Projektbeskrivelse

Masteruddannelsen i it blev etableret i 2006 og udbydes i et samarbejde mellem Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Samarbejdet er baseret på identiske studieordninger på de fire udbudssteder, men sådan at en given fagpakke kun udbydes ved én institution, men accepteres på alle involverede institutioner.

Masteruddannelsen er opdelt i tre specialiseringer: softwarekonstruktion, interaktionsdesign og multimedier og organisation. En fuld masteruddannelse består af tre fagpakker à 15 ECTS og et afgangsprojekt på 15 ECTS. Hver fagpakke består af 1-3 enkeltfag som indbyrdes supplerer hinanden.

Den studerende kan vælge at følge enten et enkeltfag eller hele fagpakken. Den studerende som ønsker en hel masteruddannelse skal tage mindst to fagpakker inden for samme specialisering. Siden 2006 har cirka 500 personer fulgt fag på master i it hvoraf kun få har gennemført en hel masteruddannelse.

I uddannelsens tilrettelæggelse er der fokus på fleksibilitet som sikrer at den enkelte studerende kan designe sin uddannelse, så den er tilpasset den enkeltes behov. Dernæst er uddannelsen tilrettelagt som e-læring suppleret med seminarer. Endelig er der fokus på at sikre sammenhæng mellem de studerendes erhvervsmæssige behov og erfaringer og uddannelsens indhold.

De organisatoriske rammer for uddannelsen er et samlet koordinationsudvalg for hele uddannelsen og koordinationsudvalg for de tre specialiseringer.

Evalueringens fokus

Formålet med evalueringen er at evaluere tilrettelæggelsen og udbuddet af uddannelsen og at vurdere resultaterne af uddannelsen. Evalueringen skal danne udgangspunkt for en videreudvikling og tilpasning af uddannelsen inden for den eksisterende ramme. Mere specifikt vil evalueringen søge svar på følgende spørgsmål:

1.  Hvordan og i hvilken grad er udbuddet af uddannelsen og den måde udbuddet er planlagt på, hensigtsmæssigt i forhold til at møde de studerendes behov for en fleksibel, ”skræddersyet” uddannelse?
2. Hvordan og i hvilken grad lever uddannelsen op til målet om at supplere de studerendes eksisterende kompetencer både i forhold til niveau og indhold?
3. Hvordan fungerer de forskellige tilrettelæggelsesformer, herunder brugen af e-læring og seminarer, og i hvilken grad er det med til at understøtte mål for læringsudbytte for uddannelsen?
4. Hvordan og i hvilken grad sikres der et samspil mellem de studerendes erhvervserfaring og den teoretisk baserede undervisning?
5. Hvordan og i hvilken grad understøtter de organisatoriske og fysiske rammer uddannelsen?
6. Hvordan og i hvilken grad arbejder de forskellige udbudssteder med systematisk kvalitetssikring af uddannelsen og undervisningen?
7. Hvordan og i hvilken grad er uddannelsen relevant og møder de studerendes videns- og kompetencebehov på arbejdsmarkedet?
8. Hvordan og i hvilken grad bliver den viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende opnår på uddannelsen, omsat i deres arbejdsliv? 

Evalueringsdesign

Evalueringen vil være baseret på følgende dokumentationskilder:

• Selvevaluering fra de tre specialiseringer: Selvevalueringen vil tage udgangspunkt i en vejledning udarbejdet af EVA. Vejledningen er bygget op så den dækker de otte evalueringsspørgsmål og omfatter både faktuelle og refleksive spørgsmål. EVA kommer også med gode råd til hvordan selvevalueringsprocessen kan organiseres. Det er de tre koordinationsudvalg i specialiseringssøjlerne som har ansvaret for at udarbejde selvevalueringerne og for at inddrage relevante medarbejdere i arbejdet.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender (både enkeltfag og hel masteruddannelse) og nuværende studerende: Spørgeskemaet tænkes gennemført som en web-baseret undersøgelse og har til formål at indhente dimittenderne/de studerendes vurderinger af temaer som relaterer sig til de otte evalueringsspørgsmål. Spørgeskemaet udarbejdes i tæt samarbejde med evalueringens følgegruppe for at sikre relevans og præcision i spørgsmålene. Derudover pilottester EVA spørgeskemaet ved udsende skemaet til 5-6 dimittender/studerende og indhente deres kommentarer til både skemaets form og indhold. De samarbejdende institutioner leverer navne og opdaterede adresser på dimittender og studerende. Spørgeskemaet gennemføres som en totalundersøgelse blandt alle studerende og dimittender. EVA sender derefter brev med kode til elektronisk spørgeskema.
• Uddybende fokusgruppe blandt dimittender/studerende: Formålet med fokusgruppen er at indhente uddybende vurderinger af resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen. EVA gennemfører to fokusgrupper. Institutionerne er behjælpelige med rekruttering til fokusgrupperne ved at levere lister over dimittender og studerende. Fokusgrupperne sammensættes så der er deltagere fra alle tre specialiseringer, og de afholdes i Odense og Århus. 
• Udviklingsseminar med nøglepersoner fra de tre specialiseringer: Formålet med udviklingsseminaret er at omsætte resultaterne af evalueringen. Seminaret vil tage udgangspunkt i et foreløbigt rapportudkast fra EVA og vil involvere undervisere, koordinationsgruppe, bestyrelse og interessenter omkring uddannelsen. Institutionerne har ansvar for rekruttering til udviklingsseminaret som afholdes i Århus. 

Rapport og formidling

Evalueringens resultater formidles i en rapport på cirka 50 sider som indeholder fremadrettede anbefalinger baseret på evalueringens dokumentation. En væsentlig del af formidlingen vil dog også være båret af udviklingsseminaret. Rapporten leveres i elektronisk form – med mindre andet aftales – og offentliggøres på EVA’s hjemmeside. 

Organisering af evalueringen

EVA nedsætter et projektteam bestående af områdechef Camilla Wang (projektejer), specialkonsulent Michael Andersen (projektleder) samt 1-2 evalueringsmedarbejdere og en metodekonsulent. Udbyderne af uddannelsen udpeger en kontaktperson og eventuelt en følgegruppe for evalueringen. Deres rolle er at sikre evalueringens fremdrift i forhold til at EVA får de nødvendige bidrag fra institutionerne og at deadlines overholdes. Dernæst er det følgegruppens rolle at kvalitetssikre delprodukter fra EVA fx spørgeskema og udkast til rapportstruktur. Endelig får følgegruppen sendt rapporten i høring med mulighed for at kommentere på faktuelle fejl og mangler.