TEMA-sider: Det ved EVA meget om
< Tilbage Forside TEMA-sider: Det ved EVA meget om Akkreditering

Akkreditering

Folketinget vedtog 16. maj 2013 en ny akkrediteringslov. Loven medfører, at der 1. juli 2013 indføres et nyt akkrediteringssystem i Danmark.

Det nye akkrediteringssystem vil have hovedvægt på akkreditering af institutioner. Rammer og kriterier for institutionsakkrediteringerne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft samtidig med loven.

Akkreditering af eksisterende uddannelser fortsætter, men med nye kriterier. Den hidtidige turnusplan vil blive revideret og reduceret i omfang for at sikre, at både institutioner og Akkrediteringsinstitutionen har de fornødne ressourcer til at påbegynde overgangen til institutionsakkreditering.

Det ligger endnu ikke fast, hvilke principper en ny turnusplan bliver fastlagt efter, eller hvornår den er klar.

Nye uddannelser og udbud skal med lovens ikrafttrædelse prækvalificeres, og første frist for ansøgning om prækvalifikation forventes at blive 1. oktober 2013. Uddannelsesministeriet vil orientere om ansøgningsproceduren, når loven er trådt i kraft.

Den nye lov medfører, at alle akkrediteringsopgaver på uddannelsesområdet efter 1. juli varetages af Danmarks Akkrediteringsinstitution. EVA vil fremover gennemføre evalueringer på tværs af de videregående uddannelser. Læs mere om tværgående evalueringer her.  

Inden den nye lov træder i kraft, gennemfører EVA som planlagt 7. runde akkreditering af eksisterende uddannelser, jf. den hidtidige turnusplan. Vi igangsætter også som planlagt akkreditering af nye uddannelser og udbud med ansøgningsfrist 3. juni. Efter 1. juli overgår opgaveløsningen for begge runder til Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Den planlagte 8. runde i den hidtidige turnusplan aflyses. De uddannelser/udbud, som skulle have været akkrediteret i 8. runde, vil i stedet indgå på linje med de øvrige resterende uddannelser/udbud i en ny revideret turnusplan.

Læs mere om akkreditering af eksisterende uddannelser her.

Læs mere om akkreditering af nye uddannelser og udbud her

Læs mere institutionsakkreditering i publikationen "Akkreditering - kvalitetssikring og udvikling af uddannelser"

Hvad er akkreditering?

En akkreditering er en vurdering af om en uddannelse eller en institution lever op til en række fastsatte kriterier for kvalitet.

Akkrediteringen resulterer i et udsagn om, hvorvidt den vurderede uddannelse imødekommer kriterierne.

Læs mere om akkreditering som metode her.

Kontakt - akkreditering af eksisterende uddannelser
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 89
E-mail
Christel Sølvhjelm
Kontakt - akkreditering af nye uddannelser og udbud
Chefkonsulent, ph.d.
Tlf. + 45 35 25 46 94
E-mail
Christian Moldt
Kontakt - akkreditering af uddannelser under Kulturministeriet
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 89
E-mail
Christel Sølvhjelm