Politireformens kompetenceunderstøttende aktiviteter

Rigspolitiet har bedt EVA om at gennemføre en evaluering af en række kompetenceunderstøttende aktiviteter som de nye politikredse er blevet tilbudt i forbindelse med politireformen.

Formålet med de kompetencegivende aktiviteter er at gøre omstillingen til den nye organisation nemmere for ansatte i de 12 politikredse. Aktiviteterne omfatter workshopper for linie- og souschefer og kurser for henholdsvis personaleledere og medarbejdere om temaer som ledelse af forandring, identitet, mål og strategi samt lederskab og medarbejderrollen.

Formål
Evalueringen skal belyse hvordan de forskellige personalegrupper i kredsene har oplevet at deltage i aktiviteterne, og hvilken virkning de vurderer at aktiviteterne har haft på egen og andres adfærd i processen. Evalueringen skal gøre status over aktiviteternes virkning i politikredsene og afdække på hvilke områder Rigspolitiet kan følge op på aktiviteterne.

Evalueringen bygger på en forundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse og caseundersøgelser i to politikredse.

Rapporten er offentliggjort 2. september 2008.

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion