Projektbeskrivelse

Undersøgelsens baggrund

Undersøgelsen tager afsæt i den rapport, Sprog til tiden, som regeringens sprogudvalg afleverede i april 2008, og i regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport fra marts 2009. Som en del af baggrunden for undersøgelsen indgår sprogudvalgets uddybende bemærkninger til dansk og engelsk som undervisningssprog på danske universiteter.

Sprogudvalgets rapport berører blandt andet balancen mellem dansk og engelsk som undervisningssprog på de videregående uddannelser og introducerer begrebet parallelsproglighed som en mulighed for universiteternes fremtidige strategier på sprogområdet.   

Rapporten opsummerer både fordele og ulemper ved at stadig større dele af undervisningen gennemføres på engelsk. Som fordele ved engelsksproget undervisning og engelsksprogede uddannelser nævnes:

• Bredere rekruttering af studerende og forskere
• Mulighed for at hæve det faglige niveau og øge diversiteten i forskning og uddannelse
• Mulighed for internationale samarbejdsalliancer, herunder udbud af fællesuddannelser og eliteuddannelser
• Mulighed for skabelsen af attraktive studiemiljøer for både udenlandske og danske stu-derende
• Øgede faglige, kulturelle, sproglige og personlige kompetencer hos de studerende
• Bedre forudsætninger hos de færdige kandidater for at kunne begå sig på et internationaliseret arbejdsmarked
• Mulighed for at tilbyde undervisning inden for alle forskningsspecialer samt udbud af uddannelse uden tilstrækkelig dækning i dansktalende forskningsmiljøer
• Bedre udbytte for universiteterne af deres engelsktalende forskere.

Samtidig fremhæver rapporten også en række begrundelser for at fastholde og styrke dansk som undervisningssprog på universiteterne:

• En væsentlig andel af kandidaterne vil også i fremtiden skulle have deres virke blandt personer med ingen eller begrænsede engelskkundskaber – det gælder fx læger, dyr-læger, ingeniører, jurister, magistre mv.
• Visse fag kan handle om emner som i sagens natur er dansksprogede eller meningsløse at undervise i på engelsk, fx dansk jura, nordisk sprog og kultur, andre sprog end dansk og engelsk, journalistik, teologi mv.
• Engelsksproget undervisning kan have som omkostning at det faglige niveau sænkes hvis de studerende eller underviserne ikke behersker engelsk så godt som dansk
• At dansk også i fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog som kan bruges til at udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen
• At der er mange muligheder for, fx via tilvalg, at lave uddannelser der kombinerer dansksprogede og engelsksprogede studieelementer.

Rapporten konkluderer således at hverken dansk eller engelsk skal marginaliseres som undervisningssprog, men anbefaler at universiteterne formulerer sprogstrategier, og at valget af dansk eller engelsk begrundes med inddragelse af alle relevante hensyn lige fra konkurrencehensyn til hensyn til samfundets behov.

I regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport fremhæver regeringen at det er en fordel i den globale konkurrence at universiteterne kan arbejde på både dansk og andre sprog. På den ene side betones at forskning og uddannelse af høj kvalitet forudsætter at universiteterne kan samarbejde med udenlandske forskere og tiltrække udenlandske forskere og studerende. Universiteterne må derfor kunne arbejde på det eller de sprog der bedst sikrer denne udvikling. På den anden side understreges det at universiteterne samtidig spiller en central rolle i den bredere kulturelle og sproglige udvikling i Danmark. Når der også tales dansk på universiteterne, og når der gøres en indsats for at fastholde fagsprogene på dansk, vil det efter regeringens opfattelse samlet set bidrage til at styrke Danmarks position i den globale konkurrence.

Regeringen lægger i sin opfølgning vægt på at støtte universiteternes udvikling af sprogstrategier. Regeringen vil endvidere, med respekt for universiteternes selvstyre, arbejde for at universiteternes sprogstrategier også fremover indeholder begrundelser for valg af undervisningssprog i forhold til det dobbelte fokus på universiteter i verdensklasse og udviklingen af dansk som et videns- og undervisningssprog.

Af regeringens opfølgning fremgår det ligeledes at ”regeringen vil iværksætte en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede kurser. Regeringen vil igangsætte en ekstern analyse heraf samt en analyse af de studerendes reaktion på sprogskifte fra dansk til engelsk ved overgangen fra bachelorstudium til kandidatstudium.”

Undersøgelsens fokus og formål

Indførelsen af engelsk som undervisningssprog kan påvirke kvaliteten af undervisningen, og det er derfor relevant at undersøge hvilke problemstillinger der opstår når undervisning udbydes på engelsk, og hvordan universiteterne søger at imødegå disse udfordringer. Samtidig kan engelsksproget undervisning som nævnt have positive effekter i forhold til at sikre en høj kvalitet i uddannelserne idet det forudsætter at universiteterne kan samarbejde med udenlandske forskere og tiltrække internationale studerende og forskere.

Undersøgelsen vil primært fokusere på kvalitetsudfordringer når hele kandidatuddannelser udbydes på engelsk. På en række kandidatuddannelser er engelsk indført som undervisningssprog i alle delelementer af uddannelsen, og en sådan omstilling kan indebære en stor og sammenhængende udfordring i forhold til at opretholde kvaliteten af undervisningen og den samlede uddannelse. Undersøgelsen fokuserer på hvordan studerende og undervisere på uddannelserne vurderer at det har betydning for undervisningens faglige kvalitet at undervisningen foregår på engelsk.

Undersøgelsen vil især søge at belyse hvilken betydning den engelsksprogede undervisning har for den faglige kvalitet af uddannelsen. Den faglige kvalitet kan tænkes udfordret på flere måder. For det første kan undervisningens faglige kvalitet variere hvis underviserne ikke har de tilstrækkelige sprogkundskaber. For det andet kan det have betydning for de studerendes læringsudbytte hvis den engelsksprogede undervisning indebærer en stor og overraskende udfordring for de studerende. Samtidig kan den engelsksprogede undervisning også rumme muligheder for at fremme den faglige kvalitet af undervisningen og den samlede uddannelse. For det første ved at skabe mulighed for at tiltrække udenlandske undervisere med særlige kvalifikationer og forskningserfaring inden for fagområdet. For det andet kan de studerendes læringsudbytte blive større i og med at de bliver bedre til at bruge engelsk og indgå i samspil med udenlandske studerende.

En mere mangfoldig underviser- og studentergruppe kan dog også sætte universiteterne over for at skulle håndtere en række kulturelle udfordringer som kan have betydning for den faglige kvalitet. I tidligere undersøgelser har EVA konstateret at en mere international personsammensætning kan have betydning for fx samarbejds-, undervisnings- og kommunikationsformerne.
 
Undersøgelsen vil ligeledes fokusere på de muligheder som engelsksproget undervisning skaber, og undersøge hvordan man på universitets-, fakultets- eller studieniveau har arbejdet for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, samt hvordan de engelsksprogede uddannelser skaber grundlag for øget internationalt samarbejde m.v.

Samlet er formålet med undersøgelsen at søge svar på følgende spørgsmål:

1. Hvilke udfordringer og muligheder opstår i forhold til undervisningens kvalitet når hele kandidatuddannelser udbydes på engelsk?
2. Hvilke konsekvenser kan det have for undervisningens faglige kvalitet at alle aktiviteter foregår på engelsk?
3. Hvordan arbejder universiteterne for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsk-sprogede undervisning?

Undersøgelsens metodiske elementer

A. Kortlægning af engelsksprogede kandidatuddannelser
Undersøgelsen vil blive indledt af en kortlægning af hvilke kandidatuddannelser der aktuelt udbydes som rene engelsksprogede uddannelser. Kortlægningen bygger videre på den oversigt fra 2007 der blev anvendt af regeringens sprogudvalg, jf. ovenfor. Som led i kortlægningen vil EVA indsamle oplysninger om undervisere og studerende på uddannelserne, samt om universiteternes overordnede sprogstrategier og deres begrundelser for at udbyde uddannelser på engelsk. Universiteterne vil ligeledes blive spurgt om hvordan de imødegår konkrete kvalitetsudfordringer og arbejder for at sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning.

B. Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere
EVA vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på de engelsksprogede uddannelser. I spørgeskemaundersøgelsen vil underviserne bl.a. blive bedt om at vurdere den engelsksprogede undervisnings betydning for den faglige kvalitet, samt i øvrigt vurdere hvilke udfordringer og muligheder den engelsksprogede undervisning indebærer. Undersøgelsen vil som udgangspunkt blive tilrettelagt som en totalundersøgelse blandt fastansatte undervisere og timelærere på de engelsksprogede uddannelser.

C. Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende
EVA vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på et repræsentativt udsnit af de engelsksprogede uddannelser. Alle studerende fra de udvalgte uddannelser indbydes til at deltage i undersøgelsen. Uddannelserne udvælges så alle universiteter og hovedområder er repræsenteret. Udover spørgsmål om modersmål og forudgående uddannelse, vil de studerende blive bedt om at vurdere deres egne udfordringer ved at gennemføre en engelsksproget uddannelse, herunder oplevelsen af sprogskiftet ved påbegyndelsen af kandidatuddannelsen, ligesom de vil blive bedt om at forholde sig til den engelsksprogede undervisnings betydning for uddannelsens samlede faglige kvalitet. Undersøgelsen bliver gennemført blandt studerende på kandidatuddannelsernes afsluttende år.

Begge spørgeskemaundersøgelser gennemføres på engelsk. Resultaterne vil fremgå af en tabelrapport.

D. Caseundersøgelser
EVA vil udvælge fire til fem uddannelser til mere dybdegående analyse af hvordan udfordringerne ved at udbyde undervisningen på engelsk konkret kommer til udtryk, og af hvilke greb og tiltag universiteterne anvender for at imødegå udfordringerne. Caseundersøgelserne omfatter interview med studerende, undervisere, studie- og institutledelserne samt eventuelt andre personer med særlig indsigt i de muligheder og udfordringer som engelsksproget undervisning skaber, fx studievejledere. Under besøgene vil EVA ligeledes observere undervisning og søge uddybende information om universitets arbejde med at sikre kvaliteten af den engelsksprogede undervisning. Der vil være caseuddannelser fra de fem hovedområder: humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab.

Afrapportering

Undersøgelsen vil blive afrapporteret i en analyserende og læsevenlig rapport. Rapporten vil være på dansk og leveres i elektronisk form. Rapporten vil indeholde hovedresultaterne af de enkelte delundersøgelser, eksempler på kvalitetstiltag, samt analyser og konklusioner med udgangspunkt i de tre centrale spørgsmål for undersøgelsen. Rapporten vil ikke give deciderede anbefalinger til universiteterne, men vil indeholde perspektiverende diskussioner af kvalitetsudfordringerne ved engelsksproget undervisning og uddannelse i Danmark.

Organisering af undersøgelsen

En projektgruppe med medarbejdere fra EVA vil få det praktiske ansvar for planlægningen og gennemførelsen af undersøgelsen.

EVA nedsætter en ekstern ekspertgruppe som har det faglige ansvar for undersøgelsen. Ekspertgruppen skal rådgive projektgruppen i forløbet, fx i forbindelse med udformningen af spørgeskemaer og udvælgelse af caseuddannelser, deltage i caseundersøgelserne og udarbejde og perspektivere undersøgelsens resultater i den endelige rapport.