Projektbeskrivelse

Baggrund for evalueringen

Både i Danmark og i udlandet kan der i årene fremover være risiko for mangel på uddannet arbejdskraft. I Danmark er denne problematik forstærket af at danske studerende generelt bliver senere færdige med deres studier end studerende i mange af de andre europæiske lande. Som løsning på denne problematik har man internationalt, og særligt i Danmark, fokuseret på at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. 

Både Bologna-deklarationen og den europæiske Lissabon-konvention peger hen imod et mere fleksibelt uddannelsessystem. Ligeledes sigter den danske regerings globaliseringsstrategi mod at fremme fleksibilitet i uddannelsessystemet i Danmark. Et af de redskaber som regeringen arbejder med for at fremme fleksibilitet, er merit.

Interessen for merit hænger sammen med globaliseringsstrategiens målsætning om at ”uddannelser skal tilrettelægges så forsinkelser bliver mindst mulige”. Målsætningen er et tydeligt signal om at studerende der skifter studium, skal have mindst mulig forlængelse af deres studietid. De studerende skal med andre ord have anerkendt flest mulige af deres relevante kompetencer opnået via anden uddannelse i enten Danmark eller i udlandet. Anerkendelse af kompetencer skal stadig foregå inden for hvad der er fagligt forsvarligt, men hensynet til fleksibilitet i uddannelsessystemet skal styrkes. Målet om fleksibilitet udfordrer således potentielt forståelsen af hvad der er fagligt forsvarligt.

I forbindelse med globaliseringsstrategiens implementering udvidede Folketinget Kvalifikationsnævnets virke for at styrke meritmulighederne. Kvalifikationsnævnet fungerer derfor nu som ankemulighed for uddannelsessøgende når de vil klage over institutionernes meritafgørelser for uddannelsesforløb gennemført ved danske uddannelsesinstitutioner og over afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold i udlandet. Med den nye klagemulighed kan den enkelte studerende nu få prøvet om vedkommende i første omgang fik den merit vedkommende vurderes at være berettiget til ifølge Kvalifikationsnævnet. Derved kan den studerende få efterprøvet om den enkelte uddannelsesinstitutions meritafgørelse afspejler den rette balance mellem faglighed og fleksibilitet. 

Der findes ingen nyere undersøgelser der viser hvordan den gældende praksis ser ud på baggrund af de ændrede regler og politiske signaler. Derfor vil det være interessant at undersøge hvor meget merit uddannelsesinstitutionerne giver, og hvilke forskelle og ligheder der er mellem institutionernes og Kvalifikationsnævnets afgørelser af meritsager. Det vil ligeledes være interessant at undersøge hvad institutionerne lægger til grund for deres meritafgørelser. Denne evaluering sætter fokus på institutionernes konkrete meritpraksis og deres håndtering af balancen mellem ønskerne om større fleksibilitet og høj faglighed i uddannelserne. EVA håber dermed at kunne medvirke til at kvalificere debatten om den aktuelle og fremtidige meritpraksis på de videregående uddannelser. 

Formålet med evalueringen

EVA vil med denne evaluering indsamle viden om meritpraksis på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Formålet med evalueringen af meritpraksis er:

1. at skabe et samlet nationalt billede af erhvervsakademiers og professionshøjskolers nuværende meritpraksis for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser
2. at undersøge og vurdere hvilke forhold erhvervsakademierne og professionshøjskolerne lægger til grund for meritafgørelser
3. at undersøge og vurdere forskelle og ligheder mellem institutionernes og Kvalifikationsnævnets afgørelser af meritsager
4. at undersøge og vurdere meritsystemets gennemskuelighed og brugervenlighed.

Afgrænsning

Evalueringen undersøger som nævnt meritpraksis på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Det betyder at evalueringen ikke undersøger meritpraksis i videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), ligesom fx meritpraksis på professionsbacheloruddannelser placeret ved universiteterne ikke vil blive undersøgt. Evalueringen vil ligeledes ikke i udgangspunktet omfatte merit for udenlandsk uddannelse og udenlandske studerende der søger om merit i Danmark. Endelig vil forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelse ikke være en del af evalueringens undersøgelsesfelt.

Metode

For at opfylde formålet med evalueringen vil vi gennemføre fem hovedaktiviteter:

1. Interview med interessenter
2. Redegørelser fra institutioner
3. Caseundersøgelse
4. Undersøgelse af klagepraksis og Kvalifikationsnævnets meritgivning
5. Spørgeskemaundersøgelse

Nedenfor gennemgår vi de enkelte metodeelementer mere detaljeret.

Interview med interessenter

Indledningsvis vil vi foretage interview med interessenter, dvs. relevante repræsentanter fra erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, studenterorganisationer, Undervisningsministeriet og Cirius. Interviewene gør det muligt at identificere centrale temaer og problemstillinger i forhold til meritpraksis på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. På den måde opnår vi viden til blandt andet at kvalificere arbejdet med spørgerammen til uddannelsesinstitutionernes egen redegørelse.

