Projektbeskrivelse

Baggrund for forstudiet

Rummelighed har indtaget en central plads i den skolepolitiske debat i de senere år. Undersøgelser – bl.a. Scharling Research for Ugebrevet A4 og fagbladet Folkeskolen  – viser at kravene til rummelighed ifølge lærere og skoleledere er vanskelige at håndtere, og at de oplever at folkeskolen er blevet ”for rummelig”. EVA’s evaluering af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand understreger imidlertid at netop AKT-indsatsen (adfærd, kontakt og trivsel) kan være ”nøglen til øget rummelighed” (Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 2007, s. 45) . EVA’s undersøgelse af særlige ressourcepersoners rolle i folkeskolen dokumenterer desuden at 89 % af skolerne har AKT-vejledere eller -lærere (Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, 2009) . Undersøgelserne peger imidlertid på at nogle skoler har et udviklingspotentiale dels i forhold til at afklare målene for og prioriteringen af AKT-indsatsen, dels i forhold til at optimere udnyttelsen af AKT-vejledere og AKT-lærere.

Gennem lovgivning (bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, BEK 1373, 15/12/2005) er skolerne forpligtet til at tage sig af elever med adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer. AKT-indsatsen retter sig mod elever med forskellige sociale og emotionelle vanskeligheder, fx elever i sorg og krise, stille elever og udadreagerende elever. AKT-indsatsen kan finde sted på forskellige niveauer og kan rette sig mod hhv. en-keltelever, klassen som helhed eller læreren (i form af vejledning). Derudover kan AKT-indsatsen finde sted i forskellige faser og således være forebyggende, foregribende eller indgribende. Nogle AKT-indsatser kan desuden være flerstrengede og bestå af flere typer af indsatser (fx både rette sig mod enkeltelever og give vejledning til læreren).

Forskellige metoder og modeller

Ligesom målgruppen og niveauet for AKT-indsatserne er forskellige fra skole til skole og fra klasse til klasse, varierer aktiviteterne og metoderne der anvendes i AKT-arbejdet også. Nogle skoler/klasser arbejder i disse år med bestemte metoder og modeller, såsom LP-modellen, PALS, KASA, m.fl.

LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er en analysemetode der har til formål at give lærere en forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring, herunder de faktorer som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder ikke principper der beskriver hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i undervisningen, men sigter derimod på at rette de pædagogiske tiltag mod omgivelserne, fordi en ændring i omgivelserne kan ændre elevens adfærd og arbejdsindsats. LP-modellen vil typisk omfatte hele skolen.

Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) er en udviklingsmodel der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og faglige kompetencer. PALS-programmet bygger på belønning af god adfærd og registrering ved overtrædelse af forventninger. Programmet kan betragtes som en forebyggende og foregribende indsats hvor der i programmets sidste fase tilknyttes en indgribende indsats for de alvorligst belastede grupper.

KASA står for Klasseledelse, Anerkendelse, Sammenhæng og Arbejdsmiljø og er et skoleudviklingsprojekt der har til formål at styrke lærernes kompetencer ift. klasseledelse. KASA-modellen gennemføres fx af hele skolen, årgangsteam eller klasseteam. 

Fælles for disse metoder og modeller er at de fra forskellige vinkler – fx ved eksplicit at arbejde med lærerens kompetencer ift. klasseledelse og relationskompetence og/eller at arbejde med elevernes sociale kompetencer og adfærd – arbejder hen imod at sikre mere ro i klassen, bedre social trivsel og i sidste ende at reducere behovet for specialundervisning og inkludere flere elever i normalundervisningen.

Forskellige teoretiske forståelser og paradigmer

AKT-indsatserne på skolerne er desuden præget af de forskellige teoretiske forståelser og paradigmer der eksisterer inden for specialpædagogikken (se fx Udfordringer i specialpædagogikken, Nordahl 2009) . Det første paradigme er det kategoriske perspektiv. Her anskues eleven som bærer af vanskeligheden. Forståelsen er at eleven har nogle vanskeligheder der hindrer hans eller hendes udbytte af den almindelige undervisning, fagligt eller socialt. Opgaven er derfor at kompensere for, reducere eller helt fjerne elevens vanskelligheder. Det handler således om at identificere elevens vanskeligheder og derefter kompensere for dem, fx med specialpædagogisk bistand (Nordahl 2009).

Det andet paradigme er det relationelle perspektiv. Dette paradigme lægger vægt på at individuelle problemer har deres årsag i samfundets strukturer og de relationer folk indgår i. I forhold til folkeskolen vil man inden for dette paradigme se elevens problemer i skolen som et udtryk for de organisatoriske forhold i skolen og de relationer eleven er en del af. Det er dermed i organiseringen og i relationerne at årsagen til vanskelighederne skal findes – problemerne er ikke iboende de enkelte elever. Opgaven her vil derfor være at justere de organisatoriske rammer og de relationelle forhold så de fungerer mere optimalt for eleverne (Nordahl 2009).

Anskuer man AKT-indsatsen ud fra det første paradigme, ses AKT-indsatsen som en indsats der er centreret om støtte til den enkelte elev, mens man med udgangspunkt i det andet paradigme har fokus på de relationer der er i klassen og mellem eleverne og lærerne. I realiteten sameksisterer perspektiverne på de fleste skoler, men balancen mellem de to perspektiver kan være forskellig.

Afhængigt af ovenstående faktorer, fx hvilke forskellige teoretiske og metodiske perspektiver der arbejdes ud fra, og hvordan målgruppen defineres, indtager AKT-indsatserne forskellige former.

Forstudiets formål

EVA gennemfører i perioden januar til august et forstudie der har til formål at udvikle et solidt grundlag for en større landsdækkende undersøgelse af AKT-indsatsen i de danske skoler. Forstudiet vil bygge på en undersøgelse af eksisterende litteratur, forskning og data samt på fokusgruppeinterview med udvalgte AKT-vejledere og AKT-lærere.

Forstudiet vil besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad er billedet for skolernes brug af AKT (på baggrund af EVA’s undersøgelse om særlige ressourcepersoner) 

• Hvor stor en andel af skolerne har ansat AKT-vejledere og/eller AKT-lærere?
• Hvor mange AKT-vejledere/lærere har skolerne ansat, og hvor mange timer bruger de på AKT?
• Hvilken rolle har AKT-lærerne og AKT-vejlederne, og hvilken karakter har de forløb som AKT-lærerne og AKT-vejlederne gennemfører?

2. Hvilke typer aktiviteter anvendes i AKT-arbejdet (på baggrund af eksisterende litte-ratur og fokusgruppeinterview)

• Hvordan defineres hovedopgaven for AKT-indsatsen?
• Hvilke forskellige typer af aktiviteter består indsatserne af, og hvordan vægtes de ift. om de er forebyggende, foregribende eller indgribende?
• Hvordan er AKT-indsatsen og de forskellige typer af aktiviteter tilpasset speci-fikke målgrupper, fx udadreagerende elever, stille elever, elever i krise etc.?

3. Hvilke teoretiske forståelser og modeller anvendes i AKT-arbejdet (på baggrund af eksisterende litteratur og fokusgruppeinterview)

• Hvilke teoretiske forståelser og/eller modeller inspirerer og anvendes i skolernes AKT-arbejde (kategorisk/relationelt, LP-model, PALS, KASA, mm.)?

På baggrund af de eksisterende teoretiske forståelser og modeller fremsætter forstudiet en række hypoteser om hvilke typer af AKT-indsatser der har en positiv virkning ift. løsning af forskellige AKT-problemstillinger.

Metode

Med henblik på at belyse ovenstående spørgsmål vil forstudiet tage udgangspunkt i føl-gende:

• Undersøgelse af eksisterende litteratur, forskning og data
• Fokusgruppeinterview med udvalgte AKT-vejledere og AKT-lærere.

Undersøgelse af eksisterende litteratur, forskning og data

Formålet med undersøgelsen af eksisterende litteratur, forskning og data er:

• at få overblik over forståelser af og tilgange til AKT-begrebet
• at sammenfatte resultater fra andre undersøgelser af AKT-indsatsen.

Vi vil inddrage tilgængelig dansk litteratur som kan belyse AKT-arbejdet og dermed bidrage til en forståelse af forskellige typer af AKT-indsatser. Derudover vil vi inddrage international litteratur som bl.a. bruges til inspiration i en dansk sammenhæng.

EVA råder desuden selv over data om skolernes organisering af AKT-indsatsen. I august 2009 gennemførte EVA en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge folke-skolernes brug af særlige ressourcepersoner, herunder AKT-vejledere og -lærere. Data fra denne spørgeskemaundersøgelse vil blive inddraget i forstudiet med henblik på at belyse hvordan skolerne anvender AKT-vejledere og -lærere, samt hvilke opgaver de varetager.

Interview med udvalgte AKT-vejledere og AKT-lærere

For at kvalificere og operationalisere resultaterne af forstudiet, herunder opnå en større viden om de forskellige AKT-indsatser der gøres brug af på skolerne, gennemfører vi fire fokusgruppeinterview med udvalgte AKT-vejledere og AKT-lærere fra forskellige skoler og kommuner. Formålet med at gennemføre interview med AKT-ressourcepersoner er at få viden om og overblik over hvordan arbejdet med AKT organiseres på forskellige skoler, hvilke typer aktiviteter der anvendes i AKT-arbejdet og hvilke teoretiske forståelser der ligger til grund for AKT-arbejdet. Deltagerne i interviewene udvælges på baggrund af at deres erfaringer med AKT-området. Et udvælgelseskriterium kan også være om kommunen eller skolen har AKT som et særligt indsatsområde.

Afrapportering

Resultaterne af forstudiet vil blive afrapporteret i et notat der vil blive offentliggjort på EVA’s hjemmeside i august 2010.