Projektbeskrivelse

Baggrund

Folketinget vedtog i 2005 en reform af dansk politi der indebar at de daværende 54 politikredse efterfølgende blev sammenlagt til 12 nye politikredse. Kun Bornholms Politikreds var ikke berørt af sammenlægningerne. For at befordre de forestående ændringer i politiets organisation, udviklede Rigspolitiet en række kompetenceunderstøttende aktiviteter som et tilbud til politikredsene. Aktiviteterne var tænkt som et samlet koncept som de nye kredse kunne trække på i forbindelse med implementeringen af politireformen. Ni politikredse tog imod tilbuddet. I alt deltager ca. 10.000 personer i aktiviteterne som ventes endelig afsluttet primo 2008.

Rigspolitiet ønsker at gøre status over de gennemførte aktiviteter for at belyse aktiviteternes virkninger i politikredsene og for at afsøge mulige indsatsområder i forhold til Rigspolitiets opfølgning. Rigspolitiet har derfor bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at give tilbud på en evaluering af de kompetenceunderstøttende aktiviteter.

De kompetenceunderstøttende aktiviteter

Der er tale om korte forløb som har til formål at skabe en helhedsforståelse samt give en række fælles metoder og værktøjer til arbejdet med at understøtte reformprocessen. Aktiviteterne har karakter af igangsættende tiltag der sætter fusionsprocessen på dagsordenen, og det forventes at politikredsene i høj grad selv arbejder videre med problemstillingerne efterfølgende.

Aktiviteterne falder inden for fire temaer: 

• Ledelse af forandring
• Identitet
• Mål og strategi
• Lederskab og medarbejderrolle.

Aktiviteterne er målrettet tre forskellige personalegrupper:

Workshopper for liniechefer og souschefer. I disse såkaldte L-moduler deltager endvidere politikredsens øverste ledelse. I alt deltager 35-45 personer i hver politikreds. Der afholdes fire workshopper hver med en varighed af 1-2 dage. De fire workshopper afholdes af Rigspolitiets interne konsulenter og omhandler hhv. ledelse af forandring, identitet og kultur, strategi og mål samt lederskab. Workshopperne udgør et arbejdsforum hvor chefgruppen kan beslutte retning og rammer inden for hvert tema. Endvidere skal workshopperne sikre, at liniecheferne m.v. kan indgå aktivt i reformprocessen og videreformidle de kompetenceunderstøttende aktiviteter til personaleledere og øvrige medarbejdere.

Kurser for personaleledere. Målgruppen udgøres af vagthavendegruppen, efterforskningsledere og kontorfuldmægtige med personaleansvar. I alt deltager 50-70 personer i hver politikreds. Kurserne tilrettelægges og afholdes af AMU-centre i samarbejde med politikredsens liniechefer og en konsulent fra Rigspolitiet. Der er udviklet fire kurser som omhandler henholdsvis konflikthåndtering som ledelsesværktøj, vision og værdier, strategi og mål samt kommunikation som ledelsesværktøj. Det overordnede formål er at sikre, at personalelederne arbejder med og har forståelse for indholdet i de nævnte temaer samt bliver i stand til at anvende indholdet under det videre arbejde med reformprocessen.

Kurser for medarbejdere. Disse omfatter uniformeret personale, jurister, kontorassistenter og servicepersonale (ca. 6-700 personer i hver politikreds). Der er udviklet to kurser som hver varer to dage og som tilrettelægges og afholdes af AMU-centre i samarbejde med po-litikredsens personaleledere. Kurserne omhandler fælles identitet, mål og handlingsplaner samt rollen som medarbejder i den nye politikreds.

Evalueringens formål
Rigspolitiet har en forhåbning om at aktiviteterne har en positiv virkning på adfærden og holdningen til reformprocessen. Ændringen af holdning og adfærd hos chefer, ledere og medarbejdere i de sammenlagte politikredse forventes at bidrage til at imødegå de konflikter og den modstand, som fusionsprocesser risikerer at medføre. Endvidere forventer Rigspolitiet at personaleledere og medarbejdere bliver i stand til at anvende indholdet i de fire temaer under det videre arbejde med reformprocessen.

Det er vigtigt at understrege at de kompetenceunderstøttende aktiviteter er tænkt som igangsættende aktiviteter der i vid udstrækning skal følges op lokalt før målsætningerne kan indfries. Samtidig skal evalueringen tage højde for at virkningerne af aktiviteterne først fuldt ud kan forventes at vise sig på længere sigt.

