Optagesystemet til de gymnasiale uddannelser

EVA gennemfører i 2009-10 en evaluering af optagesystemet til de gymnasiale uddannelser. Dvs. af procedurer og processer fra det tidspunkt hvor en grundskoleelev har besluttet sig for at søge optagelse på en gymnasial uddannelse til det tidspunkt hvor den endelige beslutning om hvorvidt eleven kan optages, er taget.

Optagesystemet til de gymnasiale uddannelser skal medvirke til at de unge finder vej til en ungdomsuddannelse der passer til deres ønsker og forudsætninger. Det vil sige at systemet skal bidrage til at de elever der bliver optaget på en gymnasial uddannelse, har forudsætninger for at følge undervisningen på en tilfredsstillende måde. Det er første gang optagesystemet evalueres.   

Formål med evalueringen

Evalueringen skal belyse og vurdere optagesystemet og fokuserer på hovedområder:

  • Grundskolens og Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering af de enkelte elevers uddannelsesplaner og deres beslutning om hvorvidt en ansøger skal indstilles til optagelsesprøve.
  • De gymnasiale institutioners vurdering og behandling af ansøgningerne med særlig vægt på deres tilrettelæggelse og gennemførelse af evt. optagelsesprøver.

Metode

Evalueringen bygger på kvantitative data i form af spørgeskemaundersøgelser og på kvalitative data der indsamles gennem interview. 

Projektleder
Bo Söderberg
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 41
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion