Projektbeskrivelse

På Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium er der iværksat henholdsvis to og ét forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom. Forsøgene er iværksat med støtte fra satspuljemidlerne.

Undervisningsministeriet har bedt EVA om at gennemføre en delevaluering og en slutevaluering af disse forsøg. Denne projektbeskrivelse gør rede for den samlede evaluerings baggrund, formål, formidlingsform og metode. Den indeholder desuden en oversigt over bemandingen på evalueringen og en tidsplan.

Baggrunden for evalueringen

Gennem de seneste årtier har der været stor bevågenhed om hvordan unge med særlige behov skal komme godt gennem uddannelsessystemet. Internationalt har der været fokus på at disse unge bliver inkluderet i normalundervisningen, og at læreprocesserne bliver tilrettelagt så de tager hensyn til den enkelte elevs behov. Det er blandt andet udtrykt i den internationale Salamanca-erklæring fra 1994, som også Danmark har underskrevet, og senest i Lissabon-deklarationen, ”Unge om inkluderende undervisning”, som blev udarbejdet i EU-regi i 2007 af unge med særlige uddannelsesmæssige behov. I deklarationen fastslår de unge blandt andet: 

Vi har ret til at få tilbudt de samme muligheder som alle andre, men med den støtte som er nødvendig for at imødese de behov vi har. Ingen må blive overset.

Regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, støtter også intentionen om at der skal gøres noget ekstra for at få unge med særlige behov gennem uddannelsessystemet.

De i alt tre forsøg med gymnasieforløb tilrettelagt for unge med Asperger på Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium kan ses som forsøg på at give denne særlige gruppe af unge mulighed for at få en gymnasieuddannelse på lige fod med andre unge. Det har været centralt at tilrettelægge forsøgene så de er specielt tilpasset til unge med Asperger. 

Om Aspergers syndrom

Tegnene på og graden af Aspergers syndrom kan variere fra person til person. Men oftest er personer med Asperger normalt begavede eller har en højere begavelse. Ofte vil personerne gerne have social kontakt, men de har svært ved socialt samspil. De kan have svært ved at forstå andres tanker og følelser. De kan simpelthen have svært ved at forstå den sociale verden som udspiller sig omkring dem. De har en begrænset situationsfornemmelse og kan fx komme med upassende og grove bemærkninger. De har derfor behov for redskaber og strategier som gør dem i stand til at indgå i sociale sammenhænge.

Sanseindtryk – fra synet, hørelsen eller lugtesansen – kan være meget stærke, og verden kan derfor virke kaotisk for personer med Asperger. Samværet med mange mennesker eller i et for tæt pakket rum kan virke stressende, overstimulerende og forvirrende og kan føre til problemadfærd. Eftersom verden virker kaotisk på personer med Asperger, kan de have behov for rutiner og struktur på hverdagen og meget få ændringer.

De kan desuden have svært ved dagligdags gøremål såsom personlig hygiejne. Og de kan have svært ved selv at administrere at skulle få lavet deres lektier, aflevere opgaver til tiden osv.

Personer med Asperger er desuden kendetegnet ved at være meget konkret tænkende. De har svært ved at tænke abstrakt og har lille forståelse for ironi og sarkasme. De kan få meget stærke særinteresser og blive meget optaget af én ting som de sætter sig grundigt ind i. Det er fx erfaringerne at personer med Asperger ofte er gode til at anvende it. 

Formål med forsøgene

Formålet med forsøgene på de to gymnasier er at eleverne med Asperger skal fuldføre en ordinær stx-uddannelse. De skal hermed leve op til de faglige og overfaglige krav der kræves ved en sådan uddannelse. Det vil sige at de skal opnå den forventede faglige indsigt, almendannelse og studiekompetence. Eleverne skal blandt andet blive i stand til:

• at anvende forskellige arbejdsformer
• at fungere i et studiemiljø hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er central
• at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, dvs. medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling.

 (Bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen nr. 797 af 27/05/2007).

Evalueringen bliver derfor designet så den kan belyse om eleverne opnår de forventede mål i forhold til faglig indsigt, almen dannelse og studiekompetence.

Af projektbeskrivelserne fra Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium fremgår det netop at gymnasierne har gjort en indsats for at tilrettelægge uddannelsesforløb som ved hjælp af særlig støtte gør eleverne i stand til at opnå de forventede mål. Desuden er forsøgene tilrettelagt så de fremmer elevernes inklusion i normalundervisningen.

Forsøgene er dog forskellige, fx med hensyn til fysisk placering af Asperger-klassen og pædagogiske initiativer. Disse forskelle og hvordan de påvirker elevernes muligheder for at opfylde målene for gymnasieuddannelsen, er i fokus for denne evaluering. 

Formål med evalueringen

Formålet med evalueringen er at belyse om og hvordan de tre forsøg gør det muligt for de unge med Asperger at gennemføre en stx-uddannelse og dermed opfylde kravene om faglig indsigt, almendannelse og studiekompetence.

Evalueringen vil være baseret på informationer om de studerendes målopfyldelse og på en dybtgående undersøgelse af de særlige foranstaltninger skolerne har etableret for eleverne, og foranstaltningernes styrker og svagheder. Evalueringen vil dermed sætte fokus på hvordan følgende tiltag er med til at sikre at eleverne med Asperger kommer succesfuldt gennem uddannelsen:

• Visitationskriterier og procedurer for optagelse på uddannelsen
• Brugen af og variationen i dispensationer
• Gennemførelsesvejledning og brobygningsinitiativer
• Pædagogiske tiltag generelt på det faglige og sociale område
• Forskellige former for inklusionsmodeller med fokus på både enkeltintegration og integration gennem hold der får specialpædagogisk støtte
• Elevernes behov for særlige rammer (studiestruktur, fysiske rammer, støttelektioner, lektiecafeer osv.)
• Netværk for eleverne eksternt og internt
• Lærernes efteruddannelse, herunder indhold og omfang. 

Del- og slutevalueringer

Evalueringen vil bestå af følgende dele:  

• Delevaluering som indeholder en tværgående analyse af de tre forsøg når alle forsøg har kørt et år. Delevalueringen vil indeholde overordnede tværgående anbefalinger og eventuelt specifikke anbefalinger til det enkelte gymnasium afhængigt af hvor forskelligt forsøgene udmønter sig.
• Opsamlende notat for hvert forsøg efter 2. g. Notaterne skal blandt andet indeholde overordnede oplysninger om elevernes karakterer og evt. frafald.
• Slutevaluering som indeholder en tværgående analyse af de tre forsøg med tværgående anbefalinger.

Formidling af evalueringsresultater

Evalueringen vil indeholde en delevalueringsrapport og en slutevalueringsrapport. Målgruppen for disse rapporter er Undervisningsministeriet og alle der er interesseret i hvordan gymnasier gennem en række specialpædagogiske foranstaltninger kan gøre det muligt for unge med Asperger at få en studentereksamen. De to rapporter skal også kunne bruges til at inspirere andre gymnasier i deres arbejde med unge med særlige behov, primært unge med Asperger. Rapporterne vil indeholde analyser af forsøgene og anbefalinger til hvordan kvaliteten af forsøgene kan styrkes.  

Endelig vil evalueringen indeholde korte notater når eleverne har afsluttet 2. g. Notaterne skal gøre det muligt for Undervisningsministeriet at følge udviklingen i hvordan eleverne med Asperger klarer kravene for gymnasieuddannelsen efter deres andet uddannelsesår. 

Evalueringens design og metode

Evalueringen vil bygge på følgende metodeelementer:

• gymnasiernes selvevaluering
• interview med centrale aktører
• elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt elever med Asperger
• besigtigelse af de fysiske rammer for eleverne med Asperger.

I det følgende bliver de enkelte metodeelementer gennemgået. 

Selvevaluering

Gymnasierne gennemfører en selvevaluering og skriver en selvevalueringsrapport på baggrund af en vejledning fra EVA. I forbindelse med forsøg 1 på Høje-Taastrup Gymnasium, som løber fra 2007 til 2010, har gymnasiet muligvis allerede selvevalueret arbejdet med Asperger-klassen som led i gymnasiets interne kvalitetssikring. Denne selvevaluering vil blive inddraget.

Til de andre forsøg, som løber fra 2008 til 2011, udarbejder EVA en mindre selvevalueringsvejledning med spørgsmål som gymnasierne kan vælge at anvende som et led i deres interne kvalitetssikring. Denne fremgangsmåde vil sikre at vi har den nødvendige skriftlige information om forsøgene, og at selvevalueringsrapporterne fra de to gymnasier bliver sammenlignelige.

Selvevalueringsvejledningen vil indeholde spørgsmål hvor gymnasierne skal beskrive og vurdere de pædagogiske tiltag, inklusionsmodeller, målgruppens behov for særlige rammer, nødvendighed og variation i dispensationer og lærernes efteruddannelse. Desuden vil selvevalueringsvejledningen indeholde spørgsmål som skal give data om og hvordan eleverne opfylder kravene til en studentereksamen, dvs. data om elevernes faglige kompetencer, almene dannelse og studiekompetencer, og opgørelser over eventuelle frafald og elevernes undervisningsmæssige inklusion. Blandt andet vil vi bede om at modtage elevernes karakterblade i anonymiseret form for at se den samlede bedømmelse af deres faglige niveau.

Gymnasierne vil modtage vejledningen i efteråret 2008 så de kan arbejde med den i løbet af undervisningsåret. 

Interview

Selvevalueringsrapporterne vil danne baggrund for interview med en række centrale aktører. For hvert forsøg gennemfører vi interview med:

• gymnasieledelsen (telefoninterview)
• vejledere og psykologer tilknyttet hvert forsøg og udvalgte lærere for Aspergerklassen. Desuden kan andre udvalgte lærere som underviser eleverne med Asperger integreret med andre elever, indgå (6-8 personer deltager)
• forældre til elever med Asperger (6-8 forældre indgår, herunder også gerne forældre til eventuelt frafaldne elever)
• elever som har berøring med eleverne med Asperger, fx som ”fest-buddys”, (6-8 elever deltager)
• elever med Asperger som er faldet fra uddannelsen (telefoninterview)
• censorer (telefoninterview). 

Alle grupperne er centrale at få i tale fordi de har forskellig viden om forsøgene og eleverne som det er vigtigt at bringe i spil. Tabel 2 viser hvilke fokusområder i den samlede evaluering de forskellige grupper bidrager til at belyse.

Vi har i evalueringen valgt at anvende interview fordi denne metode gør det muligt at få dybtgående kendskab til de forskellige gruppers erfaringer og vurderinger. 

Telefoninterview med gymnasieledelsen

Gymnasieledelsen vil blive interviewet telefonisk inden interviewene med de andre grupper. Den viden som interviewet med gymnasieledelsen giver, vil danne grundlag for at gennemføre de øvrige interview. 

Fokusgruppeinterview med henholdsvis lærere/vejledere/psykologer, forældre og øvrige elever

Interviewene med de andre grupper tilknyttet gymnasiet bliver gennemført som fokusgruppeinterview på hjemskolerne. Det vil sige at deltagerne – fx forældrene – bliver interviewet sammen. Det giver mulighed for at de kan inspirere hinanden i interviewet, og det kan bringe nye perspektiver frem. Samtidig kan det at blive interviewet sammen med ligesindede – fx andre forældre – være med til at skabe tryghed i interviewsituationen.

Lærere og vejledere/psykologer interviewes sammen. Der er nogle metodiske overvejelser ved denne konstellation. At samle de to grupper kan være med til at skabe dynamik ved at de to gruppers forskellige synspunkter genererer nye refleksioner. Der er dog også en potentiel fare for at grupperne vil tilbageholde eventuelt kritiske udsagn om hinanden hvormed relevant information kan gå tabt. 

Telefoninterview med censorer

Elevernes censorer ved de mundtlige eksamener er en central kilde til hvordan eleverne klarer sig og lever op til kravene til studentereksamen – både de faglige og overfaglige (dvs. de alment dannende og de opnåede studiekompetencer). Det skyldes at censorernes opgave ved eksamen netop er at være uvildige eksperter og hermed objektivt at bedømme elevernes kompetencer. Vi vil derfor inddrage to censorer fra mundtlig eksamen efter 3. g med det formål at få deres bedømmelse af elevernes niveau og eventuelt karakteristika for elevernes mundtlige fremstilling.

Censorerne vil blive interviewet telefonisk af logistiske hensyn idet de kan komme fra forskellige dele af landet. 

Telefonisk frafaldsinterview

Vi vil som udgangspunkt gennemføre et kort telefonisk interview med de elever som eventuelt falder fra uddannelsen. Det er vigtigt at inddrage denne gruppe for at få indsigt i hvordan forsøgene kunne have fastholdt eleverne.

Det er dog udfordrende at gennemføre disse interview. For det første fordi det generelt kan være ømtåleligt at tale om hvorfor man er faldet fra en uddannelse. For det andet fordi unge med Asperger kan have særligt vanskeligt ved at deltage i en sådan samtale. Interviewene vil derfor være korte og med meget konkrete spørgsmål for at gøre det lettere at få de unge til at deltage konstruktivt i samtalen. 

Elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt elever med Asperger i 3. g

Det er vigtigt at inddrage eleverne med Asperger i evalueringen for at indfange deres vurderinger og oplevelser. Vi har valgt at eleverne i slutningen af 3.g skal besvare et elektronisk spørgeskema. Det vil bestå af en række meget konkrete spørgsmål om elevernes erfaringer med gymnasieuddannelsen og deres interaktion med de andre elever.

Denne metode anvendes for at tage hensyn til at det for nogle personer med Asperger er krævende at deltage i et fokusgruppeinterview. Nogle har svært ved at koncentrere sig om flere ting på en gang, fx både lytte, svare og holde øjenkontakt under en samtale. Samtidig kan et sådant brud på hverdagens rutine som et fokusgruppeinterview vil indebære, være stressprovokerende for nogle. Til gengæld er eleverne ofte trygge ved at anvende it, og vi vurderer derfor at det er en fordel at anvende dette medie til at belyse elevernes oplevelser og vurderinger.

Spørgeskemaet og dets spørgsmål vil blive sendt til kommentering hos en af de fagpersoner som kender eleverne godt, og derefter justeret inden eleverne modtager det. Proceduren skal sikre at skemaet er tilstrækkeligt velegnet til eleverne. 

Besigtigelse af de fysiske rammer på gymnasierne

Et besøg på gymnasierne og en rundtur med fokus på de fysiske rammer for eleverne med Asperger indgår som en del af undersøgelsesdesignet. Denne omvisning skal give et indtryk af de fysiske rammer og de pædagogiske og integrationsmæssige intentioner med dem. De fysiske rammer vil blive fotodokumenteret for at give eksperterne tilknyttet projektet mulighed for at se de fysiske rammer og fastholde indtrykkene til selve analysen af gymnasiernes tiltag. 

Bemanding og organisering

På EVA vil der blive nedsat en projektgruppe som vil bestå af to konsulenter og en student. Projektgruppen har ansvaret for at gennemføre evalueringen. Eftersom evaluering strækker sig over flere år, må EVA tage forbehold for at der kan ske udskiftning i projektgruppen undervejs. Derfor har vi sammensat en brutto-projektgruppe der samlet set består af fire konsulenter. Vi vil bestræbe os på at der er overlap blandt konsulenterne i de respektive evalueringsår.  

Inddragelse af to eksperter

Ud over projektgruppen inddrages to eksperter. De skal være med til at give konklusioner og fremadrettede anbefalinger på baggrund af evalueringens dokumentationsmateriale og deres særlige faglige kendskab. Eksperterne skal samlet set have indsigt i Aspergers syndrom og stx. Eksperterne behøver dog ikke begge at have indsigt i begge områder. Eksperterne skal bidrage både til del- og slutevalueringen.