Tosprogs-Taskforce i grundskolen

Sammen med Oxford Research gennemfører EVA i 2009-2012 en evaluering af Tosprogs-Taskforcen i grundskolen. Evalueringen vil afdække hvilke indsatser der virker, dvs. hvilke indsatser der styrker tosprogede elevers faglighed og integration.

Tosprogs-Taskforcen samarbejder gennem fem kommuner med 16 udvalgte skoler om syv indsatsområder. Hver skole har en handlingsplan der definerer hvilke konkrete indsatser og hvilke områder skolen skal arbejde med i projektperioden. Evalueringen af Tosprogs-Taskforcen tager udgangspunkt i disse indsatser.

Formålet er at afdække hvilke indsatser der virker, så der kan dannes grobund for at indsatserne videreføres til skoler i andre kommuner.

Evalueringen vil også se på Tosprogs-Taskforcens indsats på landsplan i forbindelse med rådgivning af bl.a. kommuner og skoler. 

Virkningsevaluering

Evalueringen er en designet som en virkningsevaluering og fokuserer både på det lærende aspekt i evalueringen og hvilke indsatsområder der virker.

Om Tosprogs-Taskforce

Tosprogs-Taskforcen, der er et samarbejde mellem Skolestyrelsen i Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, har til formål at styrke tosprogede elevers faglighed og integration så de forlader folkeskolen med tilstrækkelige faglige færdigheder til at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Læs mere på Tosprogs-Taskforcens hjemmside.

Tosprogede børn og elever

EVA har gennemført flere projekter om undervisning af tosprogede børn og elever. Du finder dem på tema-siden: Tosprogede børn og elever.

Projektleder
Kristine Cecilie Zacho Pedersen
Evalueringskonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 99
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion