Projektbeskrivelse

EVA igangsætter et projekt om skolers og daginstitutioners arbejde med at bryde negativ social arv. Projektet er et integreret udviklings- og evalueringsprojekt der blandt andet trækker på tankegangen bag virkningsevaluering. Projektet sigter mod dels at udvikle og evaluere indsatser til at bryde negativ social arv, dels at afprøve selve projektets metode og udvikle den så den kan bruges til at målrette og evaluere indsatser på kommunalt og institutionelt niveau.

Projektet er inspireret af et igangværende udviklingsprojekt på centret Equity in Education, School of Education, University of Manchester. EVA har tilsagn om et samarbejde med centret om metode og resultater, herunder at deltage i internationale konferencer med papers og oplæg om projektets proces og resultater.

Projektet trækker herudover på EVA’s egne erfaringer med virkningsevaluering og arbejdet med indsatsteori (jf. EVA’s rapport "Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn" (2009) og EVA’s hæfte "En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori" (2009).

Baggrund

Indsatser der kan bryde negativ social arv, har længe stået højt på den politiske dagsorden. Senest, i 2006, lancerede regeringen en strategi mod den negative sociale arv under overskriften: ”Lige muligheder for alle børn”. Regeringens mål er blandt andet at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Flere undersøgelser tyder på at det bliver en stor udfordring at realisere regeringens mål, ikke mindst fordi indsigten i hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv, er begrænset. Der findes forskningsbaseret viden om hvad der karakteriserer og skaber social arv, men ikke en særlig stor viden om hvilke indsatser der virker i forhold til at bryde den sociale arv. I regeringens strategi pointeres det da også at der skal indsamles viden om hvilke konkrete initiativer og indsatser der virker bedre end andre. Senest vurderer SFI i en undersøgelse af individuelle evalueringer af 54 projekter (Morten B. Sivertsen: Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv? Gennemgang og analyse af 54 projektevalueringer. Socialforskningsinstituttet, 2007) at det ikke er muligt at afgøre om de pågældende indsatser mod social arv rent faktisk virker. Det skyldes blandt andet at evalueringerne af de enkelte projekter generelt leverer usikker dokumentation af årsags-virkningssammenhænge.

Der er brug for mere viden om hvad der virker, for hvem og i hvilke sammenhænge hvis dagtilbud og skoler skal spille en mere central rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv og skabe forudsætningerne for at flere unge kommer godt i gennem uddannelsessystemet. Det er samtidig vigtigt at den viden der udvikles, er knyttet til de konkrete udfordringer, vilkår og muligheder som de enkelte kommuner og institutioner står over for, og at den tilbyder konkrete handlemuligheder.

Årsags-virkningssammenhænge i en lokal kontekst er netop udgangspunktet for Centre for Equity’s arbejde med social arv. Centret lægger vægt på at fokus på den lokale kontekst er central når det gælder om at indsamle viden om hvad der virker i indsatsen mod den nega-tive sociale arv. Det igangværende projekt ”Analysing patterns of inequity in education” hviler på den antagelse at et centralt styret uddannelsessystem/nationale strategier for ind-satser ikke skaber grundlag for lighed. Større lighed er betinget af inddragelse og forståelse af den lokale kontekst. Vil man vide hvad der virker – eller ikke virker – for hvem og i hvil-ken kontekst, må man kortlægge og analysere lokale problemstillinger og undersøge og afprøve årsags-virkningssammenhænge.

Formål

Formålet med projektet er tredelt:

• At udvikle identificerbare indsatser mod negativ social arv i de involverede institutioner på baggrund af en analyse af de lokale udfordringer
• At skabe ny viden om virkende mekanismer i indsatser der skal bryde negativ social arv – og formidle dem på nationalt niveau
• At afprøve selve projektets metode (der bygger på lokal problemanalyse og lokal formulering og evaluering af en indsatsteori) med henblik på at udvikle en metode som kan bruges på kommunalt niveau.

Projektets genstandsområde

Projektets gennemføres i et skoledistrikt i Ishøj kommune. Evalueringen forventes at omfatte én skole, én SFO og ét dagtilbud for børn. Der inddrages relevante aktører på såvel forvaltningsniveau som på skole- og institutionsniveau. Dertil kommer et antal faggrupper og personer der også vurderes at være relevante at inddrage i processen, fx SFO, fritidsklub og klubpædagoger, forældre, sundhedsplejersker, PPR- og SSP-medarbejdere mv. Hvilke grupper der inddrages, afhænger af resultaterne af den lokale analyse af problemstillingerne vedrørende negativ social arv – herunder de lokale forslag til indsatser der kan modvirke den.

Projektets design og metode

Vi anvender Peter Dahler-Larsens beskrivelse af virkningsevaluering. I en virkningsevaluering tages der udgangspunkt i de forestillinger der på forhånd findes om hvordan en indsats fungerer, og gennem en undersøgelse af praksis at konstatere om forestillingerne har ladet sig omsætte til praksis, om de har haft den ønskede effekt og i givet fald for hvem og under hvilke omstændigheder (Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine: Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller, Systime Academic, 2004, side 51).

Projektet er opdelt i fire centrale faser. Disse faser er gensidigt afhængige i arbejdet med at identificere og afprøve kausale sammenhænge. EVA’s konsulenter indtager forskellige roller i de forskellige faser, men i hele forløbet er det EVA’s opgave at skabe en systematisk proces og sikre at evalueringen kommer til at bygge på valide data.

Før selve igangsættelsen holder EVA møder med relevante repræsentanter fra forvaltningen i Ishøj kommune hvor de praktiske omstændigheder fastlægges (herunder hvem der skal deltage fra kommunen i de forskellige faser i projektet).

Fase 1: Afdækning af problemets karakter og identifikation af de lokale ressourcer

I projektets første fase påtager EVA sig primært rollen som ekstern proceskonsulent der har til opgave at udfordre deltagerne til at afklare og reflektere over egne antagelser og hypoteser om problemernes karakter.

I denne fase skal institutionerne kortlægge og analysere deres nuværende situation og identificere de lokale aktører/ressourcer der kan spille en rolle i at dæmme op for de problemer der identificeres med hensyn til negativ social arv. Som nævnt ovenfor er mulige aktører fx kommunalpolitikere, SSP-medarbejdere samt forældre.

Fase 2: Udvikling af programteori

Udviklingen af en programteori tager afsæt i analysearbejdet fra første fase. Programteorien indeholder alle tænkelige led i en årsags-virkningskæde, dvs. begrundede forestillinger om hvorfor og under hvilke omstændigheder en bestemt indsats fører til et bestemt resultat.

I denne fase samler EVA de aktører der er identificeret som relevante i fase 1. Disse aktører udarbejder – under vejledning fra EVA – indsatsteorien hvilket skaber lokal forankring og sikrer at teorien afspejler den lokale kontekst.

Ved udarbejdelsen af indsatsteorien afgrænses indsatsen i tid og sted hvilket også muliggør en endelig planlægning af resten af evalueringsforløbet.

Fase 3: Gennemførelse af planlagte aktiviteter samt gennemførelse af virkningsevaluering

Nu sættes de konkrete indsatser i gang, og de formulerede sammenhænge og hypoteser skal afprøves. Mens kommune, skoler, institutioner m.fl. gennemfører planlagte aktiviteter og følger om aktiviteterne har den tilsigtede effekt, er det EVA’s opgave at følge processen ved hjælp af interview, observationer, dokumentstudier (fx læsning af mødereferater, fraværsstatistik, logbøger). Der føres løbende dialog med institutionerne undervejs, bl.a. med henblik på løbende at justere programteorien.

Fase 4: Analyse og rapportskrivning

Data fra de forskellige faser analyseres i samarbejde med resultaterne af indsatsen.
Resultater fremlægges og diskuteres på et seminar i kommunen.

Tidsplan for projektet

Grundet projektets meget åbne indgangsvinkel må tidsplanen for projektet udarbejdes i takt med evalueringsdesignets tilblivelse. Det er centralt at der arbejdes inden for en tidsmæssig ramme hvor de mulige virkninger af de indsatser der undersøges, kan være opstået.