Projektbeskrivelse

Baggrunden for evalueringen

Der har de seneste år været et politisk og forskningsmæssigt fokus på læreruddannelsen og på hvordan nye lærere integreres i folkeskolen. Det bunder især i problemer med rekruttering til læreruddannelsen og frafald på læreruddannelsen og i lærerfaget og dermed en stigende mangel på lærere. Fx arbejder 15 % af de nyuddannede lærere ikke i folkeskolen et år efter endt uddannelse (Skolerådets beretning, 2009, s. 158.).

Flere undersøgelser peger på at det er vanskeligt for de nyuddannede lærere at omsætte deres viden fra læreruddannelsen til den praktiske virkelighed på skolen, og at mange kun ser en svag sammenhæng mellem deres uddannelse og de krav og forventninger der ligger i læreropgaven. Der er med andre ord lang vej fra undervisningslokalet på seminariet til de konkrete undervisningssituationer i klasselokalet. Forskningen viser bl.a. at der er store forskelle mellem læreruddannelsens idealer om pædagogisk praksis og de udfordringer der
møder den nyuddannede i kontakten med eleverne. Ifølge undersøgelsen Ny lærer (Fregerslev og Jørgensen, 2000) er de problemstillinger som de nye lærere typisk er mest optaget af i deres første tid i skolen, følgende:

• Mødet med eleverne og de sociale udfordringer der ligger i dette møde, fx læreren som opdrager og omsorgsperson.
• Det metodiske håndelag forstået som metodisk og erfaringsbaseret viden om hvordan undervisningen gribes an. Hvordan tilgodeser man fx elevernes forskellige faglige niveauer, hvordan motiverer man eleverne, og hvordan når man de mål der er sat for undervisningen?
• Faget og de fagdidaktiske udfordringer som kommer til udtryk ved at lærerne er stærkt fagligt engagerede, men samtidig mangler erfaringsbaseret viden om hvad der virker hvordan i undervisningen.
  

Generelt er det de samme problemstillinger lærerne er optaget af den første tid i faget som et par år senere. Det der adskiller den nye lærer fra de mere erfarne, er bl.a. at den erfarne lærer tør stole mere på sin faglige autoritet og sine fagdidaktiske ambitioner, og at læreren tør tage sin plads og sætte sin lærerpersonlighed i spil. Desuden har den erfarne lærer i højere grad fundet måder at tackle problemstillinger og udfordringer på, fx ved at involvere og sparre med kolleger i konfliktsituationer.

Det er kendetegnende for netop de pædagogiske professionsuddannelser at læreren mellem endt uddannelse og en udviklet pædagogisk professionalisme via sin praksis skal lære at tage ledelse over klasserummet og indtage sin plads som lærer, både i forhold til de faglige udfordringer og i forhold til elever, forældre, ledelse og kolleger. Denne praksislæringsproces indbefatter samtidig en personlig udvikling hvor den nyuddannede udvikler en professionel identitet og en faglig sikkerhed. Disse processer beskrives som ”en stiltiende videreformidling af viden”, og læringen på dette niveau foregår ofte som en uformel eller tilfældig proces (Professionslæring i praksis, Bayer og Brinkkjær, 2003).

Flere undersøgelser viser at lærernes mulighed for faglige diskussioner og sparring er vigtig for lærernes oplevelse af de første år på skolen, ligesom indplacering og status i organisationen også har en betydning for lærernes trivsel (Bayer og Brinkkjær, 2003, og Fregerslev og Jørgensen, 2000). Meget peger altså på at de organisatoriske rammer omkring lærerne i de første år på skolen har afgørende betydning for hvordan lærerne tackler de konkrete pædagogiske og faglige udfordringer. Konkret drejer det sig fx om hvilke fora skolen har for at dele viden og erfaringer om den pædagogiske praksis, og hvad kolleger, skole og kommune gør for at støtte de nyuddannede lærere i de første år i skolen.

Formålet med evalueringen

På denne baggrund vil EVA sætte en evaluering i gang af de nye læreres udfordringer i
mødet med praksis. Evalueringen vil have særligt fokus på hvordan skoler og kommuner
møder disse udfordringer, og på hvordan de arbejder med at integrere nye lærere i skolen.

Evalueringen vil besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke dele af lærergerningen føler nye lærere sig ikke hensigtsmæssigt rustet til, og
  hvordan håndterer de disse udfordringer? Herunder: Hvor kan de opsøge viden om og inspiration til at håndtere svære situationer?
• Hvordan organiserer skoler og kommuner arbejdet med at integrere nye lærere i skolen? Herunder: Hvordan støtter kolleger, skoleledere og kommuner de nyuddannede lærere? Sker det fx gennem føl- og mentorordninger, etablering af praksisfællesskaber eller løbende samtaler?
• Hvordan er sammenhængen mellem kommunernes og skolernes arbejde med at integrere de nye lærere?
• Hvilke faktorer er afgørende for at skabe en god start i faget for de nye lærere? Herunder: Hvornår vurderer kommuner og skoler at arbejdet med at integrere de nye lærere lykkes bedst?

I evalueringen vil vi fremhæve eksempler på god praksis i forhold til at skabe en god start for de nye lærere og på den måde give skoler og kommuner inspiration til det fremtidige arbejde med at integrere nye lærere i skolen.

Evalueringens design og metode

Evalueringen vil indeholde følgende elementer:

• Deskresearch
• Referencegruppe med nye lærere
• National spørgeskemaundersøgelse blandt nye lærere
• National spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
• Caseundersøgelse på seks skoler
• Fokusgruppeinterview med frafaldne lærere.

Deskresearch

Evalueringen indledes med en deskresearch der har til formål at indkredse centrale dilemmaer og problemstillinger ved emnet. I deskresearchen vil vi tage udgangspunkt i tidligere gennemførte undersøgelser og øvrig litteratur om de nye læreres møde med praksis og foretage en søgning på evt. kommunale eller lokale indsatser for at integrere de nye lærere.

Referencegruppe med nye lærere

Ved evalueringens start nedsætter vi en referencegruppe bestående af 8-10 lærere med et halvt år til to års anciennitet som lærere i folkeskolen. Gruppen vil løbende gennem en periode på et år samles for at drøfte relevante temaer og problemstillinger der knytter an til det at være ny lærer. Referencegruppen vil have et eksplorativt sigte og tilknyttes projektet med et todelt formål. For det første giver et fast panel af lærere projektgruppen mulighed for at følge de erfaringer og erkendelser gruppen opnår undervejs i deres første år som lærere. Denne viden anvendes som inspiration og input til projektets aktiviteter, fx som input til projektgruppens udarbejdelse af spørgeskemaer og spørgeguider til interview. For det andet vil referencegruppen fungere som et netværk for de involverede lærere og give dem mulighed for at beskrive og bearbejde deres erfaringer som lærere i samarbejde med andre.

Endelig er det målet at referencegruppens drøftelser skal bidrage til en formulering af de faktorer der har størst betydning for at de nye lærere integreres i skolen og i lærerrollen. Faktorerne skal kvalificeres i et skolepraktisk perspektiv via data fra caseundersøgelsen og de nationale spørgeskemaundersøgelser (se nedenfor). Dermed skærpes og perspektiveres de udvalgte faktorer. Målet med formuleringen af faktorer er at de kan anvendes til inspiration for nye lærere og for skoler og kommuner.

Møderne med referencegruppen vil være en kombination af oplæg formuleret af projektgruppen og et åbent forum hvor deltagerne har mulighed for at sætte bestemte problemstillinger der optager de nye lærere, på dagsordenen. Referencegruppens deltagere vil løbende i projektforløbet skrive logbog. Logbøgerne anvendes som et redskab til at fastholde og udvikle bevidstheden om lærerprocesser, både for den enkelte deltagende lærer og som afsæt for diskussioner i gruppen. Lærernes logbogsfortællinger danner dermed baggrund for gruppens drøftelser af de centrale udfordringer og problematikker man som ny lærer står over for. Logbogsbeskrivelserne vil indgå som supplement til det øvrige datamateriale og kan fx anvendes til at nuancere det.

Deltagerne til referencegruppen rekrutteres efter følgende kriterier: køn, spredning i anciennitet, spredning på uddannelsesinstitutioner og spredning i undervisningserfaring i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

National spørgeskemaundersøgelse blandt nye lærere

Vi gennemfører en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse der skal give viden om de nye læreres oplevelse af at begynde som lærere i folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres blandt nye lærere med mellem et og tre års anciennitet. Den afdækker dels hvordan lærerne vurderer de taktikker og inspirationskilder de har haft til rådighed ved opstarten som lærer, dels hvilke former for støtte de nyuddannede lærere har fået fra bl.a. kolleger, skoleledelse og forvaltning. I kombination med spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere (se nedenfor) kan undersøgelsen samtidig give et billede af hvad de tiltag der gennemføres på skolerne og i kommunerne betyder for de nye læreres integration på skolen
og i lærerfaget.

Spørgeskemaundersøgelsen vil bl.a. fokusere på følgende spørgsmål:

• Hvilke centrale udfordringer har lærerne mødt i de første år på skolen?
• Hvordan har lærerne tacklet disse udfordringer?
• Hvordan har andre aktører på og uden for skolen bidraget til tacklingen af disse udfordringer?

• Er der evt. udfordringer som ikke imødekommes af hverken læreren selv eller af tiltag på skolen eller i kommunen?

National spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere

Vi gennemfører desuden en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Formålet med denne undersøgelse er at belyse hvordan skolerne arbejder med at integrere de nye lærere på skolen, hvordan dette arbejde er organiseret på skolerne samt hvilke erfaringer man på skolerne har gjort sig med arbejdet. Undersøgelsen afdækker samtidig skolelederens rolle i forhold til at sætte rammerne for arbejdet med at integrere de nye lærere på skolen og i faget. I kombination med spørgeskemaundersøgelsen blandt nye lærere kan undersøgelsen desuden give et billede af eventuelle sammenhænge imellem tiltag og organisering på skolerne og de nye læreres integration på skolerne og i lærerfaget.

Spørgeskemaundersøgelsen vil bl.a. fokusere på følgende spørgsmål:

• Hvilke udfordringer peger skolelederne på at henholdsvis skolen og de nye lærere
  står over for i mødet mellem skolen og den nyuddannede?
• Hvilke initiativer har skolerne iværksat for at integrere de nye lærere?
• Hvordan er samarbejdsstrukturerne på skolen, og hvilken betydning har de for integrationen af lærerne?
• Hvilken rolle spiller skoleledelsen i forhold til arbejdet med at integrere lærerne på
  skolen og i lærerfaget.
• Hvordan vurderer skoleledelsen sammenhængen mellem evt. kommunale initiativer
  og skolens arbejde med området? Herunder hvilken rolle spiller skoleledelsen i forhold til at formidle kommunale tiltag for integrationen af de nye lærere?
  

Caseundersøgelse på seks skoler

Vi gennemfører også en caseundersøgelse på seks skoler med det formål at nuancere spørgeskemaundersøgelsernes resultater og få indblik i skolernes og kommunernes konkrete praksis. Caseundersøgelsen vil fokusere på hvordan kommuner og skoler i praksis arbejder med at integrere de nye lærere i skolen. Centrale spørgsmål vil være hvilke initiativer kommunen og skolen har sat i gang for at støtte de nye lærere, og hvilken betydning initiativerne har for lærerne og for skolen. Caseundersøgelsen vil desuden bidrage med viden om skolers og kommuners konkrete praksis der kan inspirere andre skoler og kommuner i deres arbejde med at skabe gode rammer for nyuddannede lærere.

Caseundersøgelsen indbefatter besøg i seks kommuner. Kommunerne og/eller skolerne vil være kendetegnet ved at de har dannet initiativer der kan støtte nye lærere i deres arbejde, fx ved at etablere føl- og mentorordninger eller fora for videndeling. Desuden sikres en spredning i skolestørrelse blandt de deltagende skoler.

Vi gennemfører interview med skoleledere, nye og erfarne lærere og kommunale repræsentanter.

Interview med skoleledere

Gennem interview med skoleledere undersøger vi hvordan skolen griber arbejdet med at integrere de nye lærere an. Hvordan organiserer skolen dette arbejde, og hvilke strategier benytter skolen sig af ved fx fagfordeling og MUS-samtaler? Vi undersøger også hvilken rolle ledelsen spiller, og hvordan skolen evt. samarbejder med kommunen om at skabe gode rammer for de nye lærere. Endelig sætter vi fokus på hvornår skolelederne oplever at arbejdet med at integrere de nye lærere lykkes bedst.

Interview med erfarne lærere

Gennem interview med lærere undersøger vi hvordan lærere på de seks skoler oplever deres rolle i forhold til at integrere de nye lærere i skolelivet, herunder lærernes vurdering af hvordan skolens kultur for sparring og videndeling støtter de nye lærere. Interviewene sætter desuden fokus på lærernes egne vurderinger af hvad der kendetegner god praksis for arbejdet med at støtte de nye lærere i mødet med skolens virkelighed.

Interview med nye lærere

Gennem interview med nye lærere undersøger vi hvordan lærerne oplever deres første tid på skolen. Centrale spørgsmål vil være hvilke udfordringer de nye lærere oplever at stå over for, og hvordan de tackler dem. Hvem kan de fx henvende sig til, og hvordan oplever de skolens og kommunens eventuelle initiativer til at støtte de nye lærere?

Interview med kommunale repræsentanter

Gennem interview med kommunale repræsentanter undersøger vi hvordan kommunerne arbejder med og prioriterer indsatser og aktiviteter målrettet de nye lærere. Desuden undersøger vi hvilken sammenhæng der er mellem skolens og kommunens arbejde med at støtte de nye lærere.

Fokusgruppeinterview med frafaldne lærere

For at belyse lærerens udfordringer og tacklingen af dem fra flere forskellige vinkler gennemfører vi et fokusgruppeinterview med tidligere lærere som efter kort tid i faget har forladt lærergerningen. De frafaldne lærere forventes at have gjort sig refleksioner over hvorfor de forlod faget, og fokus for interviewet vil være hvad de mener de selv eller andre kunne have gjort for at de var faldet bedre til i lærerfaget.

Formidling af evalueringens resultater

På baggrund af evalueringen udarbejder vi en rapport der indeholder evalueringens analyser og konklusioner. Desuden udarbejder vi en pjece målrettet skolerne med inspiration og opmærksomhedspunkter for arbejdet med at integrere de nye lærere i skolens praksis.