Projekter
< Tilbage Forside Projekter 2011 Evaluering af betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Evaluering af betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud

I 2004 begyndte de danske dagtilbud at arbejde med pædagogiske læreplaner - planer, hvor de skal sætte mål for børnenes læring og udvikling, og siden evaluere, om man når målene. Formålet er blandt andet, at man gerne vil forberede børnene bedre til skolen og udvikle de centrale kompetencer hos børn med særlige behov. EVA evaluerer i 2011, hvilken betydning de pædagogiske læreplaner har for det pædagogiske arbejde.

De pædagogiske læreplaner betød en stor forandring i forventningerne til, hvordan dagtilbud arbejder med pædagogik på. Læreplanerne har været omdiskuterede, men en række undersøgelser viser, at pædagoger og ledere mener, at planerne har været en løftestang for fagligheden i det daglige arbejde og for pædagogfagets status udadtil. Ingen undersøgelser har indtil videre afdækket mere bredt, hvordan det at pædagogerne arbejder med de pædagogiske læreplaner påvirker det pædagogiske arbejde og børnenes læring og udvikling. Det er fokus for EVA's undersøgelse.

Formålet med evalueringen

Formålet med evalueringen er:

  • at vurdere hvilken virkning arbejdet med den pædagogiske læreplan har på det pædagogiske arbejde og på børnenes kompetencer ved skolestart
  • at undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på den pædagogiske læreplans betydning for handlinger og aktiviteter i arbejdet med børn
  • at vurdere hvordan læreplanerne indgår i det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.  

Undersøgelsens relevans

Evalueringen giver ny, national viden om de pædagogiske læreplaner og deres betydning. Derudover giver den lederne i dagtilbud og de pædagogiske konsulenter i kommunerne, som til daglig arbejder med de pædagogiske læreplaner, ny viden om, hvad der understøtter arbejder med de pædagogiske læreplaner, og hvad der er barrierer for det.  

Evalueringens metode

Evalueringen er udformet som en såkaldt virkningsevaluering, som er en evaluering af, om der er sket det, som man har forudsat ved en bestemt indsats, i dette tilfælde, at de pædagogiske læreplaner højner kvaliteten af det pædagogiske arbejde til glæde for barnet.

Vi analyserer, hvilke forventninger der ligger i lovgivningen til de pædagogiske læreplaner for at kunne vurdere, om der er sket det, som var tanken med dem.

Der er tre datakilder i evalueringen:

  • Casestudier i fire kommuner
  • Landsdækkende spørgeskema til pædagogiske konsulenter
  • Landsdækkende spørgeskema til børnehaveklasseledere.

Mere info

Evalueringen offentliggøres som rapport 29. maj 2012. Du kan læse mere i projektbeskrivelsen.

Kontakt
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 30
E-mail
Helene Brochmann
Evalueringen kort fortalt - video

Video