Effekter af gymnasiereformen

To årgange der er dimitteret i henholdsvis 2008 og 2009, har nu gennemført deres gymnasieuddannelse efter at reformen trådte i kraft i 2005. EVA undersøger om reformen har haft en effekt i forhold til dimittendernes studievalg efter gymnasiet og deres frafald fra studiet.

Er der forskelle på studievalg blandt gymnasieårgangene før og efter gymnasiereformen? EVA undersøger i 2011-2014 om reformen samlet set har haft indflydelse på dimittendernes studiemønstre i forhold til: 

  • Hvilke videregående uddannelsesområder dimittenderne efterspørger
  • Sammenhængen mellem de formelle fagkompetencer og valget af videregående uddannelse
  • Betydningen af dimittendernes socioøkonomiske baggrund for valg af og frafald fra studiet
  • Længden af dimittendernes uddannelsespause inden de begynder på en videregående uddannelse
  • Frafaldet fra videregående uddannelser.

Nyskabelser i reformen

Der er overordnet tre punkter i reformen som kan tænkes at påvirke dimittendernes studiemønstre: indførelse af studieretningsgymnasiet, nye arbejds- og prøveformer og styrkelse af det naturvidenskabelige område særligt på stx.

To dele i undersøgelsen

Første del af undersøgelsen gennemføres i første halvår af 2012. Her ser vi bl.a. på hvor stor en andel der vælger at starte på en videregående uddannelse direkte eller et år efter gymnasiet, og hvilke videregående uddannelser der vælges.

I første halvår i 2014 er det muligt at få et mere dækkende billede af reformens effekter, og her ser vi på spørgsmålene fra 2012 igen, og vi kan da også undersøge studievalg for dimittender med op til tre års uddannelsespause og undersøge frafald.

Offentliggørelse

Den samlede undersøgelse løber fra 2011-2014.

Arkiveret under
Projektleder
Mikkel Bergqvist
Metodekonsulent
Tlf. + 45 35 25 47 32
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion