2012
Skoleparathed: Redskab til tværfaglig dialog
EVA udvikler et redskab til at styrke dialogen mellem de faggrupper, der har ansvaret for børnene i tiden omkring skolestarten.
Evaluering af avu-reformen
Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) har bedt EVA om at evaluere den nye lov om almen voksenuddannelse (avu-loven) fra 2008 (LOV nr. 311 af 30/04/2008). Evalueringen skal bl.a. afdække, om reformen medvirker til at indfri målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse.
Evaluering af Familiekurserne i Københavns Kommune
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøger i Evaluering af Familiekurserne i Københavns Kommune, dels om familiekurserne lever op til deres formål om at fastholde elever, der har det svært, i almenundervisningen, dels hvilke faktorer i familiekurserne der især har positiv effekt.
Læreres brug af Fælles Mål
Hvordan arbejder folkeskolens lærere med de bindende, nationale trin- og slutmål for, hvad eleverne skal lære - bedre kendt som Fælles Mål? Og hvilke udfordringer oplever lærerne i arbejdet med Fælles Mål? Det er de centrale spørgsmål i en evaluering, som EVA gennemfører i 2012.
Akkrediterings betydning for institutionernes kvalitetsarbejde
Formålet med det danske akkrediteringssystem er at kontrolere uddannelsers kvalitet, men akkrediteringer kan også at bidrage til læringsprocesser internt på institutionerne og dermed føre til at kvaliteten forbedres på uddannelserne. Netop dette læringspotentiale sætter EVA fokus på i en undersøgelse i 2012-13.
Sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb
Hvordan arbejder erhvervsskoler og praktiksteder med at skabe faglig sammenhæng i erhvervsuddannelsernes hovedforløb, der består af både skolebaseret læring og praktikophold? Det ser EVA på i en evaluering i 2012-13. Evalueringen vil især have fokus på, hvordan skoler og praktiksteder omsætter de kompetencemål, som beskriver, hvad elever på de enkelte uddannelser skal lære.
Kvalificerering af evalueringen af læseforsøg i Høje Tåstrup Kommune
EVA hjælper Høje Taastrup kommune med at kvalificere evalueringen af to læseudviklingsforsøg - Reading Recovery og Læseløftet.
Evaluering af "Vi læser for livet"
Hovedbestyrelsen for Danmarks Lærerforening (DLF) har igangsat læseprojektet "Vi læser for livet", der bl.a. skal bidrage til, at lærere får større viden om faglig læsning, og at færre elever forlader folkeskolen med dårlige læsekundskaber. EVA er blevet bedt om at evaluere projektet.
Veje og omveje - studenters valg af uddannelse
Søgningen til gymnasiet er blevet markant større de senere år, mens færre starter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Samtidig vælger hver syvende student at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Evalueringen ser på de unges uddannelsesvalg og afdækker, hvad der har betydning for deres uddannelsesforløb.
Statusanalyse af kommunernes inklusionsindsats
Et nyt nationalt rådgivningsteam for inklusion skal fra 15. august støtte kommunernes omstilling til øget inklusion. Som del af det tilbydes alle kommuner en statusanalyse af deres aktuelle inklusionsarbejde. Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt EVA om at udvikle og gennemføre statusanalyserne.
Evaluering af DAP i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune har siden 2005 haft en fælles model for faglig kvalitetsudvikling og fælles didaktiske redskaber og pædagogiske dokumentationsmetoder og en særlig pædagogisk tilgang - kaldet DAP. Gladsaxe har bedt EVA om at evaluere, om DAP virker efter hensigten.
AMU for flygtninge og indvandrere
Selv om AMU-loven giver mulighed for at AMU tilrettelægges som særlige forløb for flygtninge og indvandrere, følger langt størstedelen af flygtninge og indvandrere, der benytter sig af AMU, fortsat de ordinære kurser. Og det på trods af, at meget tyder på, at disse kurser ikke fungerer optimalt for flygtninge og indvandrere. I evalueringen af AMU for flygtninge og indvandrere søger EVA svar på hvordan AMU-udbyderne kan styrke deres indsatser i forhold til flygtninge og indvandrere.
