Københavns Kommunes Ungdomsskoles almenundervisning

Dækker ungdomsskolens tilbud behovene hos den 13-18-årige målgruppe? Hvordan kan ungdomsskolen bedst rekruttere elever? Og hvad får eleverne ud af ungdomsskolens almenundervisning? Det er nogle af spørgsmålene i en evaluering af Københavns Kommunes Ungdomssskoles almenundervisning som EVA gennemfører i foråret 2010.

Københavns Kommunes Ungdomsskole tilbyder undervisning inden for både boglige og kreative fag samt fritidsfag. Målgruppen er de 13-18-årige. Ungdomsskolen har tidligere gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt almenundervisningens brugere som viste en høj tilfredshed med undervisningen. Ungdomsskolen ønsker at sikre sig at deres almenundervisningstilbud udvikler sig i takt med målgruppens behov og ønsker og har derfor bedt EVA gennemføre en undersøgelse af i hvor høj grad undervisningstilbuddene i dag stemmer overens med disse. Evalueringen vil altså både inddrage elever der benytter sig af ungdomsskolens tilbud, og elever der ikke gør.

    

Projektleder
Kristine Cecilie Zacho Pedersen
Evalueringskonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 99
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion