Anerkendende relationer i forhold til udsatte børn
Herning Kommune og syv daginstitutioner har i 2008 arbejdet med projekt "Kan det nytte" der handler om anerkendende relationer i forhold til udsatte børn. EVA evaluerer projektet for kommunen.
Evalueringen ser på i hvilket omfang projektet har levet til de formål som Herning Kommune havde med det:
- Har det pædagogiske personale i de syv daginstitutioner fået erfaringer med hvilke pædagogiske handlemuligheder de har for at støtte udsatte børns udvikling, læring og livskvalitet i inkluderende fællesskaber?
- Har deltagerne fra de syv institutioner fået kompetencer til at planlægge, strukturere og gennemføre udviklingsprojekter?
Desuden samler evalueringen gode eksempler på aktiviteter som kommunen kan arbejde videre med.
Evalueringen er offentliggjort 4. marts 2009
