Projektbeskrivelse

Baggrund for evalueringen

Optagesystemet til de gymnasiale uddannelser skal medvirke til at de unge finder vej til en ungdomsuddannelse der passer til deres ønsker og forudsætninger. Systemet skal således i videst muligt omfang bidrage til at optaget på de gymnasiale uddannelser kommer til at omfatte ansøgere som er i stand til at følge undervisningen på tilfredsstillende måde, og som kan gennemføre deres uddannelse på normal tid. Det indebærer samtidig at ansøgere hvis ønske om en gymnasial uddannelse på ansøgningstidspunktet ikke vurderes som realistisk, henvises til andre uddannelsesmuligheder.

Ud over at medvirke til at de unge finder vej til en uddannelse der passer til deres ønsker og forudsætninger, må optagesystemet antages at have betydning for gennemførelsesfrekvenserne. Et velfungerende optagesystem vil således bidrage til at frafaldet på de gymnasiale uddannelser reduceres.

Optagesystemet i hovedtræk

Der er fri adgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser under bestemte forudsætninger. Ansøgere fra afgangsklasserne i grundskolen har således krav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse hvis de opfylder en række faglige betingelser, herunder krav om at have modtaget undervisning i tysk eller fransk (andet fremmedsprog) og have aflagt bestemte prøver i folkeskolen. Det gælder dog ikke i de tilfælde hvor en ansøger er indstillet til optagelsesprøve af sin grundskole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) hvis de vurderer at ansøgerens uddannelsesplan ikke er realistisk. En optagelsesprøve er desuden obligatorisk for de elever der ikke har aflagt de krævede prøver i grundskolen. 

Lederen på den skole ansøgeren har søgt som førsteprioritet, afgør om ansøgeren kan optages. Afgørelsen gælder for alle gymnasiale uddannelser og for alle skoler det pågældende år. Hvis ansøgeren ikke opfylder kravene umiddelbart – hvis vedkommende fx er indstillet til optagelsesprøve – kan lederen optage ham eller hende efter konkret vurdering, evt. efter en samtale og/eller en optagelsesprøve. Ansøgere der er indstillet til optagelsesprøve, og som ikke optages efter konkret vurdering, har krav på et tilbud om en optagelsesprøve.

Vurderingen af uddannelsesplanerne for de enkelte elever og muligheden for at indstille en ansøger til optagelsesprøve indgår altså som centrale elementer i optagesystemet. Hovedtrækkene i det nuværende optagesystem blev indført ved optaget i 2001 hvor det tidligere system med egnethedserklæringer blev afskaffet. Hovedtrækkene i systemet blev ikke ændret i forbindelse med gymnasiereformen i 2005.

Optagesystemet er aldrig blevet evalueret. Rambøll Management gennemførte ganske vist en evaluering i 2005 af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser. Rambølls evaluering handlede om vejledningsformerne, de tekniske tilmeldingsprocedurer til uddannelserne og fordelingen af eleverne i forhold til deres ønsker om bestemte studieretninger og skoler, men den fokuserede ikke specifikt på beslutningsprocesserne i relation til optagelsen af den enkelte elev.

Formål

Evalueringen skal belyse og vurdere optagesystemet til de gymnasiale uddannelser forstået som de processer der fører frem til en beslutning om hvorvidt en ansøger kan optages på en gymnasial uddannelse.

Evalueringen fokuserer på to hovedområder:

• Grundskolens og UU’s vurdering af de enkelte elevers uddannelsesplaner og deres beslutning om hvorvidt en ansøger skal indstilles til optagelsesprøve.
• De gymnasiale institutioners vurdering og behandling af ansøgningerne med særlig vægt på deres tilrettelæggelse og gennemførelse af evt. optagelsesprøver.

Evalueringen skal derudover belyse uddannelsesplanerne, der indgår som et centralt element i optagesystemet – med særlig fokus på disse planers betydning som kommunikationsredskab mellem grundskoler og gymnasiale uddannelsesinstitutioner.

Evalueringen vurderer optagesystemet som system og undersøger hvordan det forvaltes i praksis. Evalueringen vil i den sammenhæng vurdere samspillet mellem de forskellige aktører – grundskoler, gymnasiale institutioner og UU-centre – og belyse om de forskellige beslutninger træffes ud fra sammenlignelige kriterier og niveauer. Evalueringen skal fremdrage eksempler på god praksis og på den baggrund belyse forhold som er særlig vigtige at være opmærksom på i forbindelse med indstilling til optagelsesprøve og gennemførelsen af optagelsesprøver.

