"Mindre specialundervisning" i Lolland Kommune
Lolland Kommune arbejder i et projekt under overskriften "Mindre specialundervisning" på at nedbringe antallet af elever der får vidtgående specialundervisning. I skoleåret 2010/11 vil kommunen gerne have at 20 % færre elever modtager vidtgående - eller segregerede - specialundervisning i forhold til i 2008. På den længere bane vil kommunenen gerne knække kurven for vidtgående specialundervisning.
For at nå sit mål har Lolland lavet en ny specialundervisningsstruktur i kommunen og en helt ny måde at organisere specialundervisningen på. Det betyder i praksis blandt andet at kommunene har skabt netværk mellem alle beslutningstagere, at skolerne selv skal visitere til til integreret specialundervisning, at skolerne skal integrere flere børn med specialundervisningsbehov i skolens hverdag.
Hvad skaber rummelighed og inklusion?
Formålet med EVA's evaluering er at finde ud af hvad der faciliterer rummelighed og inklusion i folkeskolen, og hvilke udfordringer der er forbundet med dem. Evalueringen, som EVA er blevet bedt om at gennemføre af Lollands Kommune, skal afdække om projekt "Mindre specialundervisning" har givet lærere, specialundervisningskoordinatorere og ledere i kommunen bedre muligheder for at handle, og om skolen er blevet mere rummelig og inkluderende.
Evalueringen skal svare på en række spørgsmål, blandt andet: Hvilken betydning har kommunens nye organisering af integreret specialundervisning for deres handlekompetencer til at imødekomme elevernes behov, hvordan har den nye organisering påvirket skolernes motivation for at inkludere elever med særlige behov, og hvordan trives eleverne i de integrererede specialtilbud?
Virkningsevaluering
EVA's evaluering henter inspiration fra virkningsevalueringen som kan beskrive "hvad der der virker, for hvem i hvilken kontekst". I virkningsevalueringen formulerer man sine forestillinger om hvordan man forventer at en indsats fører til bestemte ændringer. Forventningerne formuleres i en "programteori", og evalueringen kaster lys over om forventningerne er blevet realiseret, eller hvilke antagelser der skal justeres eller forkastes. Evalueringen kan også afdække om det er antagelserne der er gode nok, men implementeringen der ikke holdt.
Læs mere om metoden og indholdet i evalueringen i projektbeskrivelsen.
Undersøgelsen er afsluttet med en rapport som er afleveret til Lolland Kommune og offentliggjort 3. december 2010.