Evalueringen skal belyse hvordan de forskellige personalegrupper i kredsene har oplevet at deltage i aktiviteterne, og hvilken virkning de vurderer at aktiviteterne har haft på egen og andres adfærd i processen. Evalueringen skal på baggrund heraf identificere særlige fokusområder for Rigspolitiets eventuelle opfølgning på aktiviteterne.

Det kan være særlig relevant at undersøge de kompetenceunderstøttende aktiviteternes virkning på personalegruppernes:

1. forståelse for reformen
2. accept af / modstand mod reformen
3. involvering i reformen
4. kompetencer til at gennemføre reformprocessen
5. skabelse af en ny fælles identitet i de nye politikredse
6. jobtilfredshed og trivsel i politikredsene i øvrigt.
   
   Endvidere er det relevant at belyse
7.  i hvilket omfang de enkelte aktiviteter har levet op til deres respektive formål.

Liniechefer m.v. er i en særlig position som bindeled mellem den strategiske og operative ledelse i politikredsene. Derfor foreslår EVA at evalueringen i særlig grad fokuserer på at indsamle liniechefernes og deres souschefers oplevelser af de kompetenceunderstøttende aktiviteters virkninger.

Dokumentation og metode

EVA foreslår en evalueringsproces der kombinerer en case-tilgang baseret på primært kvali-tative metoder i udvalgte politikredse med en spørgeskemaundersøgelse der giver evalue-ringen et landsdækkende perspektiv. Nedenfor beskrives de enkelte elementer i dokumen-tationsindsamlingen mere detaljeret: 

1. Evalueringen indledes med en forundersøgelse som skal kvalificere udpegningen af fokusområder, afklare specifikke problemstillinger samt pege på væsentlige indikatorer for adfærds- og holdningsændringer som følge af de kompetenceunderstøttende aktiviteter. Forundersøgelsen skal ligeledes give grundlag for at udvælge de politi-kredse der indgår i caseundersøgelsen. I forundersøgelsen indgår endvidere møder med repræsentanter fra Rigspolitiets interne konsulenter og evt. telefoninterviews med deltagende og ikkedeltagende politikredse.
2. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i L-modulerne (liniechefer, souschefer og politikredsenes øverste ledelse). Undersøgelsen skal i et bredt perspektiv belyse i hvilket omfang de enkelte workshops levede op til deres formål. Endvidere skal den give en landsdækkende vurdering af hvilke virkninger aktiviteterne har haft på holdninger og adfærd i forbindelse med politireformen. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres elektronisk og udsendes til liniechefer mv. i de ni deltagende politikredse, dvs. forventet ca. 400 personer. Spørgeskemaet vil indeholde baggrundsspørgsmål der gør det muligt at gruppere besvarelserne efter deltagernes funktion. Forinden undersøgelsen afholder EVA et møde med Rigspolitiet hvor et udkast til spørgeskemaet drøftes.
3. På baggrund af forundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen gennemføres caseundersøgelser. Her indsamler EVA mere dybdegående og detaljerede vurderinger af de kompetenceunderstøttende aktiviteter i to udvalgte politikredse. De to politikred-se udvælges ud fra kriterier om geografisk placering, jobtilfredshed og sygefravær. Politikredsene forventes udvalgt således at der deltager en politikreds øst hhv. vest for Storebælt, og at de repræsenterer en forskellighed i forhold til jobtilfredshed og/eller sygefravær. I begge kredse gennemføres interviews med alle personalegrupper. Der gennemføres i hver case fem interviews i adskilte seancer med repræsentanter for henholdsvis den øverste ledelse, liniecheferne, personalelederne, de uniformerede medarbejdere og det administrative personale. Interviewene belyser aktiviteternes virkning på personalegruppernes adfærd, samt hvorvidt aktiviteterne levede op til deres respektive formål. Endvidere benyttes interviewene til i sammenhæng med forundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen at udpege mulige indsatsområder for Rigspolitiets opfølgning på aktiviteterne. Som baggrund for caseundersøgelserne udarbejder EVA en spørgeguide. Forinden besøgene afholder EVA et møde med Rigspolitiet hvor et udkast til spørgeguide drøftes.
4. EVA indsamler desuden supplerende foreliggende materiale der kan belyse gennemførelsen og virkningen af de kompetenceunderstøttende aktiviteter, herunder fx gennemførte kursusevalueringer.

Afrapportering

EVA udarbejder en kortfattet og læsevenlig rapport som opsummerer resultaterne af undersøgelserne. Rapporten vil være analyserende og perspektiverende, fremhæve væsentlige resultater og identificere særlige fokusområder for opfølgning på aktiviteterne.