Redegørelser fra institutionerne om egen meritpraksis

Vi vil bede alle landets erhvervsakademier og professionshøjskoler om at udarbejde korte, faktuelt orienterede redegørelser om deres meritpraksis. Institutionernes redegørelser kan give viden der kan belyse evalueringens formål 1 og 2. Redegørelserne skal fokusere på både omfanget af og den konkrete meritpraksis og vil dermed indeholde både kvalitative og kvantitative data.

Konkret vil vi gennem institutionernes redegørelser få viden om meritpraksis på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, blandt andet om:

• Mønstre i ansøgning om merit (i hvilket omfang ansøgerne får tildelt merit, hvor mange studerende der klager over institutionens meritafgørelser, og i hvilket omfang institutionerne omgør deres afgørelser på baggrund af klager fra de studerende)
• Institutionernes procedurer for ansøgning om og tildeling af merit
• Institutionernes aftaler om merit med andre institutioner
• Institutionernes overvejelser om hensynet til faglighed og fleksibilitet.

Spørgeskemaundersøgelse

Vi gennemfører også en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt studerende der har søgt om merit på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen kan give viden der kan belyse evalueringens formål 4. Som udgangspunkt forventer vi at sende spørgeskemaer til alle der har søgt merit i studieåret 2008-09.

Med spørgeskemaundersøgelsen forventer vi at få viden om blandt andet:

• Hvilke begrundelser de studerende har for at søge om merit
• Om de studerende oplever meritpraksis som gennemsigtig og brugervenlig
• I hvilken udstrækning de studerende der har fået afslag på deres ansøgning om merit, oplever at være blevet orienteret om klagemuligheder
• Hvordan studerende der har fået afslag på deres ansøgning om merit, oplever begrundelsen for afslag
• Om studerende der har fået godkendt deres ansøgning oplever at mangle viden, færdigheder og kompetencer og af den grund eventuelt er faldet fra uddannelsen.

Caseundersøgelse

Vi gennemfører desuden en caseundersøgelse der skal give viden om hvordan udvalgte institutioner arbejder med merit. I caseundersøgelsen vil vi blandt andet spørge uddybende ind til de oplysninger institutionerne giver i deres redegørelser. Caseundersøgelsen kan give viden der kan belyse evalueringens formål 2 og 3.

Vi forventer at udvælge fire cases på baggrund af institutionernes redegørelser. Vi udvælger to institutioner som giver relativt meget merit, og to institutioner som giver relativt lidt merit. Gennem disse cases vil det være muligt at skabe en dybere forståelse af institutionernes praksis og begrundelserne herfor.

Undersøgelse af klagepraksis og Kvalifikationsnævnet afgørelser

Endelig vil vi undersøge klagepraksis over meritafgørelser og Kvalifikationsnævnets afgørelser. Det kan give viden der kan belyse evalueringens formål 3 og 4. Vi vil konkret gennemgå Kvalifikationsnævnets afgørelser fra foråret 2007 til januar 2010. Nævnets afgørelser vil være tilgængelige på nettet fra ca. 15. august 2009. Desuden vil vi gennemføre interview med en eller flere nøglepersoner fra Kvalifikationsnævnet for blandt andet at få viden om hvordan de her balancerer mellem hensynet til faglighed og fleksibilitet. 

Casestudierne er kvalitative studier der rummer en række interview med relevante aktører på de udvalgte institutioner, fx ledelse, studievejledere og studerende. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan her bringes i spil så institutionerne får mulighed for at kommentere de studerendes svar. Vi kan på den måde få viden om institutionernes refleksioner om brugervenlighed og gennemskuelighed i deres meritpraksis. 

Formidling

Evalueringens beskrivelser, analyser og anbefalinger vil blive formidlet i en rapport der offentliggøres i både en trykt og en elektronisk udgave. I forbindelse med rapportens færdiggørelse vil vi vurdere om der også skal udarbejdes kortere publikationer på baggrund af evalueringen rettet mod specifikke målgrupper.

Projektbemanding

Projektgruppe

Evalueringen gennemføres af en projektgruppe fra EVA. Projektgruppen udarbejder evalueringsrapporten og består af:

• Evalueringskonsulent Grith Zickert (projektleder)
• Evalueringskonsulent Martin Sørensen
• Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen 
• Metodemedarbejder Martin Nielsen.

Ekspertgruppe

Til evalueringen knyttes en ekspertgruppe på fire eller fem personer. Ekspertgruppens medlemmer skal repræsentere såvel et institutions-, studenter- og aftagerperspektiv og skal tilsammen have følgende kompetencer:

• Indsigt i meritsystemet (love, regler og procedurer)
• Indsigt i eller erfaring med professionshøjskoler og erhvervsakademier 
• Indsigt i merit fra et aftagersynspunkt 
• Indsigt i eller erfaring med meritsystemet fra et studenterperspektiv.

Ekspertpanelet har det faglige ansvar for evalueringen og vil komme med vurderinger og anbefalinger i forhold til evalueringens formål.

Tidsplan for evalueringen

Oktober 2010: Rapport i høring
November 2010: Offentliggørelse