Akkreditering af uddannelser i Danmark
Er vores uddannelser tilpasset arbejdsmarkedets behov? Er målene for læring på et tilfredsstillende fagligt niveau? Og er undervisningen organiseret så uddannelserne kan leve op til det faglige niveau? Det er nogle af de spørgsmål der bliver undersøgt i en akkrediteringsproces, hvor udbyderne af uddannelser skal kunne dokumentere at deres uddannelser er relevante og af høj kvalitet.
Kriterier for kvalitet og relevans
Akkrediteringer tager udgangspunkt i en række kriterier for god uddannelse. Kriterierne skal sikre at uddannelserne bliver vurderet på et ensartet grundlag, og at de opfylder en række krav som uddannelser også rimeligvis skulle opfylde hvis der ikke fandtes et akkrediteringssystem. Kriterierne for eksisterende uddannelser handler om fx undervisernes kompetencer, de studerendes praktikophold, og hvordan uddannelsen indhold er tilrettelagt.
Det er ministrene, bl.a. undervisnings-, videnskabs- og kulturministrene, der fastsætter kriterierne på hver deres uddannelsesområde. De kriterier der gælder de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (UVM), fx erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, er udviklet sammen med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), pilottestet af en række uddannelser og siden vedtaget af UVM.
En vigtig tjekliste
Fordi kriterierne handler om vigtige dele i god uddannelse, kan akkrediteringen være et styringsredskab for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne kan blive klogere på deres egen organisation ved at arbejde med kriterieområderne, som kan fungere som en vigtig tjekliste for dem.
Det materiale som uddannelsesinstitutionerne skal bruge for at dokumentere at deres uddannelser lever op til kriterierne, kan give dem viden som de selv kan prioritere indsatsområder ud fra. Det kan fx være at en institution vil gøre en ekstra indsats inden for de studerendes praktik. Det kan også være at man prioriterer at få en højere gennemførelse blandt de studerende og derfor arbejder særligt med at modvirke frafald og fastholde de studerende.
Kriterierne kan på den måde sikre at uddannelsen lever op til en række krav og systematisk arbejder med at forbedre og udvikle uddannelsen. Dvs. at akkrediteringen er det eksterne blik, stenen i skoen, der kan være anledning til at ting flytter sig.
Ressourcekrævende arbejde
En akkreditering være ressourcekrævende at deltage i for både uddannelsen der skal dokumentere at den lever op til kriterierne, og for fx det evalueringsinstitut der kontrollerer om kvalitetsniveauets nås.
Derfor er det vigtigt at holde akkrediteringsprocessen så gennemsigtig og enkel som muligt. Bl.a. ved at sikre at uddannelserne kan udnytte eksisterende dokumentationskilder, fx for frafald og beskæftigelse, og ved at formulere kriterierne tydelige og åbne nok til at de kan indfris på forskellige måder.
Internationalt samarbejde om uddannelse
Akkrediteringer vil være til gavn for studerende som kan få lettere ved at få anerkendt deres uddannelse hos en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution i udlandet. Er en akkreditering af en dansk uddannelse positiv, siger den nemlig samtidig god for at uddannelsen lever op til internationale krav.
Det danske akkrediteringssystemet er tæt knyttet til det europæiske Bologna-samarbejde der har som mål at skabe et fælleseuropæisk uddannelsesrum og sikre at studerende og dimittender på tværs af landegrænser kan få deres anerkendt fag og uddannelser. Blandt andet er de fælleseuropæiske standarder for hvordan uddannelsesinstitutioner skal sikre kvaliteten og niveauet i deres uddannelser og i de forskellige uddannelsesgrader, tænkt med ind i kriterierne.
Her finder du de europæiske standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelse.
Afgørelser træffes af Akkrediteringsrådet
EVA står på bl.a. Undervisningsministeriets område for vurderingerne af om uddannelser lever op til de fastsatte kriterier eller ej. Det er dog Akkrediteringsrådet som træffer akkrediteringsafgørelsen, og det gør rådet på alle uddannelsesområder. Akkrediteringsrådet træffer beslutningen på baggrund af den akkrediteringsrapport som udarbejdes for hver uddannelse. Efterfølgende er det ministeriet der endelig kan godkende akkrediteringen af en uddannelse.
Akkrediteringerne erstatter tidligere administrative procedurer i ministerie-regi.
Europæisk kvalitetssikring kan tage mange former
Ser man ud over Europa og de lande som Danmark sammenligner sig med og lader sig inspirere af, viser der sig forskellige måder at kvalitetssikre videregående uddannelse på. I foråret 2010 tegnede vi et overblik over tendenser og tilgange med konkrete eksempler fra europæiske lande. Hvordan gør de andre, og hvordan ser det danske system ud til sammenligning? Læs artiklen om europæisk kvalitetssikring af uddannelse her.