Afgrænsning

Evalueringen dækker de direkte overgange fra 9. eller 10. klasse til de treårige gymnasiale uddannelser og toårigt hf – fortrinsvis på offentlige institutioner – samt UU-centrenes virksomhed i denne sammenhæng.

Metode og design

Evalueringen skal både bygge på kvantitative data der fremskaffes gennem spørgeskemaundersøgelser, og kvalitative data der fremskaffes gennem interview.

Spørgeskemaundersøgelser

Den kvantitative dataindsamling omfatter to spørgeskemaundersøgelser.

1) En repræsentativ undersøgelse blandt skoleledere på grundskoleniveau.
Denne undersøgelse skal belyse:

• Overgangsfrekvenserne til gymnasiale uddannelser på de pågældende skoler og 10. klassecentre.
• Praksis mht. indstilling til optagelsesprøve, herunder tilrettelæggelsen af arbejdet med indstillinger, evt. ændringer i de vurderingskriterier der benyttes ved indstilling til optagelsesprøve, og samarbejdet med andre aktører i optagesystemet, dvs. med UU-centre og gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
• Prioriteringer i arbejdet med optagesystemet og vurderinger af systemet, herunder vurderinger af uddannelsesplanerne som kommunikationsredskab mellem det afgivende og det modtagende niveau.

2) En totalundersøgelse blandt lederne på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
Denne undersøgelse skal belyse:

• Antal ansøgere direkte fra 9. og 10. klasse, antal ansøgere der er indstillet til optagelsesprøve, og antal ansøgere der optages uden optagelsesprøve selv om de er indstillet til prøve, samt antal der optages efter prøve. 
• Tilrettelæggelse af arbejdet med ansøgninger, herunder samarbejdet med andre aktører i optagesystemet, dvs. med grundskoler og UU-centre, gennemførelse af optagelsesprøver og evt. ændringer i de vurderingskriterier der benyttes ved optagelsesprøver.
• Prioriteringer i arbejdet med optagesystemet og vurderinger af systemet, herunder vurderinger af uddannelsesplanerne som kommunikationsredskab mellem det afgivende og det modtagende niveau.

Den kvantitative dataindsamling tilrettelægges sådan at det er muligt at analysere evt. kønsspecifikke eller uddannelsesspecifikke forskelle.

Interview

Den kvalitative dataindsamling omfatter interview med:

• ledere og udvalgte lærere på mindst 4 grundskoler
• ledere og udvalgte lærere på mindst 8 gymnasiale uddannelsesinstitutioner
• ledere og udvalgte vejledere fra ca. 12 UU-centre.
  

Interviewene skal uddybe og nuancere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne med særlig vægt på deltagernes opfattelser af sammenhænge, årsager og konsekvenser samt evt. forslag til forbedringer af optagesystemet. Alle interview skal belyse samspillet mellem de forskellige aktører der er involveret i optagesystemet.

De deltagende skoler og UU-centre skal udvælges så de tilsammen både dækker områder med høj og lav overgangsfrekvens til de gymnasiale uddannelser, og så forskellige egne af landet og forskellige socioøkonomiske områder bliver repræsenteret. 

Organisering og formidling

Der nedsættes en evalueringsgruppe på 5-6 medlemmer der tilsammen skal dække følgende erfaringsområder og perspektiver:

• Teoretisk indsigt og viden om bedømmelse og vurdering af elever
• Praktisk erfaring med at forestå vejledning til unge på grundskolens ældste trin
• Ledelseserfaring fra grundskolen
• Ledelseserfaring fra en gymnasial uddannelsesinstitution
• Teoretisk indsigt og/eller praktisk erfaring med optagesystemet til gymnasiale uddannelser fra et andet nordisk land.

En projektgruppe fra EVA udarbejder evalueringsrapporten og har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen.

Evalueringens resultater vil blive formidlet i en rapport. Rapporten vil evt. blive fulgt op med et inspirationsmateriale henvendt til skoler og institutioner hvor man arbejder med optagesystemet i praksis.