Projektbeskrivelse

Baggrund for undersøgelsen
Det har siden 1975 fremgået af folkeskolelovens formålsparagraf at folkeskolen skal støtte og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. I folkeskoleloven fra 1993 blev personlige tilføjet så det var den enkelte elevs alsidige personlige udvikling der skulle fremmes. Med en ny lovændring i 2006 blev formålsparagraffen imidlertid igen ændret så ordet personlige blev fjernet, og det blev tydeliggjort at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder og forberede dem til videre uddannelse.

Af folkeskoleloven fremgår det at undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående problemstillinger skal fremme elevernes alsidige udvikling. Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til at sikre at elevernes alsidige udvikling tilgodeses gennem læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Disse to bestemmelser blev indføjet i folkeskoleloven i 2003 ud fra et ønske om at tydeliggøre forpligtigelsen til at undervisningen skal fremme elevens alsidige (personlige) udvikling.

I forlængelse af lovændringen i 2003 udsendte Undervisningsministeriet samme år faghæfte nr. 24 om elevens alsidige personlige udvikling som led i indførelsen af Fælles Mål. Hæftet beskriver de tre overordnede dimensioner af elevernes alsidige udvikling som: 

• Mange måder at lære på
• Lyst til at lære
• At lære sammen med andre.

I faghæftet understreges det at intentionen med det øgede faglige fokus som Fælles Mål giver, ikke bør betyde at personlig udvikling og almene kompetencer nedprioriteres. Det understreges desuden at elevens udvikling af personlige og almene kompetencer netop også foregår i fagene, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at skille de to dimensioner af skolegangen ad. I faghæftet står der:

De faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer og de almene kompetencer udvikles bedst i en vekselvirkning i undervisningen.

Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt – i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. (Faghæfte 24, s. 12).

I denne forståelse ses den alsidige udvikling som noget der foregår i fagene i samspil med udviklingen af faglige kundskaber, men altså også som noget der udgøres af mere end de faglige kundskaber. Elevernes alsidige udvikling er i lovgrundlaget defineret som alle sider af elevens personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Det er en forudsætning for projektet at der tages udgangspunkt i den forståelse af alsidig udvikling som afspejles i lovgrundlaget og faghæftet, hvor den faglige dimension er en del af elevens alsidige udvikling.

At omsætte begrebet om alsidig udvikling til praksis
Alsidig udvikling er et abstrakt og komplekst begreb. Ét er hvordan begrebet kan forstås og fortolkes i henhold til lovteksten, eller hvordan begrebet kan anskues teoretisk, noget andet er hvordan begrebet omsættes i den pædagogiske praksis. Et eksempel på begrebets anvendelse i praksis ses fx når en lærer, for at lære eleverne om demokrati, arbejder med princippet om medbestemmelse og medborgerskab i klassen i relation til forskellige fag.

I andre lande ses andre måder at arbejde med demokratiforståelse på. I England er demokratiforståelse fx gjort til et selvstændigt fag – faget Citizenship – og er dermed adskilt fra den øvrige undervisning. Da arbejdet med de forskellige dimensioner af elevens alsidige udvikling i Danmark ligger implicit i fagene, er det i højere grad op til skolerne og lærerne at fortolke og prioritere de forskellige dimensioner af begrebet. Ligesom det er op til de enkelte kommuner at understøtte skolernes arbejde med elevernes alsidige udvikling. Det er således en udfordring for skolen og for den enkelte lærer at tilrettelægge en undervisning der understøtter elevernes alsidige udvikling, samtidig med at de faglige mål for faget er i centrum.

Når kommuner og skoler skal beskrive og evaluere arbejdet med elevernes alsidige udvikling i fx værdigrundlag eller elevplaner, kan det på grund af begrebets kompleksitet være vanskeligt at finde en dækkende og præcis terminologi for den alsidige udvikling. EVA’s tidligere undersøgelser på området tyder på at det kan være vanskeligt at beskrive og vurdere de personlige, sociale og andre udviklingsmæssige dimensioner som alsidig udvikling indeholder ud over det faglige. Det kan samtidig være vanskeligt at arbejde med mål for et begreb som både indeholder faglige, personlige, sociale og andre dimensioner. Nogle gange ses definitioner af begrebet som bygger på en dikotomisering af det faglige og ’det andet’. Men i denne definition kan der være en risiko for at netop den faglige dimension helt kobles fra begrebet, og at man herved reducerer alsidig udvikling til primært at gælde elevens sociale og personlige egenskaber.

I praksis arbejder lærerne til gengæld med elevernes alsidige udvikling som en integreret del af undervisningen i fagene. Den faglige dimension er derfor en del af arbejdet med den alsidige udvikling i skolernes og lærerens praksis, ligesom det faglige er en del af den alsidige udvikling i Fælles Mål. Alsidig udvikling og faglig udvikling kan således ikke adskilles i praksis. Der er derfor mange muligheder og udfordringer for kommuner, skoler og lærere i at opbygge en dækkende og præcis terminologi som rummer såvel faglige som andre dimensioner af den alsidige udvikling, og som passer til arbejdet med alsidig udvikling i praksis.

Elevens alsidige udvikling er ikke tidligere blevet undersøgt
I en lang årrække har der været stort fokus på fagene i folkeskolen og på at styrke fagligheden. Der er også gennemført en lang række evalueringer og undersøgelser af bl.a. fagene i folkeskolen, den løbende evaluering og undervisningsdifferentiering i folkeskolen, styringsrelationerne i folkeskolen, specialundervisningen og dansk som andetsprog i folkeskolen.

Elevens alsidige udvikling er en anden og meget central del af folkeskoleloven. I mere end 30 år har elevens alsidige udvikling fremgået af § 1, stk. 1, i folkeskolens formålsparagraf, men begrebet har aldrig været genstand for en undersøgelse. Denne undersøgelse har derfor til formål at sætte fokus på hvordan denne helt centrale del af folkeskolens formålsparagraf bliver omsat i folkeskolens hverdag.

Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge hvordan folkeskolen arbejder med at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og at undersøge hvilke muligheder og udfordringer der ligger i at arbejde med et så komplekst begreb i praksis.

Undersøgelsen sætter fokus på sammenhængen mellem kommuners, skolers og læreres forståelse af begrebet alsidig udvikling og den måde hvorpå lærerne arbejder med elevernes alsidige udvikling i praksis. Der ses nærmere på den terminologi som kommuner og skoler anvender i beskrivelser af alsidig udvikling, og den terminologi lærerne anvender når de arbejder med alsidig udvikling i praksis, og når de evaluerer elevernes alsidige udvikling i deres elevplaner m.m. Herved afdækkes forholdet mellem forståelser af begrebet på kommune-, skole- og lærerniveau samt forholdet mellem de forskellige forståelser og arbejdet med alsidig udvikling i praksis.

Undersøgelsen sætter også fokus på hvordan lærerne arbejder med mål for elevernes alsidige udvikling som tværgående mål for noget andet end selve fagene, samtidig med at målene for alsidig udvikling skal integreres i undervisningen i fagene.

Endelig sætter undersøgelsen fokus på hvornår skolerne synes arbejdet med elevernes alsidige udvikling lykkes bedst, med henblik på at opstille inspirerende perspektiver for det videre arbejde med alsidig udvikling.

I undersøgelsen vil vi: 

• Undersøge kommunernes forståelse af begrebet alsidig udvikling og måden de evt. har arbejdet med det på. 
• Undersøge skolernes forståelse af begrebet alsidige udvikling og måden de evt. har arbejdet med det på. Der vil bl.a. blive sat fokus på om skolerne har eller har haft en strategi for arbejdet med elevernes alsidige udvikling, herunder skolelederens rolle i arbejdet med alsidig udvikling. 
• Undersøge lærernes forståelse af alsidig udvikling og måden de anvender deres forståelse af alsidig udvikling på i praksis. Der fokuseres på forståelse, praksis samt de målsætninger skolerne evt. har for elevernes alsidige udvikling. Herunder ses der nærmere på skolernes praksis for evaluering af elevernes alsidige udvikling i elevplanerne og på den terminologi lærerne bruger til at beskrive og vurdere den alsidige udvikling.
• Undersøge hvordan lærerne i de tre fagblokke ser sammenhængen mellem alsidig udvikling og faglighed, og undersøge hvordan de arbejder med elevernes alsidige udvikling i deres undervisning.
• Undersøge sammenhængen mellem kommunernes, skolernes og lærernes forståelse af begrebet alsidig udvikling. Herunder hvilken rolle hhv. kommunen og skolens ledelse spiller i arbejdet med at beskrive og vurdere elevernes alsidige udvikling, og hvilken betydning dette har for lærernes pædagogiske praksis på området.
• Undersøge hvornår kommuner, skoler og lærerne oplever at arbejdet med elevernes alsidige udvikling bedst lykkes.
• Sammenligne måder kommuner og skoler i Danmark forstår og arbejder med begrebet om elevens alsidige udvikling med fremgangsmåden i andre lande, for herved at give skoler, kommuner og andre inspiration til det fremtidige arbejde med alsidig udvikling.

Undersøgelsens design og metode
Undersøgelsen vil indeholde følgende elementer:

Indledende desk research
Vi indleder undersøgelsen med at afklare begrebet elevens alsidige udvikling og tager udgangspunkt i begrebets udvikling som det fremgår i diverse ændringer af folkeskoleloven siden 1975. Begrebsafklaringen vil desuden ske på baggrund af relevant litteratur fra den pædagogiske forskning.

I begrebsafklaringen undersøger vi samtidig udvalgte skolers forståelse af alsidig udvikling ved at se på hvordan de omtaler og beskriver begrebet i fx deres værdigrundlag og virksomhedsplaner. Desuden vil vi se på udvalgte kommuners arbejde med elevernes alsidige udvikling som det kommer til udtryk i fx lokalt udarbejdede trin- og slutmål for elevens alsidige udvikling.

Caseundersøgelse på seks udvalgte skoler
På baggrund af den indledende desk research vil vi udvælge seks skoler til en caseundersøgelse. Skolerne vil blive udvalgt så de har forskellig størrelse, geografisk beliggenhed og elevgrundlag. Formålet er at få viden om hvordan skoleledere og lærere forstår begrebet elevens alsidige udvikling, hvilken rolle kommunen har spillet for skolens arbejde med alsidig udvikling og hvordan lærerne konkret arbejder med elevernes alsidige udvikling i undervisningen og i beskrivelser og vurderinger af elevernes alsidige udvikling i deres elevplaner.

På de seks skoler vil vi både foretage fokusgruppeinterview om deres tilgang til arbejdet med alsidig udvikling og interviewe mindre grupper af lærere om konkrete undervisningssituationer hvor arbejdet med alsidig udvikling indgår og om hvordan der arbejdes med evaluering af alsidig udvikling i elevplaner.

Dokumentanalyse: begrebsafklaring for de enkelte skoler
Indledningsvis analyserer vi skolernes eventuelle beskrivelser af hvordan de arbejder med elevernes alsidige udvikling. Vi ser nærmere på hvilke forståelser der ligger bag de enkelte skolers beskrivelser af alsidig udvikling i deres værdigrundlag, virksomhedsplan, kvalitetsrapport eller andre lignende dokumenter. Vi inddrager også de rammer og redskaber skolen evt. har fået givet af kommunen. Og endelig indhenter vi eksempler på elevplaner for at afdække hvilke begreber lærerne anvender i beskrivelser og vurderinger af elevernes alsidige udvikling.

Interview med skoleledere om arbejdet med alsidig udvikling på skolen
Gennem interview med skoleledere og pædagogiske ledere undersøger vi hvordan skolerne har grebet arbejdet med alsidig udvikling an. Hvilken rolle har ledelsen spillet og har den haft en strategi for arbejdet med alsidig udvikling på skolen? Har man på skolen arbejdet med at etablere en fælles forståelse af begrebet, eller har det været op til lærerne selv at fortolke og arbejde med alsidig udvikling i undervisningen? Hvilken rolle har kommunen spillet i arbejdet med alsidig udvikling på skolen?

Fokusgruppeinterview med lærere om deres forståelse af alsidig udvikling
Gennem fokusgruppeinterview med lærere på de seks skoler undersøger vi lærernes forståelse af alsidig udvikling, bl.a. hvordan de ser på forholdet mellem elevens faglige kompetencer og elevens alsidige udvikling. Fokusgruppeinterviewene sætter desuden fokus på lærernes egne vurderinger af hvad der kendetegner god praksis i arbejdet med elevernes alsidige udvikling. Hvornår lykkes det pædagogiske arbejde bedst så undervisningen i de forskellige fag fremmer elevernes alsidige udvikling? Og hvordan arbejder lærerne konkret med vurdering af elevernes alsidige udvikling i undervisningen?

Interview med lærere fra de tre fagblokke om undervisningscases
Gennem interview med lærere der underviser i enten naturfag, humanistiske fag eller praktisk-musiske fag, undersøger vi hvordan der konkret er blevet arbejdet med elevernes alsidige udvikling i undervisningen i forskellige fag. Vi foretager tre interview på hver skole, et med lærere fra hver fagblok.

Interviewene fokuserer på konkrete undervisningssituationer hvor lærerne har arbejdet med den alsidige udvikling. Vi vil spørge ind til de didaktiske og pædagogiske valg som ligger til grund for den konkrete undervisningssituation, intentionerne med undervisningen og lærerens efterfølgende vurdering af hvad der lykkedes og ikke lykkedes i undervisningen i forhold til de forskellige dimensioner af elevernes alsidige udvikling.

Undervisningssituationer fra alle tre fagblokke inddrages i interviewene som cases. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i erfaringerne med og udfordringerne i at integrere arbejdet med den alsidige udvikling og arbejdet med de faglige mål i undervisningen inden for de tre fagtraditioner og didaktiske tilgange.

Interview med kommunale repræsentanter om kommunens rolle og forståelse
Vi gennemfører også interview med repræsentanter fra de kommuner som de seks skoler ligger i. Her undersøger vi bl.a. hvilken rolle kommunen har spillet i skolernes arbejde med elevernes alsidige udvikling, og hvilken sammenhæng der er mellem kommunens og skolernes forståelse af begrebet.

Inddragelse af eksperter i caseanalyse
Efter casebesøgene inddrages to til tre udvalgte eksperter i behandlingen af datamaterialet med henblik på at bidrage med pædagogiske, forskningsbaserede perspektiver til en systematisk analyse af de forståelser og den praksis som vi har iagttaget på de seks skoler. Eksperterne vil her have mulighed for at fremhæve best practise-perspektiver i undersøgelsen. Eksperterne skal tilsammen have forskningsbaseret viden om børns læring, udvikling og dannelse samt forskningsbaseret viden om didaktik.

International komparativ perspektivering
Afslutningsvis foretager vi en desk research af andre landes lovgrundlag og tradition i forhold til elevernes alsidige udvikling. Desk researchen inddrages som international komparativ perspektivering af undersøgelsen af de danske caseskoler med det formål at give viden om andre landes måder at forstå, arbejde med og vurdere elevens alsidige udvikling og på den måde give inspiration til danske skoler og kommuners arbejde med begrebet.

I desk researchen ser vi nærmere på lovgrundlag og tradition både i lande der har lignende måde at arbejde med alsidig udvikling på, fx de andre nordiske lande, og lande som har en anden tradition, fx England. Med det internationale udsyn til andre måder at arbejde med alsidig udvikling på opsummerer vi undersøgelsens perspektiver til inspiration i det fremtidige arbejde med alsidig udvikling i Danmark.

Formidling af undersøgelsens resultater
På baggrund af undersøgelsen vil vi udarbejde en rapport der indeholder undersøgelsens analyser og konklusioner.

Vi vil desuden arrangere en konference hvor eksperter, repræsentanter fra kommuner, skoler og andre interessenter kan mødes og diskutere undersøgelsens resultater og perspektiver og lade sig inspirere til det videre arbejde med alsidig udvikling.