Projektbeskrivelse
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører for Skolestyrelsen en evaluering af forsøg med erhvervsklasser. Forsøg med erhvervsklasser er et af fem indsatsområder under projekt Skoleudvikling. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af det tilbud EVA har
afgivet til Skolestyrelsen. Projektbeskrivelsen rummer baggrund, formål, design, produkt, organisering og tidsplan for evalueringen.
Formålet med indsatsområdet som skal evalueres, er at bidrage til oprettelse af
flere erhvervsklasser og udvikling af alternative undervisningstilbud til bogligt
svage og praktisk orienterede elever for derigennem at forbedre elevernes faglige
færdigheder og dermed deres muligheder for at gennemføre en (praktisk)
ungdomsuddannelse.
Forsøgsarbejdet gennemføres i perioden 2009 – 2011 på forskellige folkeskoler.
Der er planlagt to ansøgningsrunder, hvor kommuner på vegne af skoler kan søge om tilskud til forsøgsarbejde til hhv. skoleåret 2009/10 og 2010/11. I skoleåret 2009/2010 er der igangsat 19 forsøg og i skoleåret 2010/2011 vil der blive igangsat 17 forsøg med erhvervsklasser, hvoraf 3 forsøg er forlænget fra første runde. I alt evalueres 33 forsøg.
Oprettelse af erhvervsklasser på 8.-10. klassetrin sker på folkeskoler, 10.
klassecentre og ungdomsskoler - evt. i samarbejde med erhvervsskoler – med henblik på at udvikle nyskabende undervisningsforløb.
- Forsøgene kan have fokus på:
Undervisningstilbud, der kombinerer praktisk og teoretisk undervisning, eventuelt i
forbindelse med en reduceret fagrække. Endvidere undervisningstilbud med samspil
mellem fag, praktiske forløb og eventuelt fritidstilbud. - Samarbejdsaftaler med ungdomsskoler, erhvervsskoler, erhvervsliv og/eller lokale
virksomheder, fx introduktionskurser til de praktiske ungdomsuddannelser, brobygning hertil i 9. klasse, mentorordning mv.
Formål med evalueringen
Formålet med at evaluere det samlede forsøgsarbejde er at vurdere udbyttet af forsøgene i forhold til, hvordan forskellige erhvervsklasser og alternative undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienterede elever kan tilrettelægges, så undervisningen forbedrer de fagligt set svageste elevers færdigheder og giver de nødvendige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Desuden skal evalueringen vurdere, hvilken betydning forsøgenes organisering og
implementering i kommunerne/skolerne har for udbyttet af forsøgene. Resultaterne
af evalueringen skal anvendes som inspiration til andre kommuner/skoler til at igangsætte lignende initiativer.
Evalueringsdesign
Evalueringen rummer følgende elementer:
- Desk research af forsøg med erhvervsklasser
- Spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på alle skoler der deltager i forsøg
med erhvervsklasser - Casestudie af seks skoler der deltager i forsøg med erhvervsklasser
- Spørgeskemaundersøgelse blandt elever der deltager i forsøg med erhvervsklasser
- Forløbsanalyse af elever fra første forsøgsrunde.
Desk research
EVA indsamler i en desk research viden om de forskellige forsøg. Relevante nøgletal om
økonomien for erhvervsklasseordningerne på de skoler der indgår i casestudiet indhentes fra skolerne og/eller kommunerne og inddrages i en vurdering af økonomien for de udvalgte forsøg. Nøgletallene danner baggrund for en del af de kvalitative gruppeinterviews med skoleledelser og repræsentanter for den kommunale forvaltning.
Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
Den indhentede viden fra desk research bruges til at udarbejde et spørgeskema der udsendes til skolelederne på alle skoler der deltager i forsøget. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere bruges primært til at kortlægge hvordan forsøgene organiseres og implementeres. Kortlægningen bruges blandt andet til at opdele forsøgene i typer af forsøg hvor ligheder og forskelle mellem forsøgene tydeliggøres. I spørgeskemaundersøgelsen spørges derudover til:
- erfaringer med og vurderinger af forskellige erhvervsklasseordninger, herunder deres struktur og økonomi. Med struktur forstås blandt andet hvilke lærere der underviser i erhvervsklasserne, og hvor erhvervsklasserne er placeret, fx om erhvervsklassen udbydes på en folkeskole, en ungdomsskole eller et 10.-klasse-center.
- hvordan skolen og kommunen har organiseret erhvervsklasserne i forhold til ansvarsfordeling og økonomi.
- hvordan de forskellige erhvervsklasseordninger er blevet besluttet, herunder om
idéen til erhvervsklasseordningen er et skoleinitiativ eller et kommunalt initiativ, - hvordan forsøgene er blevet forankret i kommunen og på skolerne, og hvilke indsatser der har været iværksat på den enkelte skole eller i kommunen for at forankre erhvervsklasseordningen.
- indholdet i undervisningen, herunder omfanget og karakteren af de praktiske forløb,
hvilke fag erhvervsklasserne udbyder, og i hvilket omfang de er reduceret. - hvem erhvervsklasserne samarbejder med, både ungdomsuddannelser og virksomheder, og i hvilket omfang der er tilbud om brobygningsforløb, mentorordninger mv.
Derudover har undersøgelsen sammen med desk researchen til formål at danne grundlag for udvælgelsen af caseskoler.
Casestudie på seks skoler
EVA udvælger seks caseskoler til casestudier, og der gennemføres ét besøg pr. caseskole. Casestudiet har til formål at give en dybdegående forståelse af hvordan forskellige typer af forsøg er organiseret og implementeret, og hvordan disse forsøgstyper har betydning for eleverne. Desuden kan casestudiet understøtte fortolkningen af de sammenhænge som identificeres i den kvantitative analyse, så det er muligt at forklare sammenhængene og opstille mulige årsager til dem.
Der gennemføres to besøg i første forsøgsrunde og fire besøg i anden forsøgsrunde. Besøgene fordeles, så det sikres at EVA har mulighed for at inddrage forskellige forsøgstyper i casestudiet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere opdeles skolerne i typer af forsøg med erhvervsklasser. Denne opdeling danner grundlag for udvælgelsen af caseskolerne så EVA sikrer en repræsentation af forskellige typer af erhvervsklasser i casestudiet.
Casene udvælges desuden så der sikres geografisk spredning blandt dem. De seks cases fordeler sig så der vælges mindst én case i hver af landets fem regioner. Denne metode vil sikre at casene ikke samles i bestemte kommuner eller regioner af landet. Besøg på caseskolerne placeres i slutningen af eller efter forsøgsperioden i begge forsøgsrunder så det er muligt at vurdere hele forsøgsforløbet samt få en vurdering af den oplevede effekt af forsøget.
Under alle seks besøg gennemføres gruppeinterviews med følgende informantgrupper:
- Skoleledelsen og repræsentanter for kommunens forvaltning der er relevante for
forsøget. Repræsentanterne kan fx være skolechefen, kontaktpersonen for forsøget
og udviklingskonsulenter. - Lærere der underviser i en erhvervsklasse
- Elever fra erhvervsklasser i anden forsøgsrunde.
Derudover gennemføres telefoninterviews med centrale personer fra ungdomsuddannelser og samarbejdspartnere. Konkret vil EVA tage telefonisk kontakt til gennemførelsesvejlederne på de ungdomsuddannelser, især erhvervsskoler, og til de samarbejdspartnere som de enkelte skoler der indgår i casestudiet vurderer, har relevans for deres erhvervsklasseordning. Med samarbejdspartnere forstås blandt andet de virksomheder som erhvervsklasserne samarbejder med om virksomheds- og praktikforløb.
Spørgeskemaundersøgelse blandt elever der deltager i forsøg med erhvervsklasser
Sideløbende med casestudiet gennemføres i 2. forsøgsrunde en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever der på det aktuelle tidspunkt deltager i forsøgene. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne er central i forhold til at give et billede af forsøgets betydning for elevernes faglige udbytte og sociale og personlige udvikling.
Spørgeskemaundersøgelsen skal belyse elevernes vurderinger af:
- i hvilken grad erhvervsklassen har bidraget til et fagligt udbytte. I deres vurdering
af faglig udvikling skal eleverne derfor forholde sig til deres faglige niveau før de
startede i erhvervsklassen, og efter at de har været i erhvervsklassen i ca. et år. - hvad der især har haft betydning for et evt. fagligt udbytte af undervisningen, fx
om de vurderer at et evt. udbytte især skyldes kombinationen af praktiske forløb
eller forsøgets tilknyttede lærere, eller at klassen alene består af den særlige målgruppe som erhvervsklasseforsøgene retter sig mod. - erhvervsklassernes betydning for deres trivsel og engagement i deres skolegang i
form af social og personlig udvikling. I deres vurdering skal eleverne forholde sig til
deres trivsel og engagement før de startede i erhvervsklassen, og efter at de har
været i erhvervsklassen i ca. et år. Dermed vil det fremgå om eleverne oplever at
deres trivsel og engagement er øget. - hvad der har haft betydning for deres evt. øgede trivsel og engagement, fx om de
vurderer at det især skyldes kombinationen af praktiske forløb eller forsøgets tilknyttede lærere, eller at klassen alene består af den særlige målgruppe som erhvervsklasseforsøgene retter sig mod.
EVA sammenkobler i det omfang det er muligt data fra spørgeskemaundersøgelserne
blandt skoleledere og blandt elever for at undersøge om der er en sammenhæng mellem organiseringen/forsøgstypen og elevernes oplevede effekt af forsøget.
Forløbsundersøgelse
Endelig gennemfører EVA en forløbsanalyse af de elever der deltager i første forsøgsrunde, og som går på 9. eller 10. klassetrin. Forløbsanalysen skal være med til at belyse elevernes overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse. Det undersøges hvor stor en andel af eleverne der påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og hvor stor en andel af disse der fastholdes på ungdomsuddannelsen.
EVA vil sammenligne disse resultater med en sammenlignelig elevgruppe (samme afgangseksamen, etnicitet, familiebaggrund mv.) som har gået i en almindelig klasse. Sammenligningen kan give EVA et kvalificeret grundlag til at vurdere om forsøget har haft den ønskede effekt i form af øget optag og øget fastholdelse på ungdomsuddannelserne.
Produkter
EVA udarbejder en rapport med evalueringens resultater, der skal bidrage til en formidling af viden om og erfaring med erhvervsklasser. Den endelige rapport skrives til og anvendes af Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder. Den endelige rapport bliver 50-100 sider.
Desuden udarbejder EVA et inspirationshæfte, det vil sige et kort læsevenligt hæfte, som tager afsæt i evalueringens resultater. Inspirationshæftet er et inspirationsmateriale med konkrete råd og forslag til kommuner og skoler, der ønsker at gennemføre lignende forsøg med erhvervsklasser. Inspirationshæftet vil således formidle de gode (og dårlige) erfaringer med erhvervsklasser i en form, der gør det muligt for andre skoler og kommuner at anvende erfaringerne umiddelbart i deres udviklingsarbejde. Inspirationshæftets længde er 12-16 sider.
