Særlige ressourcepersoner i folkeskolen: Inspiration til skoleledere og ressourcepersoner
Hæftet samler gode erfaringer og arbejdsspørgsmål til hvordan man organiserer rammerne for ressourcepersonernes arbejde med at vejlede lærere og udvikle undervisningen på skolen. Spørgsmålene udspringer af en undersøgelse som EVA har gennemført i 2009.
Mange skoler anvender ressourcepersoner til stor gavn for lærere og elever. Ressourcepersonerne ligger inde med en særlig viden, fx på områder som it, dansk som andetsprog, AKT og læsning, som de rådgiver og vejleder deres lærerkolleger ud fra. Men på mange skoler er der udfordringer i at få ressourcepersoners specialviden anvendt. Især er der et udviklingspotentiale i at:
- skabe klare rammer for egentlige vejledningsprocesser
- finde balancen mellem rollen som kollega og som ledelsens sparringpartner
- få synergi og samarbejde mellem ressourcepersoner.
Hæftet her samler viden inden for disse tre områder og stiller en række arbejdsspørgsmål som vi håber kan støtte den videre udvikling af ressourcepersonernes opgaver, roller og organisering.
EVA har sendt fire eksemplarer af hæftet ud til alle grundskoler. Det kan downloades fra den blå boks til højre. Det er ikke muligt at bestille eller købe trykte eksemplarer.
Hent udgivelse
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen: Inspiration til skoleledere og ressourcepersoner