Undersøgelse af folkeskolens udfordringer og behov for viden
Hvad er folkeskolens største aktuelle udfordringer, og hvilken ny viden har skolechefer, lærere, ledere, SFO-pædagoger, forældre og elever brug for, hvis folkeskolen skal styrkes. Det undersøger EVA hen over efteråret 2012.
Evaluering af Samarbejdssekretariatets kursusaktivitet
Med over 100 afholdte kurser om året er Samarbejdssekretariatet en central udbyder af kurser for medlemmer af samarbejdsudvalg på de statslige arbejdspladser. Sekretariatet har bedt EVA om at revidere det koncept, som bruges til at evaluere kursusaktiviteterne.
Evaluering af pædagogikum
I 2009 blev der indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere på de gymnasiale uddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt EVA evaluere ordningen.
Veje til udvikling af praksis
Det kræver en løbende udvikling af læreres og pædagogers didaktiske og pædagogiske kompetencer at skabe gode muligheder for udvikling og læring blandt alle børn. Men hvordan finder denne kompetenceudvikling sted, og hvordan bliver skoler og institutioner drivkræfter i deres egen udvikling?
Specialklasser og inklusion i folkeskolen
Hvordan indgår specialklasserne i den almene undervisning på folkeskolerne? Og hvordan bliver der arbejdet med at skabe sociale og læringsmæssige fællesskaber mellem specialklasseeleverne og elever i de andre klasser? Det ser EVA på i denne undersøgelse, som vi laver på foranledning af formandskabet for Skolerådet.
Brug af ECTS-point på videregående uddannelsesinstitutioner
EVA gennemfører i 2012-13 en undersøgelse af hvordan videregående uddannelsesinstitutioner arbejder med ECTS (European Credit and Accumulation System). ECTS-point er en fælleseuropæisk måleenhed, som angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb, fag eller kursus kræver af de studerende.
Undersøgelse af grunduddannelse for voksne (GVU) og voksne i erhvervsuddannelser
EVA gennemfører i efteråret 2012 en undersøgelse af grunduddannelse for voksne (GVU) og voksne, der tager en erhvervsuddannelse.
Evaluering af 7-trins-skalaen
7-trins-skalaen blev indført som karakterskala i det danske uddannelsessystem i 2007 og fylder altså i år fem år. Nu skal brugen af 7-trins-skalaen evalueres.
Efteruddannelse for lærere og pædagoger
Pædagoger og lærere møder løbende nye faglige udfordringer i deres arbejde, som betyder, at de har behov for at videreudvikle deres kompetencer. EVA ser i 2012-13 derfor på, hvordan skoler og dagtilbud bringer efteruddannelse og kompetenceudvikling i spil i den daglige praksis. Undersøgelsen fokuserer især på, hvordan institutionerne planlægger og implementerer efteruddannelsesindsatsen.
Høje forventninger til alle elever
Forskning peger på sammenhængen mellem læreres forventninger til elever og elevers præstationer. I projektet her vil EVA afdække, hvordan man på en række udvalgte skoler konkret arbejder med høje forventninger til elever, så resten af skoleverdenen kan anvende den viden i praksis.
Evalueringsindsatsen på de frie grundskoler
Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) har bedt EVA om at undersøge, hvordan de frie grundskoler opfylder og arbejder med de krav om evaluering, som fremgår af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven).
VEU-centre og det regionale samspil
VEU-centrene skal være med til at fremme den regionale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling - men hvor gode er centrene til det ifølge centrene selv og de regionale samarbejdspartnere? Det ser denne evaluering på.
Evaluering af HF-Søfart
EVA evaluerer den særlige ungdomsuddannelse HF-Søfart - hvor god er den til at gøre uddannelse attraktiv for unge drenge, der ellers ikke er bogligt interesserede? Evalueringen gennemføres for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Handlingsplaner som styringsredskab
EVA gennemfører i 2012-13 en evaluering af, hvordan erhvervsskolernes årlige handlingsplaner for øget gennemførelse fungerer som styringsredskab.



