Grundforløbspakker i erhvervsfaglige uddannelser
Grundforløbspakkerne er et tilbud til de elever som er uafklarede med hvad de vil læse, elever som har svage forudsætninger, og elever som ønsker fag på højere niveauer.
EVA's evaluering kortlægger udbredelsen af forskellige typer af grundforløbspakker på forskellige erhvervsskoler og forskellige indgange og hvilke målgrupper der er for pakkerne. Formålet med evalueringen er også at den skal pege på hvilke muligheder og udfordringer der er ved at tilrettelægge og gennemførere forskellige typer af grundforløbspakker. Endelig vil evalueringen beskrive gode eksempler fra praksis på hvordan pakkerne er blevet tilrettelagt og gennemført.
Der indgår en spørgeskemaundersøgelse blandt alle institutioner der udbyder erhvervsfaglige grundforløb, deskresearch og casestudier på i alt 12 indgange der udbyder forskellige typer af grundforløbspakker.
Evalueringen er offentliggjort 23. juni 2009.
