Herning Kommunes Rummelighedspulje evalueres
Herning Kommune har haft Rummelighedspuljen siden 1988. Puljemidlerne fordeles ud fra en række kriterier, og Herning Kommune har udviklet fire kriterier der fra 2008 skal erstatte de oprindelige.
Formål med evalueringen
Evalueringen skal primært se på de centrale interessenters vurdering af hvor relevante og tilstrækkelige de nye kriterier er i arbejdet med at indfri formålet med puljen.
Desuden skal evalueringen give Herning Kommune et billede af hvordan kommunens dagsinstitutioner, sfo’er og fritidshjem vurderer den administrative proces omkring tildelingen af midler. Endelig vil kommunen gerne have et indblik i hvilken effekt institutioner oplever de har haft af puljemidlerne.
Metode
Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens 75 daginstitutionsledere og to fokusgruppeinterview med dels børne- og familieafdelingen, dagtilbud for børn, pladsanvisningen og PPR (inklusive integrationsmedarbejder), dels et udsnit af institutionslederne.
Rapport
Evalueringen munder ud i en kortfattet rapport med evalueringens resultater og EVA’s anbefalinger til kommunen.
