Teamstruktur på Borupgaard Gymnasium

Borupgaard Gymnasium har bedt EVA evaluere skolens teamstruktur. Formålet med evalueringen er at kortlægge skolens teamorganisering og give fremadrettede bud på hvordan skolen kan videreudvikle teamsamarbejdet og teamorganiseringen.

Evalueringen vil afdække opfattelser af styrker og svagheder ved: 

  • den eksisterende organisering af teamsamarbejdet på såvel skole- som lærerniveau 
  • de opgaver det enkelte lærerteam er eller ikke er blevet tillagt med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling (herunder studieplanen og intern evaluering) 
  • det eksisterende samarbejde mellem lærer, team og ledelse.

Derudover vil evalueringen undersøge hvordan lærere og ledelse ser på mulighederne for at styrke kvaliteten af teamsamarbejdet og teamorganiseringen. 

 

Baggrund i gymnasiereformen 

Som følge af gymnasiereformen skal lærere samarbejde i team. Indførelsen af team kan give nogle strukturelle og/eller ledelsesmæssige udfordringer på skoleniveau og nogle personlige eller kollegiale udfordringer for lærerne. Omvendt åbner teamorganiseringen op for nogle muligheder i forhold til at skabe en sammenhængende undervisning.

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion