Projektbeskrivelse sprogvurderinger af treårige

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har besluttet at gennemføre en undersøgelse af sprogvurderinger af treårige. Undersøgelsen består af tre delundersøgelser om henholdsvis virkning af sprogstimulerende indsatser, kommunernes implementering af sprogvurderinger og sprogindsatser og de treåriges resultater ved sprogvurderingerne. Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsernes formål, metode og formidling.

Baggrund for undersøgelsen

Ifølge dagtilbudsloven fra 2007 skal kommunerne som noget nyt tilbyde alle treårige børn en sprogvurdering og en opfølgende sprogstimuleringsindsats hvis det viser sig nødvendigt.
 
EVA har i 2007 og 2008 gennemført undersøgelser af implementeringen af dagtilbudslovens bestemmelser om sprogvurderinger af treårige. Undersøgelserne har kortlagt kommunernes implementering af sprogvurderingerne, deres valg af sprogvurderingsmateriale og de kommunale registreringsprocedurer for sprogvurderingerne. I 2008 satte vi desuden fokus på kommunernes udarbejdelse af en samlet plan for kommunale mål og rammer for sprogvurderinger og -indsatser. I 2008 tog vi også de første skridt i retning af at afdække hvordan sprogvurderingerne gennemføres, og hvordan der følges op på dem. Desuden så vi på resultaterne af de første, centralt registrerede sprogvurderinger.

Undersøgelserne viser bl.a. at 15 % af kommunerne i 2007 tilbød sprogvurderinger til alle treårige, og at denne andel ved udgangen af 2008 var steget til 76 %. Mange kommuner er altså godt i gang med sprogvurderingsarbejdet, mens en række kommuner endnu ikke fuldt ud har implementeret opgaven. På den baggrund er det fortsat interessant at følge implementeringen af sprogvurderingsopgaven i kommunerne. Samtidig har en gruppe af kommuner arbejdet med opgaven så længe at det nu er muligt at begynde at sætte fokus på de opfølgende sprogstimulerende indsatser og deres virkning.

Formål og evalueringsspørgsmål

Undersøgelsen består af tre delundersøgelser der har til formål:

1. At skabe viden om hvordan kommunerne har tilrettelagt de sprogstimulerende ind-satser, og hvilken virkning indsatserne har
2. At skabe et overblik hvordan kommunerne har implementeret opgaven med at sprogvurdere børn i treårsalderen og at tilbyde en opfølgende sprogstimulerende indsats ved behov
3. At tegne et billede af de treåriges resultater ved sprogvurderingerne på tværs af kommuner.

Målgruppen for alle tre delundersøgelser er centrale aktører på nationalt niveau, ministerium og organisationer. Desuden er målgruppen for især første delundersøgelse ansatte i kommunale forvaltninger og daginstitutioner der har en nøglerolle i forhold til at gennemføre de sprogstimulerende indsatser.

Undersøgelsen vil samlet set give svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan tilrettelægges sprogstimulerende indsatser i daginstitutionerne?
• Hvordan oplever ledere, pædagoger, forældre og børn virkningen af de sprogstimulerende indsatser i daginstitutionerne?
• Hvordan tilrettelægges sprogvurderinger af treårige i kommunerne?
• Hvordan organiseres sprogstimuleringsindsatserne i kommunerne?
• Hvor mange børn tilbydes en opfølgende sprogstimulerende indsats på baggrund af en sprogvurdering? Hvor mange tager imod tilbuddet?
• Er der en sammenhæng mellem de treåriges resultater ved sprogvurderingen og deres køn, forældres uddannelsesbaggrund mv.?

De tre delundersøgelser præsenteres nedenfor.

Delundersøgelse 1: Virkningsfulde sprogstimuleringsindsatser

Formålet med denne delundersøgelse er – på baggrund af en række cases – at foretage en afdækning af hvordan sprogstimuleringsindsatserne tilrettelægges og gennemføres i daginstitutionerne. Undersøgelsen har to formål: For det første at opnå viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af de sprogstimulerende indsatser der finder sted i daginstitutionerne og for det andet at afdække de oplevede virkninger af disse indsatser.

Undersøgelsen fokuserer på hvordan sprogstimuleringsindsatser bliver gennemført i praksis i en række daginstitutioner. Vi vil fokusere på sprogstimuleringen af børn med behov for en fokuseret indsats (der gennemføres af pædagoger i daginstitutionen). Begrundelsen for dette fokus er at det er relativt nyt at daginstitutionerne selv skal tilbyde en opfølgende ind-sats på baggrund af en sprogvurdering, og at gruppen af børn der tilbydes en sådan foku-seret indsats i institutionen, er større end gruppen af børn der tilbydes en særlig sprogsti-muleringsindsats i PPR-regi. Det er ikke muligt inden for denne undersøgelses rammer at belyse begge typer af indsatser, men på længere sigt vil en afdækning af den særlige sprogstimulerende indsats (der indeholder en talepædagogisk intervention) være et relevant supplement til denne undersøgelse.

