold
Evalueringen skal belyse indholdsmæssige og strukturelle træk ved fremmedsprogene med henblik på at vurdere virkninger af reformen i forhold til fagområdet. Evalueringen dækker tre fokusområder:
1) Evalueringen skal belyse fagområdets stilling i uddannelserne, idet der anlægges et komparativt perspektiv i forhold til tidligere. Følgende forhold skal kortlægges:
- Uddannelsestid og elevtid
- Fagenes og timernes placering i det treårige forløb, herunder parallelitet
- Udbuddet af studieretninger og valgfag
- Elevernes fordeling på studieretninger, niveauer og valgfag
- Drivkræfter bag elevernes valg af uddannelse, studieretning og valgfag, herunder adgangskravene til videregående uddannelser.
2) Evalueringen skal belyse det faglige samspil inden for faggruppen og i forhold til uddannelsen i sin helhed. Evalueringen skal belyse faggruppens deltagelse i fagligt samspil inden for de formaliserede rammer, dvs. almen studieforberedelse og studieretningsprojektet. Desuden skal fagområdets involvering i fagligt samspil uden for de formaliserede rammer belyses. Følgende spørgsmål danner grundlag for analysen:
- I hvilket omfang er fagområdet repræsenteret i studieretningsprojekterne sammenlignet med de tidligere større skriftlige opgaver?
- Hvilke roller indtager faggruppen i samspil med andre fag? Hvordan og om hvad samarbejder fagområdet internt?
- Hvordan og om hvad samarbejder områdets fag med andre fag?
- Hvordan bakker skolen op om det tværfaglige samspil i form af ledelsesinvolvering, koordinationsgrupper og andre støttefunktioner, herunder studieplanens rolle?
3) Evalueringen skal belyse fagområdets rolle i forhold til gymnasiereformens overordnede mål om at styrke elevernes studiekompetence – forstået både som en specifik fremmedsproglig kompetence og som en mere generel studiekompetence. I evalueringen sættes der fokus både på elevernes oplevelse af egne kompetencer inden for det kunstneriske område og deres opfattelse af og holdninger til fagområdet og på lærernes vurdering af de samme forhold nu sammenlignet med tidligere. Elevers og læreres billeder sættes over for de kompetencer som aftagere på de videregående fremmedsproglige uddannelser ser som nødvendige og relevante for fremtidens studiestartere. Evalueringen skal belyse følgende forhold:
- Er der en sammenhængskraft/overfaglighed inden for fremmedsprogene?
- Hvordan opleves balancen mellem kulturel, sproglig og litterær kompetence?
- Hvilke faglige og studiemæssige kompetencer oplever eleverne at have fået med sig fra gymnasiet i forhold til det økonomiske fagområde?
- Er der kompetencer som eleverne oplever at mangle i forhold til at starte på en videregående uddannelse?
- Hvilke kompetencer efterspørger aftagerne på de relevante videregående uddannelser hos kommende studiestartere?
Design og dokumentation
Der anvendes både kvantitative og kvalitative metoder til at belyse problemstillingerne be-skrevet ovenfor.
1) Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser. Der er tale om en totalundersøgelse blandt rektorer på stx og de uddannelsesansvarlige ledere på hhx. Endvidere indhentes oplysninger fra UNI-C. Spørgeskemaundersøgelsen/det kvantitative materiale skal medvirke til at kortlægge en række faktuelle spørgsmål og en række vurderinger hos skoleledelserne især i forhold til fokusområde 1, sekundært i forhold til fokusområde 2.
2) Der gennemføres casestudier på i alt seks skoler (tre almene gymnasier og tre handelsskoler). Skolerne udvælges så der er en geografisk og størrelsesmæssig spredning. Af prak-tiske hensyn er det de samme skoler der indgår i evalueringen af fremmedsprog og i evalu-eringen af de kunstneriske fag på stx og toårigt hf. Derfor vil alle tre stx-skoler være gym-nasieskoler med hf – uden at hf imidlertid inddrages i evalueringen af fremmedsprog.
Casestudierne indebærer besøg på skolen hvor der gennemføres separate interview med ledelse, elever og en lærergruppe. Elevgruppen sammensættes således at både elever fra fremmedsproglige studieretninger og elever fra andre studieretninger er repræsenteret. Læ-rergruppen skal repræsentere en faglig bredde inden for sprogfagene. Desuden læses rele-vant materiale fra de seks skoler. Casestudierne skal især bidrage til at belyse fokusområde 2 og 3, sekundært udbygge og nuancere forståelsen af de kvantitative oplysninger om fo-kusområde 1.
3) Der gennemføres interview med aftagere fra relevante videregående uddannelser. Interviewene kan enten gennemføres som to fokusgruppeinterview hhv. i Jylland og på Sjælland, eller de kan gennemføres som et antal telefoninterview. Interviewene skal afdække aftagerperspektivet i forhold til fokusområde 3. De gennemføres forud for casestudierne og bidrager dermed til at kvalificere interviewene med elever og lærere.
Organisering
Evalueringen gennemføres af en projektgruppe fra EVA. Projektgruppen gennemfører dokumentationsindsamlingen og afrapporterer til Undervisningsministeriet. Afrapporteringen vil indeholde analyser og vurderinger. Evalueringsgruppen består af evalueringskonsulenterne Andreas Christoffersen og Rikke Sørup samt evalueringsmedarbejder Stine Holm.
Til evalueringen knyttes en følgegruppe på fem-seks personer der tilsammen skal have ind-sigt i de fag der er involveret i fagområdet.
Desuden skal følgegruppen tilsammen dække følgende kompetencer:
- Undervisningserfaring
- Ledelseserfaring
- Eksternt perspektiv på fagområdet.
Følgegruppen mødes to-tre gange og har til opgave at kommentere dokumentationsmaterialet og analyserne fra EVA’s projektgruppe inden rapporten udarbejdes.
Tidsplan
Evalueringen gennemføres efter følgende tidsplan:
Frundersøgelse, herunder møder med fagkonsulenter: Februar 2008
Interview med aftagere: Juni 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere: August-september 2008
Skolebesøg: August-september 2008
Afrapportering: Oktober-november 2008
Offentliggørelse: December 2008-januar 2009.