Undersøgelsen tilrettelægges som en virkningsevaluering. Det betyder at et centralt omdrejningspunkt bliver at eksplicitere kommuners og institutioners forestillinger om hvilke indsatser og årsagssammenhænge der fører til ønskede virkninger (opstilling af en programteori). Disse forestillinger afprøves efterfølgende, og det undersøges under hvilke omstændigheder virkningen bedst finder sted.

Designet åbner også mulighed for at afdække utilsigtede resultater og bieffekter ved en indsats og giver kommuner og institutioner en viden som evt. kan anvendes til justering og videreudvikling af indsatsen.

Datagrundlag og metode

Der udvælges to casekommuner hvor der fra hver medvirker tre daginstitutioner. Kommunerne udvælges på baggrund af data fra EVA’s undersøgelse Måling af sproglig udvikling 2008. Ved udvælgelsen lægges der vægt på at kommunerne dels har tilbudt sprogvurderinger i en længere periode og er langt fremme med arbejdet med sprogstimulering, dels anvender Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige.

Udvælgelsen af daginstitutioner vil foregå i samarbejde med de medvirkende kommuner. Ved udvælgelsen af institutioner indgår det som et kriterium at der er tale om institutioner hvor den fokuserede indsats i daginstitutionen, kan adskilles fra daginstitutionens generelle indsats på det sproglige område. Desuden er det et kriterium at der er tale om institutioner med et betragteligt antal af børn med behov for en fokuseret indsats.

Opstilling af programteorier

Kommuner og institutioners forestillinger om hvad der virker, hvorfor og under hvilke omstændigheder, ekspliciteres ved hjælp af forskellige kilder:

• Dokumenter fra kommunerne: Plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderin-ger og -indsatser, områdestrategier, notater mv.
• Workshop med kommunale konsulenter, PPR/talepædagoger, pædago-ger/børnehaveledelse.

Afprøvning af programteorier

Afprøvningen af programteorierne vil undersøge de forskellige led af kausalkæden mellem aktiviteter og resultater. Der er fokus på om indsatsen faktisk sker i overensstemmelse med programteorien, og under hvilke omstændigheder den leder frem til de forventede resultater.

Der kan anvendes forskellige typer af data til test af forskellige led i programteorien. Det endelige valg af metode afhænger af den opstillede programteori, men følgende metoder kan være relevante:

• Fokusgrupper/interview med talepædagoger/pædagoger/institutionsledere/forældre
• Løbende registreringer fra de pædagoger der varetager den fokuserede indsats
• Interview med eller spørgeskema til børn, se beskrivelsen nedenfor af pilotprojektet med inddragelse af børneperspektiver.

For at sikre en værdineutral afprøvning af programteorien vil vi, i det omfang det er muligt, undgå at de samme personer er med til både at opstille og afprøve programteorien.

Spørgsmålet om hvorvidt en indsats har virkning på det enkelte barns sproglige udvikling, vil blive besvaret ved at forældre, pædagoger, talepædagoger og evt. barnet selv besvarer spørgsmål om den oplevede virkning af sprogstimuleringsindsatsen. På baggrund af bidrag fra en følgegruppe vil vi opstille en række indikatorer for virkningsfulde sprogstimuleringsindsatser til brug for undersøgelsen af de oplevede virkninger.

En anden måde at opnå viden om effekten af en sprogstimuleringsindsats er at sammenholde virkningsevalueringen med egentlige post-test af børnene et stykke tid efter sprogstimuleringen er gennemført. Der er ikke på nuværende tidspunkt udviklet en sådan post-test, men vi vil i undersøgelsesdesignet tage højde for at virkningsevalueringen kan sammenholdes med en eventuel fremtidig post-test.

Pilotprojekt med inddragelse af børneperspektiver

EVA ønsker forsøgsvis at inddrage børneperspektiver i evalueringer der kan være med til at danne grundlag for politikformuleringer og dialoger om udvikling af dagtilbudssektoren (jf. EVA’s handlingsplan for 2008). Undersøgelsen af virkningsfulde sprogstimuleringsindsatser udgør i den forbindelse et pilotprojekt hvor vi vil opsamle nogle første erfaringer med inddragelse af børneperspektiver i evalueringen.

Børneperspektiverne vil blive inddraget bl.a. for at afdække hvordan børn oplever de aktiviteter og situationer der knytter sig til selve sprogvurderingen og den evt. sprogstimuleringsindsats. Desuden vil børneperspektiverne evt. kunne bidrage med nye vinkler på hvor, hvornår og hvordan børnene oplever at deres sprog udvikles. Børneperspektiverne vil blive inddraget ved hjælp af fx interview, spørgeskemaer, café eller observationer.

Følgegruppe

Vi nedsætter en følgegruppe der skal bidrage til undersøgelsen af virkningsfulde sprogstimuleringsindsatser. I gruppen indgår faglige eksperter der tilsammen har følgende kompetencer:

• Indsigt i børns sproglige udvikling
• Indsigt i eller erfaring med forskellige metoder til sprogvurdering og sprogstimulering af børn i førskolealderen
• Indsigt i eller erfaring med det organisatoriske i forhold til sprogvurdering og sprogstimulering af børn i førskolealderen.

Delundersøgelse 2: Kommunernes implementering

Formålet med denne delundersøgelse er at gøre status over kommunernes implementering af sprogvurderinger for alle treårige, deres valg af sprogvurderingsmateriale og deres pro-cedurer for registrering i forbindelse med sprogvurderingerne. Undersøgelsen bygger videre på og supplerer EVA’s undersøgelse Måling af sproglig udvikling 2008.

Ud over at besvare disse spørgsmål om valg af sprog vurderingsmateriale og registrerings-praksis vil vi i 2009 følge udviklingen på følgende områder:

• Procedurer for kommunens gennemførelse af sprogvurderingerne
• Valg af sprogvurderingsmateriale til sprogvurdering af tosprogede børn
• Kommunernes udarbejdelse af en samlet plan for kommunale mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4.

I 2009 sætter vi desuden fokus på kommunernes organisering af de sprogstimulerende indsatser. Centrale emner i den forbindelse er:

• Hvilke fagpersoner udfører sprogstimuleringsindsatserne? (Både de fokuserede og de særlige indsatser)
• Hvordan organiseres samarbejdet mellem pædagoger og sprogfaglige medarbejdere i den kommunale forvaltning?
• Hvordan inddrages forældre i sprogstimuleringsindsatsen?
• Hvilken kompetenceudvikling modtager pædagoger der skal varetage sprogstimuleringsindsatser?
• Hvordan følger institutionernes op på en evt. sprogstimulering?
• Hvordan organiseres sprogvurderinger og sprogstimuleringsindsatser for børn der ikke er i dagtilbud?

Datagrundlag og metode

EVA gennemfører en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner i efteråret 2009.

Delundersøgelse 3: De treåriges resultater

Formålet med denne delundersøgelse er at gøre status over resultaterne af de gennemførte sprogvurderinger af treårige. Vi gentager undersøgelsen fra Måling af sproglig udvikling 2008 og undersøger resultaterne af kommunernes sprogvurderinger i en nærmere afgrænset periode. Undersøgelsen foretages blandt kommuner der anvender Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og registrerer resultaterne i det internetbaserede computerprogram ”Sprogvurdering.dk”.

Undersøgelsen fokuserer på:

• Fordeling af børn i materialets tre resultatkategorier 
• Fordeling af børn på forskellige begrundelser for afvisning af tilbuddet om sprogvurdering.

Undersøgelsen vil give viden om dels hvor mange børn der på baggrund af en sprogvurdering i treårsalderen tilbydes en sprogstimulerende indsats, dels hvor mange forældre der afviser tilbuddet om sprogvurdering.

Undersøgelsen fra 2008 var baseret på data fra seks kommuner der på undersøgelsestidspunktet havde foretaget systematiske registreringer af de gennemførte sprogvurderinger i det internetbaserede computerprogram ”Sprogvurdering.dk”. Computerprogrammet anvendes til at administrere og registrere sprogvurderinger gennemført med Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Vi forventer at væsentligt flere kommuner i 2009 vil have registreret resultater af sprogvurderinger i dette program. Derfor vil der givetvis være mulighed for at foretage yderligere analyser af sprogvurderingsresultaterne i 2009, herunder at krydse dem med data fra Danmarks Statistik og fx sætte fokus på:

• Om der er forskel på pigers og drenges sprogvurderingsresultater.
• Om der er sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og barnets indplacering i resultatkategorierne
• Hvor mange tosprogede børn der bliver vurderet med Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, og hvordan de placerer sig i resultatkategorierne i forhold til børn der ikke er tosprogede
• Hvordan de børn der ikke går i dagtilbud, indplaceres i resultatkategorierne
• Hvilken uddannelsesmæssig baggrund de forældre der afslår tilbuddet om sprogvurdering, har.

Datagrundlag og metode

Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, der i samarbejde med Mikro Værkstedet har udarbejdet ”Sprogvurdering.dk”, har givet tilsagn om at EVA i 2009 får adgang til data der bl.a. kan afdække hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig på Velfærdsministeriets materiales tre resultat- og opfølgningskategorier, og hvilke begrundelser der er angivet ved afslag på tilbuddet om en sprogvurdering.

Yderligere analyser af diverse baggrundsvariabler foretages i et samarbejde med Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

Formidling af de tre delundersøgelser

EVA udarbejder en rapport om virkningsfulde sprogstimuleringsindsatser og en rapport om kommunernes implementering og de treåriges resultater. Det vil i forbindelse med projektets analysefase blive vurderet hvordan resultaterne derudover kan formidles i en kortere og mere tilgængelig form til forskellige målgrupper.